Alpha: vildledning eller vejledning
af diakon Eskild Skov Særkjær

Hvem står bag Alpha-kurserne?

Alpha-kurserne (Alpha) blev fra starten kun brugt lokalt i den anglikanske kirke Holy Trinity Brompton i England, men bliver nu markedsført til hele verden som ’et knaldgodt og fornøjeligt introduktionskursus til kristendommen’. Holy Trinity Brompton er også kendt for både at tolerere en umoralsk livsførelse og for at have et liberalt bibelsyn. De har forsvaret homoseksuelles ret til at være præster og accepterer præster, som tvivler på, at Jesus er opstået fra de døde. Det var også denne kirke, som i 1995 modtog den falske ’ild’ fra Toronto, som man godtog som Helligånden, men som var med til at forføre de kristne med bizarre og ikke bibelske manifestationer, falske åbenbaringer og bibeludlægninger.

Nicky Gumbel (NG), som er en af præsterne i denne kirke, har udviklet de nuv. Alpha-kurser og har skrevet alle de bøger, manualer mv. som skal benyttes under disse. NG mener, at det er hans udlægning af bibelen, som kursisterne har brug for og ønsker derfor ikke, at man bruger for meget tid på selv at studere bibelen. NG opfordrer derfor til, at man kun anvender hans egne bøger eller videobånd – og anbefaler, at man altid har nogle af hans bånd liggende, og oplyser, at de ’kun’ koster 1000 kroner pr stk. Det er dyrt, men det vil mange gerne give; overskuddet går jo til at markedsføre Alpha. Javist, men NG er også blevet rig på, at han selv får en vis procentdel af alt det, der sælges af Alpha produkterne.

At det er vigtigt, at man kun anvender det godkendte Alpha-materiale, fik jeg et førstehånds indtryk af i 2001, hvor jeg blev tilbudt at lede et Alpha-kursus. Jeg spurgte, om jeg i så fald ville få frihed til at f.eks at undlade oplæsningen af Nicky Gumbels bøger, hvor jeg mente, at bibelen og Helligånden sagde noget andet. Men da svaret var, at det ville ødelægge Alpha-konceptet, måtte jeg sige nej til at lede dette Alpha-kursus. På et andet Alpha-kursus i Danmark fik deltagerne tidl. i år at vide, at ’bibelen må ikke tages med til møde’.

NG opfordrer alle trossamfund til at benytte kurserne. I 2001 havde 3 mill. været på et Alpha-kursus i 20000 kirker rundt om i verden, heraf 500 i Danmark. Men for at nå endnu flere, er Alpha udviklet med stor hensyntagen til, hvad det enkelte trossamfund vil acceptere som sandhed. I sin iver for, at alle kan være med, er bibelens sunde lære ofte kommet i baggrunden, og Alpha gør opmærksom på, at:

’undervisningen indeholder meget lidt om teologiske særstandpunkter, hvorfor alle kristne kirkesamfund kan bruge materialet’. http://www.alpha.danmark.dk/hvader.htm


Dette gør, at f.eks. ærkebiskop Carey, som bekæmper bibeltro kristendom og den katolske kirke, som (stadig) er fjende af evangelisk kristendom, begge er nogle af de varmeste fortalere for Alpha. Alphas totale accept af den katolske kirkes tro og lære gør, at fremtrædende katolikker ’står i kø for at anbefale kurset…der er ingen modsætninger (i Alpha) til den katolske tro’,
Alpha News, juli/01

Og her er der en alarmklokke, der ringer: Hvis bibelens budskab om frelse af ufortjent nåde blev forkyndt klart og utvetydigt, så ville den katolske kirke aldrig godkende eller bruge Alpha. Men i stedet omtaler NG den katolske kirke som ’moderkirken’, som man både kan have trosenhed og trosfællesskab med. Det vil føre for vidt at gennemgå den romerske katolske kirke. Enhver kender til dens syn på skærsilden, helgendyrkelse, aflad til syndernes forladelse, bøn og tilbedelse af Jomfru Maria som Jesu åndelig mor og himmelens dronning, som er ’blevet menneskehedens medforløser’. Men det er bare ikke Jomfru Maria, som de beder til og som åbenbarer sig, for bibelen siger, at afdøde ikke kan kontakte os og omvendt, hvorfor det er en dæmon, som står bag og opfordrer verdens kristne til at følge en falsk Jesus.

Dertil kommer, at den katolske kirke siden ’Vatikan 2’ i 1962 i stigende grad viser den sig som arvtageren af den gamle babylonske religion og spiller hovedrollen i at forene alle kirker og verdensreligioner.

’Den nuv. pave samlede 130 ledere i 1986 fra verdens 12 største religioner for at tale om enhed og fred mellem religionerne i fremtiden (men uden Jesus): Der var slange- og ildtilbedere, spiritister, heksedoktorer, buddhister, muslimer, hinduer, såvel som kristne. Dalai Lama fik en æresplads i St. Peter Kirken i Rom… ’. Alpha the unofficial guide, s. 11:

Paven lod endda en Shiva præstinde at tegne det specielle Shivamærke på hans pande…(New-Age leksikon definerer Shiva som dæmonernes fyrste). Men hvordan kan paven, som kalder sig for Kristi vikar, tillade sig at bære Shivas mærke på sin pande? Siden har den katolske kirke hvert år haft mange lignende samlinger med mange religioner, hvor man bl.a. afstår fra enhver indbyrdes proselytvirksomhed, fordi ingen har monopol på sandheden?

