Hvad står der i bibelen om englene?

Af Eskild Skov Særkjær

 

 

I denne gennemgang skal vi se på, hvad der står i bibelen om engle, og vi skal også se på nogle vidnesbyrd på disse op gennem tiden. Lad os begynde med at læse et vers fra Hebr. 1:14, hvor der står:

   "Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?"

 

Hvis man spørger mennesker, hvad de mener om engle, vil de fleste nok svare, at det er overtro. De kan ikke ses, og derfor eksisterer de ikke! En teolog, som mener det samme, har formuleret det på denne måde:

   "Englene har ganske vist været realiteter for Jesus og hans disciple, men Kristus og hans mænd var på så mange måder bundet af tidens overtro"1.

 

Som et modsvar på sådanne argumenter har de bibeltro kristne noget at sige. For vi tror det, der står i bibelen, også når den taler om engle. I bibelen omtales englene direkte 227 gange, og dertil kommer ca. 75 indirekte henvisninger. Nogle af disse skal vi se i denne gennemgang. Går vi til den danske salmebog, omtales englene direkte ikke mindre end 781 gange - det er i gennemsnit mere end en gang i hver salme. Et par eksempler: I salmen 'Lovsynger Herren, min mund og mit indre', står der dette i vers 9: 

   'Lover ham, engle, som herlig udretter ærinde hans, alt som orden lød.

   Priser ham, kræfter! som fluks iværksætter, hvad med et vink kun den vældige bød'.

 

I salmen, 'O store Gud, vi love dig', skriver salmisten følgende i det andet vers:

   "Lovsangen fra den frelste jord sig blande med dit englekor!

   Ja, Adams æt istemmer glad kerubers og serafers kvad".

 

Når der tales og synges så meget om engle, så er det fordi, de - og vi - har erfaret, at de eksisterer og er nærværende. Lad os nu først se på lidt af alt det, der står i bibelen om englene. Ordet engel (hebr. 'malek', græsk 'angelos') betyder direkte oversat 'sendebud', og bliver derfor også brugt om andre end engle. I Luk. 7:27 står der fx, at "Jesus sendte to disciple (angelos, sendebud/engle) til Johannes Døber". Det bruges desuden også indimellem i beskrivelsen af naturkræfternes virken, når de udsendes af Gud til et bestemt formål. Som fx i salme 104:4, hvor der står, at 'vindene gør du til sendebud (malek, sendebud/engle)'.

 

I bibelen henviser ordet sendebud dog oftest til de af Gud skabte og oftest usynlige engle, som tilsammen udgør den himmelske hærskare. I forbindelse med, at hebræerbrevets forfatter taler om de troende, som (allerede nu) er indskrevne i Himlene, indleder han afsnittet med at beskrive denne hærskare af engle således:

   "I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal", Hebr. 12:22.

 

Engle i tusindtal. Det er vel ikke så mange? Jo, for uden for denne gruppe er der andre engle. Det er det, Johannes beskriver, da han i sit syn af det himmelske bl.a. siger dette:

   "I synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen.. og deres tal var titusinde titusinder og tusinde tusinder", Åb. 5:11.

 

Daniel skriver om det samme, da Gud gav ham et himmelsk syn af det, der vil komme til at ske på den dag, hvor han vil dømme verden:

   "En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op", Dan. 7:10.

 

Titusind titusinder...! Hvor mange er det? Det sidste ord står i flertal, og kan derfor ikke udregnes. Der kunne ligeså godt havde stået, at der er så mange, at de ikke kan tælles - som det da også gør i fx Jer. 33:22. Disse utallige engle bliver da også, som allerede nævnt, omtalt som den himmelske hærskare, og derfor kalder Gud sig også ofte for Hærskarers Gud (eller Herre). Et par eksempler fra salmerne:

   "Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse, at vi må nå frem", salme 80:20.

Og

   "Hærskarers Herre, salig den, der stoler på dig", salme 84:13.

