Vi skal igen være sammen om det mest vidunderlige budskab, som
findes. Jesus Kristus kom ned til jorden og blev menneske. Målet var at give sit
liv for at frelse os fra synden, døden og djævelen, for at vi kunne få del i
hans evige frelse. Vi skal i denne gennemgang se på nogle af de profetier om
Jesus og hans fødsel, og tager udgangspunkt i Matt. 1:21-23
’Hun skal føde en søn, og ham skal du give
navnet Jesus, thi han skal frelse sit folk fra dets synder. Alt dette skete,
for at det skulle gå i opfyldelse, der siger: Se, jomfruen skal blive
frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel! Det betyder
’Gud med os’.
Gang på gang skriver evangelisten Mattæus, at ’nu’ gik det i
opfyldelse, som står skrevet hos forskellige profeter i GT om Jesus. Et par
eksempler fra kap. 2
1.
’Der
[i Ægypten] var han indtil Herodes’ død, for at det skulle gå i opfyldelse, som
er talt ved profeten, der siger: Fra Ægypten kaldte jeg min søn’, Matt. 2:15.
2.
’og
han kom og bosatte sig i en by ved navn Nazaret, for at det skulle gå i
opfyldelse, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer’. Matt.
2:23.
Jesus kom
altså ikke på et eller andet tilfældigt tidspunkt – men på en nøjagtig forudbestemt
tid i verdenshistorien greb Gud ind og sendte Jesus for at frelse os.
da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn,
født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var
under loven, for at vi skulle få barnekår, Gal. 4:4-5
Et andet sted står der, at før verdens grundvold blev lagt havde
Gud besluttet dette. Hvornår ville det ske? Det ville ske, som vi læst det - i
tidens fylde kom, i Guds fastsatte tid.
Vi skal nu vende tilbage til den tekst, vi læste i indledningen,
for se på, hvem Jesus Kristus er, ifølge de bibelske profetier, og hvad han
ville komme for at gøre. Vi begynder med Matt. 1:21, hvor der står:
-
’Hun
skal føde en søn, og ham skal du give navnet Jesus, thi han skal frelse sit
folk..’
Læg mærke til teksten, som siger, at Jesus skal frelse ’sit
folk’. Skriften vidner ellers om, at det kun er Gud, som kan gøre dette! Det
betyder, at Jesus er den Gud, som vi læser om i GT, som elskede sit folk og som
derfor ville komme til jorden som et menneske for at frelse dem. I bibelen
omtaler Gud folket som ’mit folk’ ca. ca. 300 gange. Et eksempel finder vi i
Matt. 2:6, hvor denne profeti er gengivet:
’Og du, Betlehem i Judas land, du er
ingenlunde den mindste blandt Judas herskere; thi af dig skal der udgå en
hersker, som skal være hyrde for mit folk Israel’.
Læg mærke til, at, i denne profeti beskrives Jesus som ’en
hersker, som skal være hyrde’. Det er den hyrde, som er omtalt i salme 23, som
indledes med ordene: ’Herren er min hyrde’. Og da Jesus selv er Gud, omtaler
han da også flere gange sig selv som den denne hyrde. Fx i John. 10:11, hvor
han siger: ’Jeg er den gode hyrde, som sætter livet til for fårene’.
Den profeti, der refereres til i Matt. 2:6, er hentet fra Mika 5:1,
som har denne interessante og vigtige tilføjelse, som Mattæus ikke har taget
med. I sidste del af verset står der nemlig følgende om ham, som skal fødes i
Betlehem:
’..Hans udspring er
fra fordum, fra evigheds dage’.
Her siges det ligeud: Jesus er fra evighed. Et andet sted står
der om ham, at ’han er fra evighed til evighed’. Derfor skriver Johannes, som
var inspireret af Guds Ånd, således om ham i indledningen til sit evangelium:
’I begyndelsen var
Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud’.