Det er chokerende, at NG lukker øjnene for, at enhed med denne skøgekirke er det samme som at forsøge på at skabe enhed med djævelen, 2. Kor. 6:17. Men det er denne totale mangel på åndelig bedømmelse, som går som en sort tråd gennem Alpha.

Alpha skal være sjovt og underholdende.

Når man læser div. bøger, blade, introduktion, manualer, reklamer, vidnesbyrd m.v.om Alpha, så er det tydeligt, at kristendommen bliver markedsført som værende sjov, underholdende, spændende, afslapning og moderne. Og derfor oversætter man ofte kurset til at være et 'Alpha-party', hvor man ’lægger vægt på, hvordan man kan leve kristenlivet på en positiv måde, praktisk og muntert’. http://www.pinsekirken-aarhus.dk/alpha/docs/

Dette medfører, at man hos Alpha ikke får nogen særlig indføring i bibelens ’alvorlige temaer’ som syndens alvor, fortabelsens virkelighed, efterfølgelsens nødvendighed og helligelse, men i stedet får en moderne, tilpasset og populær kristendom, som både appellerer til ’kødet’ og til ’verden’. NG citerer sin ’yndlingsbeskrivelse af Jesu karakter’ for at fastslå, at Jesus også selv stod for et positivt og underholdende evangelium, fordi han var ’latterens herre’, da han vandrede på jorden og hvor ’folk (derfor) fulgte med ham for den rene skære fornøjelses skyld’ (’livsvigtige spørgsmål’ s. 31).

Men var det for at have det festligt, fornøjeligt og sjovt, at mennesker fulgte Jesus? Nej – vi ved fra skriften, at hans alvorlige, men nødvendige budskab om omvendelse fra synd bestemt ikke gjorde ham populær, men tværtimod skaffede ham fjender, og at det var pga. hans ’hårde tale’, at mange af hans disciple trak sig bort fra ham, John. 6:60-66. Men NG forkynder en anden Jesus, og derfor er det ikke bibelens Jesus, som NG beskriver.

Alphas bibelsyn

Selvom NG omtaler bibelen positivt, så mener han også, at den indeholder ’åbenlyse modsigelser’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 63). Læser man Alpha-materialet igennem, er det tydeligt, at NG har svært ved at skelne mellem lovens og nådens indflydelse i den kristne. Dette gør, at han i det ene øjeblik f.eks. beskriver bibelen som ’Guds regelbog’, hvor kristenlivet er opbygget på lovens principper, og hvor det handler om at have ’selvkontrol’, for i det næste øjeblik at gøre rede for, at bibelen ikke giver nogen regler for etik og moral (Aktuelle spørgsmål, s. 52). I stedet for at tale om, at Gud f.eks. er vred på umoralske synder, så henviser NG blot til ’de mange fordele’ man får ved at rette sig efter det, Gud har sagt (livsvigtige spørgsmål, s. 148).

Alpha præsenterer sig som ’teologisk velfunderet’, men når man gennemgår deres ’teologi’, så er det ikke ligefrem det velfunderede, som man støder på. F.eks. når NG hævder, at ’bibelen ikke giver regler’ for en bestemt livsførelse, og derfor må den ’rette’ lære altid vige, hvis den kommer i vejen for ’et kristent samfund, der er forenet i kærlighed’ (Vækkelsens hjerte, s. 148-49). Ifølge NG betyder det korkret, at det er bedre at være ét i kærlighed til hinanden end at være adskilte pga. divergerende syn på f.eks. moral. Men er det sandt, at de kristnes ’fællesskab er mere end (bibelske) regler’? Nej, Den siger tværtimod, at

"I skal (må) ikke have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker … udstød det onde menneske af jeres kreds", 1. Kor. 5:11-13.

Dette alvorlige budskab er nedskrevet, for at mennesker ikke skal blive ført vild i deres egen menighed. Hvis nogen påstår at elske Jesus, men ikke elsker det, han har sagt i sit ord, så elsker han i virkeligheden ikke Jesus, jfr. John. 14:23. Det betyder, at hvis fællesskabet ikke er opbygget på denne sandhed, så er det en falsk enhed, man forsøger at opnå.

Alphas forståelse af synd

Ord som synd udelades næsten helt, og der tales ikke om, at det gælder livet (det evige liv) at få syndernes forladelse. NG bryder sig ikke meget om ordet synd, og omskriver næsten konsekvent dette ord til blot at være noget, vi gør forkert overfor hinanden. F.eks. hævder han, at de forkerte ting, som vi gør, er at bryde Guds regler, så at ’folk kommer til skade’. Og når mennesker f.eks. ’bedriver hor, bliver deres liv et roderi’ (livsvigtige spørgsmål, s. 67). På den måde bliver synden omskrevet til ’fejl’, som forårsager andre ondt og som vi derfor skal søge at undgå. Det er tydeligt, at for NG er løsningen på menneskers ’fejl’ ikke syndsbekendelse eller helligelse, men at vi (lovmæssigt) skal rette os ind på ’Guds regler’.

Men bibelens omtale af synd er langt alvorligere og dybtliggende end, at vi har gjort noget galt eller har forårsaget noget roderi. Bibelen siger udtrykkeligt, at det vi ’gør noget forkert’ mod hinanden, i virkeligheden er synd, som vi begår mod Gud. Da David f.eks. havde syndet, da han havde været inde hos Batseba, sagde han ikke: ’Jeg har gjort en fejl’, eller: ’jeg har forvoldt andre mennesker skade’, eller: ’det er noget roderi’. Nej! Det var langt alvorligere. Han vidste, at synd ikke kan omskrives! Han vidste, at al synd er synd mod Herren, og derfor sagde han til Gud: ’Mod dig har jeg syndet, mod dig ALENE, og gjort, hvad i dine øjne er ondt…’ (Salme 51:6).