 

Gud skabte altså ikke kun det, vi kan se med vore fysiske øjne, men han har også skabt de overjordiske personlige åndevæsener, englene:

   "Thi i ham (i Kristus) skabtes alt i himlen og på jorden, det synlige og det usynlige", Kol. 1:16.

 

Jeg tror, at den tyske forfatter, Johann Musæus, rammer plet, da han beskrev dette om englene i himlen og mennesker på jorden:

   "Englene i himlen og menneskene på jorden er de herligste af Guds skabninger, på disse har Gud allermest åbenbaret sin visdom, godhed og magt, for at han kunne have en menighed af usynlig og synlige tjenere, der ærer og priser ham i himlen og på jorden, ligesom vi også beder: ske din vilje på jorden, som den sker i himlen"2.

 

Som nævnt i indledningen betyder engle ordret sendebud, og det giver god mening, når vi ved, at de er 'i Guds tjeneste, som (netop) sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse'. Ifølge bibelen bliver denne hjælp givet på mangfoldige måder. De bringer bud og bønnesvar fra Gud. De vogter og værner os, de ledersager og trøster os; de bekæmper ondskab og hjælper os i kampen. De glæder sig desuden over hver synder, som omvender sig og lovpriser altid Gud. Vi kan selvfølgelig ikke komme hele vejen rundt om alt det, der står i bibelen om englene, og som troende mennesker til stadighed erfarer. Lad os først se på nogle få eksempler på det, der står i bibelen om disse engle:

 

Det måske mest kendte eksempel fra GT er fra 2. Kong. 6, hvor 'Elisa slår en aramæisk hær med blindhed', som der står i kapitlets overskrift. Faktisk var det ikke Elisa, der gjorde dette, men Gud; og baggrunden til dette var følgende: En stor aramæisk hærstyrke var kommet og belejret byen (Dotan), hvor kongen var, og alle blev bange - også Elisa' tjener. Og så er det, at Elisa, som også er i byen, siger til dem:

   "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem! Og Elisa bad og sagde: Herre, luk hans øjne op, så han kan se! Da lukkede Herren tjeneres øjne op, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne..", 2. Kong. 6:16-17.

 

Her får også vi et vidunderligt indblik ind i den usynlige  verden. Engle er som nævnt normalt usynlige for vore øjne, men gennem kirkehistorien har mange erfaret, som i eksemplet her, at engle fra tid til anden har vist sig for forskellige mennesker. Og det er værd at huske - om vi så ser dem eller ej, er 'de, der er med os, flere end alle dem, der er imod os'. Gud sender sine engle for at hjælpe dem, der tror på ham. I salme 91:11-12 står der om Gud, at

   "han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje; de skal bære dig på deres hænder, og du skal ikke støde din fod på nogen sten..".

 

Selvom verset taler om Kristus, så gælder det, der siges her, i realiteten enhver, som sætter sin lid til Gud. Satan hader enhver tale om, at Gud gør dette, og bekæmper sådanne sandheder. Hvis vi kunne se ind i den åndelige verden, og se den kamp, der pågår - også lige nu, i dette øjeblik, om sandheden i Guds ord, såvel som vore sjæle - så ville vi helt sikkert blive forfærdet ved synet. Fjenden er nemlig langt stærkere, end vi tror - og som de fleste ved, så bruger han en mængde særdeles beskidte kneb; men stærkere er dog Gud, som siger: 'Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!' Slaget mod fjendens hær ender derfor altid godt til sidst, som det da også fremgår i det næste vers fra 1. Kong. 6:

   "Da nu fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til Herren og sagde: Slå de folk med blindhed! Og han slog dem med blindhed efter Elisa' ord", v. 18.

