1. John. 5:7-8.

... en troværdig og autentisk tekst?

Af Eskild Skov Særkjær

 

 

 

1Ifølge Bibelselskabet (og mange andre nye oversættelser) står der i den ovenfornævnte tekst blot, at: ”Thi der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet; og de tre stemmer overens”. Men det, teksten skulle have sagt er, som der står i den gamle danske 1871 oversættelse: ”For der er tre som vidner i himmelen, Faderen, Ordet og Helligånden: Og de tre er et. Og der er tre som vidner på Jorden, ånden, vandet og blodet: og de tre er enige”. 

Mange påstår alligevel, at denne tekst ikke var med i de tidlige bibelhåndskrifter, men blev 'digtet' ind i en håndskrift omkring år 1200, og kom for første gang ind i bibelen omkring år 1500. Men stemmer det med virkeligheden? Nej, for oplysningen stammer fra den katolske kirke, og den er ikke ligefrem kendt for at være troværdig kilde.  

 

Det kan fx påvises, at valdenserne* har haft passagen med i deres Vulgata siden 157 e.Kr., hvilket ses af det latinske manuskript R, som blev skrevet mere end hundrede år tidligere, og som de såkaldte ældste manuskripter som Sanaiticus, Vaticanus og Vaticanus ikke har med. Jeg har en andre tidligere artikler påvist, at disse tre håndskrifter er så fejlbehæftede, at de ikke bør tillægges stor betydning. Men det er alligevel disse, bibelselskabet nu fremhæver som de ældste og bedste håndskrifter. Disse håndskrifter tillægger man således større værdi, end den majoritet af håndskrifter, som man i sin helhed kan kalde pålidelige afskrifter, og hvoraf de fleste har den ovenfornævnte tekst med.

*    Den katolske kirke, der i middelalderen hadede valdenserne for deres bibeltroskab, bagatelliserede deres indflydelse og hævdede, at valdenserne var en falsk sekt, der opstod i 1100-tallet, og forsøgte at tilintetgøre dem, som de gjorde det med de sande bibelhåndskrifter. Mange kristne har taget den katolske kirkes version (løgn) om valdenserne til sig, jfr. http://www.tagryggen.dk/article/441.html

 

Det kan altså bevises, at teksten var med i de allertidligste håndskrifter, og altså ikke først omtrent 1000 år senere, som den katolske kirke og senere også bibelkritikken gerne vil have os til at tro. Derudover er der også er rigtig mange ikke-bibelske referencer til denne tekst. Her er nogle få af disse: 

*       I 250 e.Kr. skrev Cyprian af Carthage en reference til teksten i sin “On The Lapsed” (om udeladelsen). Han skrev (på Latin): ”Herren siger, ’Jeg og Faderen er Et’, og igen om Faderen, Sønnen og Helligånden er det skrevet: ’Og de tre er et’”.

 

*       I 350 refererede Priscillian til teksten i ”Corpus Scriptorum Ecclesiasticorum Latinorum, Academia Litterarum Vindobonensis”, vol. 18, side 6, og citerer efter sin egen dårlige hukommelse - men det viser at han kendte til teksten: ”Som Johannes sagde: Der er tre som vidner på jorden; vand, kød og blod, og de tre er et. Og der er tre vidner i himmelen, Fader, Ord og Ånd, og disse tre er et i Jesus Kristus”.

 

*       I 484 blev et møde afholdt I Carthage, Nordafrika, for at afklare en strid om Jesu guddommelighed, som blev imødegået af arianerne der mente, at Jesus var skabt af Gud. På dette møde blev dette vers i sin helhed brugt til at vise arianerne, at Jesus er Gud. Formentlig blev verset efter denne disput slettet i efterfølgende manuskripter.

 

*       I det 5. århundrede, skrev den latinske skribent Eucherius (og også andre på den tid, fx Victor Vitensis og Vigilius Tapsensis, citerede også passagen) at: ”Vi læser i Johannes brev, at der er tre som vidner i himmelen, Fader, Ord og Helligånd; og der er tre som vidner på jorden, Ånd, Vand og blod”.

 

*       I det 6. århundrede skrev Fulgentius: ”Johannes den velsignede apostel, blev givet at sige, at der er tre som vidner i himmelen, Fader, Ord og Ånd

 

*       I det 8. århundrede, kommenterede en engelsk lærd, Beda (nogle kalder ham Bede), dette vers i mindst ét af sine eksisterende manuskripter (Ball 177), og skrev: ”Fordi der er tre som vidner i himmelen, Fader, Ord og Helligånd, og de er tre. Faderen vidnede om guddommeligheden, da han sagde, ’Dette er min elskede søn (fra Matt. 3:17); Sønnen selv vidnede, da kraften og guddommelighedens ydre blev vist på forklaringens bjerg. Helligånden gav det ved i dåben at hvile over ham, eller da han ved påkaldelsen af Kristi navn fyldte de troende hjerter. Og disse tre er et, en tydelig substans og ét væsen af guddommelighed. Og der er tre der vidner i himlen og tre på jorden…

 

At passagen om treenigheden skal være der, er tydeligt alene i dette, at der ifølge skriften (GT/loven) altid skal være et lovmæssigt konceptuelt krav om to eller tre vidner. Gud kræver to eller tre vidner, for at en sag kan stå klar og uimodsigelig (5. Mos. 17:6; 19:15). Og derfor skal der ifølge Gud være tre vidner, både på jorden og i Himmelen. Når Gud flere steder kalder både himmel og jord til vidne (f.eks. 5. Mos. 4:26 ; 5. Mos. 30:19 ; 5. Mos. 31:28 ; Es. 1:2) skulle Han da omgå sine egne regler og lade himmelen stå med ét vidne alene? Nej, og derfor har han sørget for, at der er tre vidner i Himmelen, som der er på Jorden! På denne måde har Gud ønsket at skære denne sandhed ud i pap for dem, som har svært ved at tro det, fx Den katolske Kirke, Jehovas Vidner, og i tiltagende grad også bibelkritikerne. Derfor siger Johannes på Guds vegne:

     For der er tre som vidner i himmelen, Faderen, Ordet og Helligånden: Og de tre er et. Og der er tre som vidner på Jorden, ånden, vandet og blodet: og de tre er enige”. 

Konklusionen må derfor være: Gud har givet os sit ord, og om dette vidner David og siger:

     "Herrens ord er rene ord, det pure, syvfold lutrede sølv, salme 12:7.

 

Jesu vidnesbyrd er det samme:

     "Før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven [her med tanke på hele GT] forgå - før det er sket alt sammen", Matt. 5:18.

 

Det samme gælder selvfølgelig også alt det, der står skrevet i NT, for det hører jo med til hele Skriften. For ordet er jo indåndet af Gud, som er den ordrette oversættelse af 1. Tim. 3:16.

 

Et andet sted siger Jesus, at 'det ord, jeg har talt, er Ånd og liv'. Det er derfor, at ordet kan forvandle mennesker, når de hører det. . I Rom. 10:17 beskriver Paulus det således:

     "Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord".

 

Dette ord skal selvfølgelig ikke begrænses til dét, Jesus talte, mens han var på jorden, for alt (også Ordet) er blevet til ved ham, og derfor er han også selv Ordet. Derfor kan vi stole på, at det, han har sagt om ordet, gælder til evig tid - for han har sagt:

     'Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå", Matt. 24:35.

 

Halleluja!