For NG er ’synd’ nærmest reduceret til at være det, som vi kommer til at gøre mod andre. Derfor mener han ikke, at tanker er syndige, men kun de udførte handlinger (Aktuelle spørgsmål, s. 52). Men Jesus siger noget andet. Hvis man f.eks. begærer sin næstes hustru i sit hjerte, så svarer det til, at man allerede har udført handlingen dér og derfor er sådanne tanker syndige, Matt. 5:28. Bibelen vidner gang på gang om menneskets iboende syndighed, Matt. 15:19-20, Jer. 17:9. Og derfor bad David således:

’Ransag mig Gud, og kend mit hjerte! Prøv mig og kend mine tanker! Se om jeg er på fortabelsens vej, og led mig ind på evighedens vej’, Salme 139:23-24, jfr. Salme 90:8.

Davids store ønske var, at Gud må vise ham den synd, som skjuler sig i hans tanker (også de skjulte synder), for at han ikke må undskylde dem og dermed gå fortabt. Bibelen siger:

"At dølge (skjule) sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde", ordsp. 28:13.

Må det være sådan, at ingen går fortabt, fordi man prøver at undskylde og omskrive synden til at være af mindre betydning end bibelens åbenbaring af den. Må Davids bøn også blive til vores bøn.

Et vidne fortæller

Pastor Cecil Andrews, der er præst i Belfast, skriver således i Evangelical Times, nov. 2000:

"Den 25. Sept. 2000 gik jeg for at høre NG og hans Alpha team… I annoncen forlød det, at her var en lejlighed til at få indsigt i livets mening. Men .. Gumpels budskab var fokuseret på menneskene og deres problemer… Jesus blev (kun) omtalt som den, der kan ’tilfredsstille’ folk.. og (der blev talt) om menneskenes behov for venskab og fællesskab med Gud… Men han berørte ikke den alvorlige sandhed, at siden Adams fald havde hele menneskeheden været ufrelste syndere, der var døde i deres overtrædelser. Gumbel viste ofte hen til Guds kærlighed, men ikke til Guds vrede, når mennesker ikke vil omvende sig…Ordet synd blev slet ikke nævnt… og han brugte ikke en eneste gang ordet helvede".
 

Syndefaldet og genoprejsningen

NG skriver:

"Jesu opgave som den ’sidste Adam’ er at rette op på det, den første Adam gjorde forkert…" og "Adam var ulydig og fuldførte ikke sin opgave, så Gud sendte Jesus til at være et eksempel på den sande menneskehed" (Vækkelsens hjerte, s. 106).

Igen ser vi, at NG bagatelliserer synden til blot at være noget, som Adam gjorde forkert, og derfor var Jesu opgave på korset ’blot’ at rette op på dét (dvs.: gøre det rigtige). Hans konklusion er, at ’Jesus tog alt, hvad vi gør forkert, på sig på korset…’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 54). Men hermed giver han udtryk for en total ringeagt for Jesu dyrebare offer på Golgata.

Derfor bliver syndefaldets alvor og frelsens storhed da også fortiet som noget, der ikke er relevant i forkyndelsen af evangeliet. Han beskriver ikke med ét ord det syndige menneskes oprør mod den hellige Gud, som gør hvert eneste menneske skyldig til evig fortabelse (helvede). I stedet beskriver NG Jesu død som Guds kærlighedshandling, uden at han kommer ind på den høje pris, som Gud måtte betale, da Jesu blod måtte udgydes som sonoffer for alle, for at enhver, som tror (tager imod dét), kan blive forligt med Gud (frelst). Hvis Jesus ’bare’ kom for at være et eksempel for os – så det ville betyde, at vi så skulle frelse os selv. Og det ville medføre, at vi så heller ikke ville have brug for hans forløsning fra synd og evig fortabelse.

Hvem er frelst?

For NG betyder det at blive frelst, at man ’kommer til Jesus’ og ’helt personligt anerkender, hvad Jesus har gjort for netop dem’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 54). Men der er bare ingen, der bliver frelst ved at anerkende, hvad Jesus har gjort. Bibelen siger: ’I må fødes på ny’! Dette indebærer

’at omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse...', Ap.g. 26:18.

Når NG beskriver dét at blive (være) frelst, kommer han ikke nærmere ind på, at ’bibelsk frelse’ nødvendigvis må medføre en indre forvandling i hjertet. I stedet henviser han næsten konsekvent til loven for at anskueliggøre, hvad det vil sige at være kristen. For ham er bibelen derfor ’Guds regelbog’ lig med en bog med regler, som skal holdes, fordi den

"fortæller os, hvad der er ’in’ og hvad der er ’out’ - hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke må gøre. Hvis vi spiller inden for reglerne, er der frihed og glæde… Jo mere vi lærer om hans vilje og at leve efter den, jo mere frie vil vi blive.." (Livsvigtige spørgsmål, s. 67).

Selvom NG taler om frihed, så har han ikke forstået, at efterfølgelse af Guds krav i GT om at leve ret aldrig har kunnet føre nogen til frihed og frelse. Men den sande kristendom starter med Jesus, som forvandler hjerterne, så vi får lyst til at leve efter hans ord. Derfor siger Jesus: "Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie", John. 8:36.