 

Lad os se på endnu et eksempel fra GT. Vi kender beretningen i Dan. 6 om, at Daniel ikke vil bøje sig for en kongens krav om at blive tilbedt, og bliver derfor kastet i løvekulen. Men kongen var blevet mere og mere bekymret, for gennem processen var han blevet overbevist om, at Daniel dyrkede den levende Gud, og lige før, han blev dømt til døden hos løverne, sagde han til ham: "Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig", Dan. 6:17. At han virkelig er kommet til tro på, at Daniels Gud er den levende og almægtige Gud, møder vi næste morgen, hvor han skynder sig ud til løvekulen og råber: 

   "Daniel, du levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne? Da svarede Daniel kongen: Kongen leve evindelig! Min Gud sendte sin engel og lukkede løbernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig mod dig, o konge", v. 21-23.

 

Daniel var overbevist om, at 'Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab', og således sender Gud også i dag sine engle for at hjælpe os, som vi læste det i Hebr. 1:14. Når vi læser om engle i bibelen, falder de, der ser og hører dem, ofte med ansigtet til jorden i ærefrygt. De er jo sendt fra Gud med bud, og det er let at forstå, at nogle får lyst til at ære og tilbede dem. Men bibelen siger, at 'kun Gud må du tilbede', fordi det er han alene, som er mægtig til at passe på os, som han har lovet, et mægtigt vidnesbyrd for verden. Beretningen i Dan. 6 ender da også med, at det er Gud, der får al æren, for kongen udsendte nemlig et dekret til alle stammer og tungemål i hans rige, og i det stod der bl.a.:

   "Hermed byder jeg, at man, så vidt mit rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i evighed; hans rige kan ikke forgå, og hans herredømme er uden ende. Det er ham, der redder og udfrier, og han gør tegn og undere i himmelen og på jorden, han, som reddede Daniel fra løvernes vold", v. 27-28.

 

Mens vi er i Daniels bog, bliver der givet læserne en interessant og vigtig information om, hvad der sker i himmelrummet, hvor ondskabens åndemagter holder til, og som også vi er sat til at bekæmpe, efter at vi har iført os Guds fulde rustning. Men, i Dan. 10 fortælles det, at vi ikke er alene i denne kamp.  Først åbenbarer der sig én for Daniel, som må være Jesus, for han beskrives på samme måde som i Åb. 1 - og han fortæller ham, at han selv er gået ind i kampen - en hård kamp mod ondskabens fyrster i himmelrummet, først mod Persiens fyrste, og dernæst Grækenlands fyrste. Bibelen siger altså, at onde åndsmagter stod bag disse nationer - og mon ikke det er det samme, der er tilfældet den dag i dag? Det samme kunne sikkert også siges om alle de andre nationer? Jesus, der har åbenbaret dette for Daniel, fortalte videre, at ærkeenglen Michael hjælper ham i denne kamp mod de nævnte åndsmagter. Hvorfor er det ærkeenglen Michael, der nævnes, og ikke alle de andre mægtige engle? - og hvorfor er det Persiens og Grækenlands fyrster, der nævnes - og ikke alle de andre?

 

Årsagen hertil er, at Michael er den englefyrste, som specielt er sendt ud for at hjælpe Israels folk, som skal befris for disse landes onde åndsmagter, således at Guds vilje med Israels folk kan gå i opfyldelse. Og således er der også i dag en kamp i himmelrummet, ikke bare om vores sjæle, men også om Guds ords opfyldelse. I Åb. 12 beskrives denne kamp i himmelrummet mere udførligt.

 

I NT er der også mange andre eksempler på englevagt og -hjælp. Her skal vi kun se på nogle få stykker. I Luk. 1 nævnes englen Gabriel to gange som den, der bringer glædesbud fra Gud. I det første præsenterer denne engel sig for Zakarias og siger:

   "Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er sendt hid for at tale til dig og bringe dig dette glædesbudskab", Luk. 1:19.

 

Få vers længere henne blev englen Gabriel, seks måneder senere, også sendt til Maria for at fortælle hende, at    

   "du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus", Luk. 1:26-31. 

 

Det næste eksempel, jeg har valgt at tage med i denne gennemgang, sker i forbindelse med, at Jesus tages til fange i Getsemane. Her læser vi, at en af disciplene vil forsvare Jesus - og får i skyndingen hugget et øre af ypperstepræstens tjener. Men Jesus behøver ingen til at forsvare sig. Han læger tjeneres øre, og siger derefter til den ivrige discipel:

   "Stik dit sværd i skeden igen - eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end 12 legioner (mere end 72.000) engle?" (Matt. 26:53).