Alpha er ikke opbygget på forsoningens grundvold med omvendelse fra sine synder, men er, så vidt jeg kan se, i stedet opbygget på følelsesmæssige erfaringer af Guds kærlighed, hvor det væsentlige er, at deltagerne sjæleligt og legemlig skal føle sig godt tilpas, så at de føler sig elsket, frelst og tilgivet.

Fællesskab og enhed

Alpha lægger stor vægt på at have enhed med alle troende, og er blevet vigtigere at fastholde end den (forkerte) lære, som adskiller. NG skriver, at ’selvfølgelig burde denne enhed ikke opnås på bekostning af sandheden’, men forklarer, at det er en nødvendig konsekvens, hvis målet for enhed kan blive en realitet (livsvigtige spørgsmål, s. 188-189). Men er det bibelens lære? Nej! Den underviser om, at man f.eks. ikke kan være ét med ’kristne’, der lever i synd eller ikke tror på syndernes forladelse og tilsidesætter omvendelse og hellighed, jfr. 1. Kor. 6:9-10. Sande kristne kan derfor ikke have fællesskab med nogle, som foretrækker løgnen på bekostning af sandheden.

NG siger, at man bliver Guds børn, når man kommer til tro på Jesus, og derfor har alle Gud til far og alle kristne er søskende. Og det er jo sandt nok, hvis man da har modtaget Jesus som beskrevet i bibelen og derfor deler samme tro! Men der er mange, som ’er troende’ uden at de er kommet ind på livets vej, og har derfor heller ikke Himmelens Gud til far. Der var f.eks. mange jøder, som ’kom til tro’ på Jesus, da han vandrede midt iblandt dem. Hvis de var gået på et Alpha-kursus, ville de helt sikkert være blevet talt med som kristne. Men Jesus sagde i stedet, at de havde djævelen til far, John. 8:31,44. Det er alvorlige ord, og er en understregning af, at det ikke er enhver, som tror på Jesus, som dermed er frelst – for spørgsmålet er, hvad det er, de tror om ham. Som det var dengang, er der også mange i dag, som mange betragter som kristne, uden at de dermed er det. Derfor er det, at bibelen så nøje beskriver, hvem der er vores ’åndelige søskende’. Hvis man derfor prøver at skabe fællesskab og enhed på bekostning af den bibelske sandhed, så handler det ikke om samme tro. .

Hvad med dem, der aldrig har hørt om Jesus?

NG stiller følgende spørgsmål: ’Hvis vi kun kan blive frelst gennem Jesus, er så alle andre fordømt?’. Og Han svarer, at bibelen ’ikke svarer direkte’ på spørgsmålet’ (aktuelle spørgsmål, s. 36). Men bibelens svar er ikke til at misforstå: F.eks. når Jesus siger:

"Ingen kommer til Faderen uden ved mig", John. 14:6,

"Der er ikke frelse i nogen anden", Ap.g. 4:12,

"Enhver, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn" (og ikke andre), John. 1:12.

Men NG konkluderer alligevel, at

"det er muligt at blive frelst ved nåde gennem tro, selv for dem, som ikke har hørt om Jesus’.

Til støtte for denne tanke påstår han, at jøderne i GT heller ikke troede på Jesus, men blev frelst alligevel.

Når man kender sin Bibel, så ved man, at det bestemt ikke forholder sig sådan. Den siger, at profeterne i GT godt kendte til frelsen i Jesus, og vidnede (fortalte) om den til sin samtid, jfr. Ap.g. 3:18, 21, 24. Der står endda, at

’ALLE profeter vidner om, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn’, Ap.g. 10:43.

Bemærk, at verset handler om ’enhver’, som tror i den gamle såvel som i den nye pagt. Det betyder, at de dengang blev frelst på samme måde som vi. Derfor siger Paulus:

"Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde ganske på samme måde som de" Ap.g. 15:11.

De så selvfølgelig ikke frelsens vidunderlige nåde ligeså klart som os, men de blev frelst ved den samme tro på Jesus som vi, jfr. 1. Pet.1:10-12.

Hvad så med dem, som aldrig har hørt evangeliet? Hvis man skal forsøge at give et svar, er det vigtigt, at skrift tolker skrift, så svaret ikke kolliderer med bibelens tydelige udsagn om, hvordan og hvem der bliver frelst. Bibelen siger, at ’enhver, som påkalder ham vil blive frelst’, Jer. 29:12-13. Og der er mange vidnesbyrd om, at hedninger som begyndte at søge efter sandheden, også fandt ham, som er vejen, sandheden og livet, jfr. Rom. 1:19-20. Endnu værre bliver det, når NG påstår, at bibelen

’synes .. at forsikre om, at der er mange flere mennesker, der vil blive frelst, end der vil gå fortabt, fordi Kristi frelsesgerning er mere succesrig end Adams ødelæggelsesgerning…" (samme, s. 38).

I sine bøger kommer NG flere gange ind på, at han mener, at mennesker kan blive frelst uden at høre evangeliet om Jesus. Det ses også i det efterfølgende, hvor han stiller spørgsmålet: "Hvorfor skal vi så overhovedet have besvær med at fortælle andre om Jesus"? Og han kommer med flere svar, men ikke ét af dem handler om vigtigheden af at komme til personlig tro på Jesus. Et af svarene lyder således:

’Hvis ingen kendte til Jesus, ville ingen have vished om deres tilgivelse og det liv i overflod, som han tilbyder i dette liv og i det kommende’.

Bemærk, at NG faktisk siger, at selvom de ikke kender Jesus, så er de frelst og tilgivet alligevel, selvom det ikke ved det.

Jesu navn

Ligesom der hos Alpha ikke er meget plads til bibelens ord om synd, omvendelse, hellighed osv., er der heller ikke meget plads til Jesus. F.eks. har jeg i en tilfældig ’Alpha News’ (nr. 26/01) optalt, hvor mange gange ’Alpha’ og ’Jesus’ bliver brugt i div. artikler og vidnesbyrd, og det blev til henholdsvis 560 gange mod kun 20 gange på de 32 sider. Den samme nedtoning af Jesus sker også på Alpha-kurserne, hvor deltagerne ikke ’fanger’, at evangeliet handler om livet i Jesus Kristus. På de forskellige Alpha-videoer, hvor deltagerne fortæller om, hvad Alpha har gjort for dem, er det da også Helligånden, der lægges mest vægt på, og på et af båndene blev Jesus ikke nævnt en eneste gang.

Liv eller livsstil?

Det virker som om, at NG forveksler det indre liv i Kristus med en ydre ’kristen livsstil’, hvor man bestemmer sig for at leve som kristen. At det er sådan, bliver f.eks. sagt på følgende måde:

"Alpha er ganske enkelt en livsstilsforandrer, ikke et evangelisk budskab. Som vi fremlagde for syv år siden, tager Alpha mennesker gennem en serie intellektuelle og følelsesmæssige trin for at nå frem til en samlet slutsum af forståelse", Alpha News, nov. 2001.

Det er vigtigt at bemærke, hvad NG siger. Alpha er et redskab til, at mennesker intellektuelt og følelsesmæssigt kan forstå kristendommen, og derfor er det, at Alpha IKKE giver et evangelisk budskab.

Det samme ses med al tydelighed i bogen ’Faktor 10’, ’der følger undervisningen på Alpha op’, som der stod i pressemeddelelsen tidl. i år. Forfatteren Lars Due-Christensen er præst i pinsekirken og har arbejdet med Alpha i flere år og er koordinator for disse kurser i frikirkerne. Med overskriften ’smør dig ind i Faktor 10’ anmelder han bogen således:

"Jeg sad og smurte mig ind i solcreme og fik pludselig tanken: En kristen må ’smøre sig ind’ i den livsstil, der beskytter mod det, som vil ødelægge vores forhold til Jesus.." (KE, nr. 3/02).

Det er vigtigt at lægge mærke til ordvalget. Solcremen som påføres bliver sammenlignet med den kristnes livsstil, fordi de begge bliver ’smurt på’ udvendig til ydre beskyttelse. Men bibelen siger, at det er menneskers hjerter, som må forvandles, for at Gud kan "virke i jer til at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske", Fil. 2:13.

I sin reklame for Alpha siger NG, at ’kristendommen giver dig et bedre liv som et alternativ… og at det betyder at have det sjovt’. Men kristendommen er mere end et bedre liv, og kan ikke sammenlignes med at have det sjovt. Alpha siger, at kristendommen er værd at prøve, for det koster intet at være kristen. Men bibelen siger, at det koster alt at være kristen. Alpha siger, at man altid kan prøve Jesus, men bibelen siger, at ’i dag er nådens tid’, og hvis man lige skal prøve ham, ligesom man prøver en ny faktor 10 solcreme, så har man slet ikke forstået, hvad evangeliet drejer sig om.

Garanti for tilgivelse og evig frelse

NG skriver, at ’Jesu død sikrer os, at Gud har tilgivet os’. Men bibelen taler ikke om en sådan automatik. Selvom Jesus døde for hele verdens synder, må man omvende sig og tage imod ham for at blive renset fra synd og går over fra mørkets rige til Guds rige. Guds ord siger, at vi til stadighed synder, og har derfor kontinuerlig brug for at bekende vore synder for at blive tilgivet, 1. John. 1:8-2:2. Men alligevel påstår NG modsat Guds ord, at frafald er umuligt, for

’vort forhold er altid sikret…’ og ’vi kan være sikre på, at vi aldrig vil blive fordømt" (Livsvigtige spørgsmål, s. 55, 188).

NG siger, at ’vort venskab med Gud kan blive snavset til’ af det, vi gør forkert, men hævder, at det ikke er muligt at miste ’medlemsskabet’, og vil ikke få nogen konsekvenser for evigheden.

Når man læser bibelen fremgår det klart, at risikoen for frafald er reel, læs 2. Kor. 11:3-4, Gal. 5:4, Fil. 3:18-19, 1. Tim. 4:1, 2. Tim. 3:13, 2. Pet. 2:1-2. Når man dertil lægger de over 100 direkte formaninger, som handler om at ’våge, være årvågen og på vagt, så tegner der sig et klart billede af, hvor vigtigt det er, at vi forstår betydningen af at være det. Når NG ikke tror på, at han vil blive angrebet, så er der heller ingen grund til at våge, og så er han selvfølgelig heller ikke opmærksom på fjendens anslag og bedragets forfærdelige konsekvenser, jfr. Åb. 22:18.

Ingen evig fortabelse

NG skriver ikke meget om at få sine synder udslettet og endnu mindre om konsekvenserne deraf. Dette er sikkert meget bevidst, da hans udlægning af evangeliet kun må være positivt og muntert – ellers hører det ikke med i Alpha. Når NG derfor kommer ind på menneskers fortabelse, så nedtoner han alvoren ved at beskrive den som ’et ødelagt venskab med Gud’, og er en proces, som er startet nu, og som til sidst medfører ’den evige adskillelse’ (livsvigtige spørgsmål, s. 34-35, 40). Og så kan man forsøge at gætte sig til, hvad den handler om.