 

Jesus kunne blive fri. Han behøvede blot at sige et ord. Men, hvis han havde gjort dette, var vi ikke blevet frelst. Englene stod på spring for at befri ham, men det var ikke det, han ville. Den eneste hjælp, han fik, var, da han lidt senere var ved at segne under den store byrde, der blev lagt på ham, og da skete der det, at der så kom "en engel fra Himmelen, (som) viste sig for ham og styrkede ham", Luk. 22:43.

 

Endnu et eksempel: I Ap.g. 12 beskrives det, at Peter var blevet fængslet, men natten før, kong Herodes havde tænkt at føre ham frem for domstolen, sikkert for blive dømt til døden, bliver han vækket af en engel, som siger til ham:

   "Stå hurtigt op!.. Bind op om dig og tag dine sandaler på", og lidt senere: "Kast din kappe op om dig og følg mig", v. 7-8.

 

I begyndelsen forstod Peter ikke, hvad der var sket, men da han var kommet ud af fængslets porte, som åbnede sig af sig selv, kom han til sig selv igen, som der står i vers 11, og han udbrød:

   "Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet".

 

Peter forstod, at Gud havde sendt en engel. Hvilket vidunderligt vidnesbyrd, også til os, som gang på gang bliver hjulpet af en engel, også selvom det ikke er ligeså dramatisk som i dette eksempel, og måske også uden at vi tænker over det. Læg i øvrigt mærke til, at der står, at 'Gud har sendt sin engel'. Det betyder sandsynligvis, at der er tale om en bestemt engel, som Gud har sendt for at hjælpe ham. Ordvalget kan desuden også henvise til den bestemte engel, som Gud har sendt for at værne om Peter livet igennem. Ifølge skriften ser det ud til, at vi alle har en sådan engel. I forbindelse med, at Jesus advarer sine disciple om at bringe de små til fald, siger han bl.a. dette til dem:

   "Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min Himmelske Faders ansigt"", Matt. 18:10.

 

Her siger Jesus, at Gud har tildelt den enkelte af disse små hver deres engel. At engle følger med i det, der sker på jorden, er der flere eksempler på i bibelen, som fx i Luk. 15. Her fortæller Jesus først om den glæde, mennesker oplever, når de finder noget, de har mistet, og siger så, at 'sådan glæder Gud sig også, når en synder omvender sig til ham'. Ja, alle i Himmelen glæder sig; og det inkluderer selvfølgelig også englene, og derfor siger han lige efter og i den samme forbindelse:

   "Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, der omvender sig", v. 10.

 

Vi har allerede set eksempler fra bibelen på, at englene følger med i alt det, der sker på jorden - og deltager desuden på Guds befaling aktivt for at hjælpe dem, der skal arve frelse. At det ikke bare er noget, der skete engang, er der tusinder af vidnesbyrd på gennem kirkehistorien, og utallige kristne ud over jorden kan den dag i dag også vidne om dette. 

 

Der er mange, som trækker på smilebåndet, når de fx ser det glansbillede for sig fra ens barndom, hvor man typisk ser et par små børn stå på et farligt sted, fx på en smal og usikker bro, men man ser også, at der står en engel og vogter dem, så der ikke sker dem noget. Det er kun et glansbillede! Ja, det er det, men der er en fantastisk virkelighed bag. Lad os se et par eksempler på denne virkelighed:

 

Et eksempel: Corrie ten Boom skriver i en af sine bøger om dengang, hun under 2. verdenskrig var kommet i en koncentrationslejr. Hun beskriver, at inden fangerne blev lukket derind, stod alle i kø for at blive visiteret grundigt, og intet undslap vagtopsynsmændenes øjne. Da bad hun til Gud og sagde: Sæt englevagt omkring mig, så de ikke ser min bibel, for jeg har brug for den derinde. Hun beskriver, hvad der så skete:

   "Og Gud gjorde det således! Da vi passerede forbi inspektionen, blev kvinden som gik foran mig kropsvisiteret. Så blev min søster, som gik lige bag mig, undersøgt. Men jeg gik lige igennem uden overhovedet at blive set på (undersøgt)"3.

 

I et andet eksempel beskriver marskal Montgomery et sted, at han natten mellem den 2. og 3. maj 1945 havde en drøm, og i den så han

   "en englevagt ved Danmarks grænse og vågnede med et næsten sikkert indtryk af, at nu var krigen slut", P. H. Lauritsen. *'Engle, mystik og virkelighed', s. 8.

 

Sådan er der mange lignende eksempler, som var spændende at tage med som beviser på englevagt- og hjælp. Men jeg vil nøjes med at tage et enkelt eksempel mere med i denne gennemgang, og det er fra mit eget liv:

   "Som 14-årig fik jeg et arbejde på en pakkassefabrik, hvor jeg bl.a. skulle gå til hånde. På denne fabrik blev der i forarbejdningen maskinhøvlet en mængde træspåner, som efterfølgende blev suget op og gennem nogle store rør blev de blæst i en stor silo - hvor de lagde sig i en dynge, ovenpå de spåner, som var kommet tidligere. Mit job bestod i at sørge for at udjævne dyngen, så at rørene i toppen af siloen ikke stoppede til. Det gjorde jeg i mange dage. Jeg tænkte overhovedet ikke på, at det var farligt, og jeg tror heller ikke, at jeg har fået det fortalt. I alle fald har jeg ikke forstået det - indtil en dag, da der var en, som blev klar over min uvidenhed. Han fortalte mig da, at jeg ikke under nogen omstændigheder måtte gå ind mod midten af siloen - for så var der en meget risiko for at falde igennem træspåne-massen, der lå som et tyndt gulv i siloen, og direkte ned i det kæmpefyr, som lå 5-10 mener længere nede og som blev ernæret af disse træspåner, når de faldt ned i det. Englevagt? Jeg tror det. I tiden derefter så jeg nemlig flere gange, at de sammenpressede træspåner gav efter, for så at ryge ned til fyret. Hvis dette skete, var der ingen mulighed for redning - og man ville hurtigt være blevet flammernes bytte.

 

Kan jeg bevise, at det var Gud , som havde sendt sine engle for at passe på, at jeg ikke faldt ned i fyret? Nej, men jeg tror det, der står i bibelen om englevagt og -hjælp!

Jeg tror faktisk, at de fleste kristne på samme måde kan vidne om, at Gud har sendt sine engle for at hjælpe dem i den og den måske håbløse situation. Og, som vi så det med eksemplerne fra Luk. 16, gør de det med glæde. Tidl. domprovst S. Skovgaard Petersen skriver følgende om dette i en af sine bøger:

   "I himlen sker Guds vilje, udført af Guds engle, uden tvang - uden tvivl og uden tøven, idet de takker for, at de får love til at høre og at opfylde Guds vilje"4.

 

I bibelen er der mange vidnesbyrd om, at englene altid lovsynger Gud og tjener ham. Må det også kunne siges om os, som vi da også igen og igen bliver opfordret til i de mange salmer, vi har i salmebogen, såvel som i de bibelske salmer, fx i salme 103:20-22, hvor der står:

   "Lov Herren, I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans røst. Lov Herren, alle hans hærskarer, hans tjenere, som fuldbyrder hans vilje. Lov Herren, alt, hvad han skabte, på hvert eneste sted i hans rige! Min sjæl, lov Herren".

 

Amen

 

 

Bibliografi:

1.      P.H. Lauritsen: 'Engle..', s 19.

2.      P. H. Lauritsen: 'Engle, mystik og virkelighed', s. 12.

3.      Corrie ten Boom: Han setter fanger fri, s. 31.

4.      S. Skovgaard Petersen: Fadervor i livets strid, s. 76.