Når NG beskriver Satan, så omtales han konsekvent som en total slagen fjende, som kristne ikke behøver at være bange for, fordi det tværtimod er er ham, som er bange for ’de kristnes aktiviteter’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 139). Og det er for så vidt sandt! Men det er dog ikke hele sandheden. For djævelen formår at forføre enhver, som ikke er på vagt og angriber den sande tro. Derfor formaner Skriften os til i stadighed at leve ret, være i lyset og bekende vore synder,

"for at vi ikke skal overlistes af Satan; thi hvad han har i sinde, det ved vi", 2. Kor. 2:11.

Peter tilføjer, at djævelen går rundt og søger, hvem han kan opsluge. Jo! Det gælder virkelig om at stå ham imod, så at ikke bliver fanget af hans løgne.

Når NG kommer ind på at tale om Helvede, så kan man godt være i tvivl om, hvorvidt han tror eller benægter dets eksistens. I alle fald nedtones bibelens omtale af Helvede så meget, at man slet ikke kan genkende dens undervisning og advarsler mod at ende der. Dette sker f.eks., når han forklarer sit syn på Helvede ved at citere fra C. S. Lewis’ bog ’Den store skilsmisse’, hvor en mand ankommer til himmelen og får følgende undervisning om Helvede:

"Hele Helvede er mindre end en lille sten i eders jordiske verden. Se på den sommerfugl dér. Hvis den slugte hele Helvede, ville Helvede ikke være stort nok til at gøre den nogen skade… Hvis al Helvedes elendighed tilsammen banede sig vej ind i bevidstheden hos hin lillebitte, gule (sommer)fugl… ville den forsvinde sporløst…" (Livsvigtige spørgsmål, s. 140).

Er Helvede da så ubetydelig, at det ikke kan gøre nogen skade? Ville al Helvedes elendighed være så lille, at den er mindre end en sommerfugls bevidsthed og derfor ville være uden betydning? Nej! Bibelen omtaler og advarer alvorligt og klart om, at Helvede er et frygteligt og evigt pinested, som er beredt djævelen og hans engle. Den taler tydeligt om, at alle de mennesker, som ikke ER ført over fra mørkets rige til lysets rige, og som derfor ikke har deres navne indskrevet i livets bog, vil blive kastet i ildsøen, Åb. 20:15. Derfor er det vigtigt, at ingen gør livets vej ’bredere’ end bibelen beskriver den, så at mennesker ikke skal forføres til at tro, at de går på livets vej, når de i virkeligheden går på dødens vej:

"Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på, at jeg har forelagt jer livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet… idet du elsker Herren din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit liv…. ’, 5: Mos. 30:19-20

Manifestationer, tegn og undere

På Alpha-kurserne tales der ikke meget om, at Gud leder os efter sit ord; men der tales ofte om, at Gud leder os i de tanker og drømme, som mennesker får. NG tror på læren om ’kongeriget nu’, og mener, at kristne derfor burde leve i et overflodskristendom, hvor vi kan få (kræve) det, som vi mener at have brug for, f.eks. rigdom og sundhed. Han erkender dog, at

"ikke alle, som vi beder for, bliver nødvendigvis helbredt (for) naturligvis kan ingen mennesker undgå døden". (Livsvigtige spørgsmål, s. 179).

På spørgsmålet om, hvorvidt Gud helbreder i dag, henviser NG til et møde, hvor John Wimber underviste forsamlingen om at holde de såkaldte ’workshop’, som Vineyard er kendt for (Livsvigtige spørgsmål, s. 169). Da disse blev introduceret i Danmark, oplevede jeg, at forkynderen underviste om, at deltagerne skulle ’lære at helbrede, profetere, tale visdomsord, tale i tunger osv.’ I den ovenfor nævnte bog følger derefter et eksempel på at have nådegaven til at tale med ’visdomsord’, hvor tilhørernes hemmeligheder blev afsløret "i meget detaljerede beskrivelser, og hver eneste ’visdomsord blev besvaret". Men for mig minder eksemplet mere om dæmoners tilstedeværelse, fordi Gud ganske enkelt ikke giver ’visdomsord’ på denne måde.

Baggrunden for workshop er troen på, at alle kan lære at opøve de forskellige nådegaver, alt efter som vi bestemmer os til at bruge. Men det er ikke bibelens undervisning, hvor nådegaverne er en gave, som Gud giver den enkelte til fælles gavn, 1. Kor. 12:7-10. Den kan derfor hverken opøves eller læres. Den er heller ikke tilgængelig for alle. Og der er heller ingen, som kan bestemme, hvad Gud vil/skal give.

Alpha News beretter:

"en dame kom til vor menighed.. kvinden talte, og det forekom, som om hun ikke havde nogen ide om, hvad hun talte om…Ved slutningen af sin tale, da hun indbød alle til at komme frem til bøn, lagde hun straks sine hænder på en og sagde; ’Kom Helligånd!’ .. og de der blev bedt for, oplevede, at de følte sig omsluttet af et stærkt, hvidt lys og var overbevist om, at de havde mødt Jesus".

Der er rigtig mange, som oplever Jesus på denne måde, men det er bare ikke Jesus Kristus, som viser sig, for han har forud sagt til os: Tro det ikke!

Helligåndsweekender

Som bekendt indgår der ’Helligåndsweekender’ i Alpha-kurset, som, ikke overraskende handler om ’Helligånden’, hvor temaerne er ’Helligånden og nådegaverne’ og ’nådegavetesten’. Deltagerne får forinden at vide, at de på denne weekend kan forvente at blive fyldt med Ånden og opleve tegn og undere. Men som tidl. nævnt kan intet menneske bestemme sig for, hvornår Guds Ånd skal komme over nogen. Det er alene Gud, der sender sin Ånd over dem, han vil. Det betyder, at det, som de oplever som Helligånden, og som de efterfølgende begejstret beretter om, måske slet ikke er det, men kan enten tilskrives menneskers sjælelige forsøg på at opleve det, som der forventes, eller kan være et dæmonisk forsøg på at kopiere det, som Gud gør. De vidnesbyrd, som jeg har hørt fra disse weekends, fortæller om, at deltagerne ofte bliver opfordret til at åbne sig for alle de manifestationer, som måtte komme – også de såkaldte ikke bibelske ’Toronto-fænomener’.

’Kvinde boykotter kirke’

Følgende eksempel er hentet fra The Times:

"En kvinde gik ud af sin kirke og holdt derefter møder i sit hjem, fordi, som hun siger, ikke kan få sig selv til at ’grynte som en gris og gø som en hund’ på Alpha kurser, afholdt af Church of England", (nr. 11/05 1996).

Derefter beskrives, at hun og 14 andre forlod kirken St. Marks i Broadwater Down, Kent.

Det er på disse weekender, at deltagerne bliver opfordret eller presset til at skulle modtage tungetalen. Selvom bibelen tydelig siger, at ’alle ikke taler i tunger’, så skriver NG, at ’gaven er tilgængelig for alle kristne’, fordi ’tungetale-gaven (er) nybegynderens gave’ (Giv det videre, s. 105). Dette ubibelske syn på tungetale er nok årsagen til, at så mange deltagere føler, at de bliver presset til at modtage tungetalen, selvom ’de er i tvivl om, hvorvidt de er klar’. NG mener, at man bare skal være frimodig, fordi al tungetale er ægte. Men dette er ikke sandt! Der er masse af eksempler på falsk tungetale i de kristne forsamlinger. F.eks. hørte jeg selv en tungetale i 1975, som dog straks blev standset af en kristen leder i forsamlingen, som kunne bedømme tungetalen som falsk. .

NG beskriver forskellige steder, hvordan man selv kan lære at tale i tunger. Man skal ’blive ved med at prøve’, indtil det sker:

"Åbn din mund og lad den første lyd slippe ud og tro på, at det er den ægte tungetale, hvorfor skulle Gud dog give noget andet?" (livsvigtige spørgsmål, s. 127).

Han beskriver videre, at de fleste begynder med et begrænset ordforråd, fordi ’det tager lang tid at udvikle et sprog’, (Giv det videre, s. 105-107). Men sådan underviser bibelen ikke om nådegaverne. Alle nådegaver kommer fra Gud, for at Helligånden skal virke gennem os til andre. Bibelen omtaler derfor aldrig tungetalen som et sprog, som vi skal lære os, ligesom vi lærer andre sprog, men er et ’Åndens sprog’, hvor det er Helligånden, som taler gennem os.

Hvor er Alpha på vej hen åndeligt?

Det er tydeligt, at Alphas mål er at ’erobre’ verden med sin tolkning af kristendommen, som er så tilpasset tidsånden, at den ikke længere kan forarge. Det betyder, at alle dem, som kan tilslutte sig Alpha, også kan kalde sig kristen, også selvom de ikke har omvendt sig og aldrig har mødt Jesus – på samme måde, som den katolske kirke tillader f.eks. djæveldyrkere at blive i deres tro, blot de også dyrker Gud. Er det også tilladt hos Alpha? Når man læser alt det, som Alpha siger om sig selv, så ser det ud til, at næsten alt kan accepteres. For Alpha er målet at forkynde ’et positivt budskab’ – og det er jo meget positivt! Men det betyder, at ’det negative’ derfor er luget bort. Derfor står der intet om, at frelse også betyder omvendelse. Eller at det er nødvendigt at forsage djævelen og leve et helligt liv. Dette åbner op for, at falske lærdomme og ikke bibelske manifestationer vil trænge sig ind i alle de kirkesamfund, som underviser i Alpha.

Og det er netop dét, som er Alphas problem. I deres artikler, blade og videobånd osv. kan man derfor støde på ’kristne’ New-Age udtryk for at beskrive kristendommen. NG refererer mindst ét sted til Jesus som ’a guiding light’, men bibelen omtaler ikke Jesus som et lys, der leder hen til andre, men han er selve lyset. I ’White Alpha traning manual, side 46-51 fortælles om ’guideånder’ og om at blive ledt af engle. Det er tydeligt, at det er falske ånder, som er på spil.

Det samme er tilfældet med visualisering. I de sidste år bliver visualisering i stigende grad brugt af ’kristne’ som en teknik, som kan åbne op for åndelig kraft. Men det er en dæmonisk kraft, som står bag, og som hedenske religioner benytter. Visualisering handler kort sagt om, at man ved tankens kraft skal forestille sig noget så stærkt, at det kan blive til virkelighed i den fysiske verden. På nogle Alpha kurser er deltagerne blevet opfordret til at visualisere ’Jesus’, så at han træder levende frem, enten fysisk eller i sit indre. Mange fortæller om, at de dermed oplever ’Jesus’ som et stærkt hvidt lys, som også taler med dem, og stadfæster dem i deres tro på ham. Men det er ikke bibelens ’Jesus’, som de kommer i kontakt med, men er i virkeligheden onde ånder

Alphas kristendom ikke færdigudviklet

I et interview med Christianity Today siger NG:

"Alpha kurser er hele tiden på vej til noget større. Hvad Alpha er i dag, er den ikke i morgen. Alpha er levende. Den er ikke færdigudviklet".

Modsat bibelen, som indeholder et færdigt budskab, er Alpha stadig under udvikling, selvom de påstår, at det rummer hele evangeliet. Men da Alpha altså ikke er færdigudviklet, kan man forstå, hvorfor der er et væld af modsigelser i div. Alpha-materiale. Men det rummer også en udvikling, der gør, at det mere og mere bliver tilpasset alle mulige holdninger, også selvom de ikke er hentet fra den kristne tro. Det virker som om, at alt kan forenes med det at være kristen. Et eksempel:

Alphas kristendom: en lap i et kludetæppe

I år 2002 har pinsekirken haft en kampagne for Alpha over hele landet. Jan Due Kristensen, som er præst i Odense forklarer (til Kristeligt Dagblad, 19/22002), at hvis Alpha skal nå det moderne menneske, så må den tilpasse budskabet til deres behov og ’efterspørger noget, de kan bruge i deres liv’ i stedet for bibelen. Han siger derfor:

"Det postmoderne menneske stykker sit liv sammen som et kludetæppe. Det har ikke brug for at ’tvære’ kristendommen ud over hele livet. Kristendom er blot en lap i kludetæppet. Kristentro fungerer fint ved siden af kinesiologi og naturvidenskab…"

Det kan godt være, at det moderne menneske mener, at de kan bruge kristendommen, som var det en hobby, som de kan gøre brug af, som det nu passer sig. Men man bliver bedrøvet over, at Alphas ledere giver udtryk for at være tilfreds med denne devaluering af kristendommen. Jesus siger jo til de mennesker, der søger ham, at de ’må fødes på ny’ for at indgå til et helt nyt liv, som forvandler dem fuldstændigt, og som har indflydelse i alle livets forhold. Når man kan få sig selv til at sammenligne dette vidunderlige liv med ’en lap i kludetæppet’, kan man med rette spørge, om han så ejer det: Jesus sagde:

’Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig..’ Matt. 16:24.

Bemærk ordet ’hvis’. Det betyder, at mennesker må gøre et valg: Ønsker vi – eller ønsker vi ikke at følge ham helt? Det betyder, at hvis man ikke ønsker at følge Jesus på hans betingelser, så er man heller ikke en kristen, selvom man tror det. Derfor ser det heller ikke ud til, at det er den Jesus, som sagde det, som Alpha-deltagerne præsenteres for. Citatet om at ’tvære’ kristendommen ud over hele livet vidner netop om, at Alpha som tidl. nævnt i stedet viser dem hen til en livsstils- kristendom. Men den frelser som bekendt ikke nogen fra synd, dom og djævel.

Henvisningen til, at kristendommen funger fint sammen med ’kinesiologi og naturvidenskab’ viser blot, at der er noget rivende galt med den åndelige bedømmelse. Kinesiologi er f.eks. helt klart en New-Age behandlingsform, som er opbygget på okkulte principper. Og Naturvidenskab er der intet galt med i sig selv, men der menes nok de teorier om livets opståen og arternes oprindelse, som strider mod bibelens åbenbaring, men som Alpha godt vil acceptere.

Alphas Jesus og Bibelens Jesus

Alpha søger tilsyneladende bevidst at gøre forskellen mellem div. kirkesamfund og verden så lille som muligt, og vil gå meget langt for at acceptere mange af verdens synspunkter som forenelig med kristendommen. Men det liv, som Alpha tilbyder, er kun et halvt evangelium, som ikke har meget med det liv i Kristus at gøre, som bibelen åbenbarer det. Og den ’Jesus’, som Alpha peger på, har heller ikke meget tilfælles med den Jesus, som bibelen fortæller om:

"Jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed (list), således skal også jeres sind fordærves fra den oprigtige troskab mod Kristus. Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri", 2. Kor. 11:4.

Alpha er ikke de første, som er blevet bedraget af djævelens list og forførelse. Og derfor er det, at Gud igen og igen indtrængende formaner os til at forkaste alt det, som ikke indeholder hele sandheden. Når man læser NG’s materiale, så er det meste sandt – men man skal være uhyre opmærksom, at de også indeholder så mange fortielser, halve sandheder og direkte falske udlægninger, at man næsten ikke kan undgå at blive ført vild. Det er livsvigtigt, at vi altid har bibelen for øje, og lader os retlede af den i alt vedr. liv, tro og lære. Hvor alvorligt det er, kan vi se af følgende citat:

"Men om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer – forbandet være han", Gal. 1:8.

- - - - - - ---

I mit forarbejde har jeg gennemgået og bearbejdet en sådan mængde af Alphas publikationer, at jeg trods størrelsen af det færdige arbejde har måttet nøjes med et udvalg, både hvad angår direkte citater og hvad der angår Alphas lære. Derfor vil jeg indtrængende opfordre enhver, om nøje at undersøge, hvad Alpha siger og IKKE siger om de bibelske sandheder:

Uanset hvem du er: Må Gud velsigne dig til at kunne se, at Alpha afviger så meget fra Guds ord på de væsentligste punkter, at det kan være et spørgsmål om liv eller død, om man finder forskellen mellem dem.
 

Til toppen af siden


Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang til flere artikler