Vi skal tilbage til teksten i Matt. 1:21, hvor det fortælles, at,
ifølge profetierne skal hans navn være Jesus. Jeg har hørt kristne sige: Der
står da ikke noget i GT om, at dette navn er hans navn. Jo, det gør der
faktisk, endda mange gange. Vi skal se på et par eksempler på dette fra salme
118. Vi ser først på vers 14.
’Min
styrke og lovsang er Herren, han blev mig til frelse’.
På grundsproget er ordet ’frelse’ ikke
kun et udsagnsord, men også et navneord. Direkte oversat står der, at ’Herren..
blev min Yahshua’. Navnet Yahshua er som bekendt det hebræiske ord for det
græske Kristus. Yahshua kan også betyde ’Herrens frelse’ eller Frelser.
Verset fortæller altså, at det er Herren
[Jahve], som blev min Frelser/Jesus. Det betyder, at det både er Faderen og
Sønnen, som omtales med dette, den højeste Guds navn. Som et eksempel kan vi fx
bare tænke på juleevangeliet, hvor en engel åbenbarer sig for hyrderne på
marken og forkynder dette glade budskab for dem:
’Thi
eder er i dag en frelser født, han er Kristus’, Herren, Luk. 2:11.
Hermed siger engelen, at Jesus er
Kristus, dvs., Davids Søn; men også, at han er Herren, dvs. Guds Søn og dermed
Gud selv.
Det næste eksempel finder vi i salme
118:21, hvor David beder til Herren og siger:
’Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig,
og du blev mig til frelse [ordret: ’Du blev min Yahshua’ – dvs.: Du blev min
Frelser/Jesus].
I det næste vers, altså v. 22, er det
endnu mere tydeligt, at det er Jesus Kristus, som er Herren. Her står der
nemlig om ham, at ’den sten, bygmestrene forkastede, er blevet
hovedhjørnesten’.
Jøderne kendte skrifterne godt, og de vidste, at den
GT-beskrivelse af hovedhjørnestenen er Messias. Og dette bekræftes da også
flere gange i NT, som fx i 1. Pet. 2:6-7
Thi det hedder et sted i skriften: Se, jeg
lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham,
skal ingenlunde blive til skamme. Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men
for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten.
Den næste profeti i teksten finder vi i Matt. 1:23, som gengiver
profetien, som siger, at ’jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn’.
Profetien er fra Es. 7:14. Af kapitlet fremgår det, at Gud vil give folket et
tegn: En jomfru skal føde en søn? UMULIGT! Det strider mod alle
naturlove! Netop derfor er det et mægtigt og overnaturligt tegn. I bibelens
første profeti i 1. Mos. 3:15 vidner Gud om dette. Her tiltaler han slangen og
siger:
-
’Jeg
sætter fjendskab mellem dig [slangen/djævelen] og kvinden, mellem din sæd og
hendes sæd; den [ordret: han] skal knuse dit hoved, og du skal hugge den [ham]
i hælen.
Profetien taler om Jesus, som skal komme og frelse alle mennesker
fra dets synder. Når Jesus kaldes ’kvindens sæd’ [som i øvrigt også kan
oversættes med æt/afkom], så betyder det konkret, at han, som der er tale om,
vil blive født på en overnaturlig måde. I bibelen omtales afkommet normalt
efter manden, som vi fx ser det i Matt. 1:1, hvor evangeliet indledes med
ordene:
”Jesu Kristi, Davids
søn, Abrahams søns stamtavle.
Men, i 1. Mos. 3:15 kaldes han indirekte for kvindens søn, fordi
han bliver født ovenfra; på en overnaturlig måde, af en jomfru og ved Guds Ånd.
Herom skriver Johannes:
’Han blev ikke født af blod, ej heller af
køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud’, John. 1:13.
Vi skal også et øjeblik standse ved ordet sæd [æt/afkom]. På
hebraisk fremgår det tydeligt, at der er tale om en bestemt efterkommer,
der skal komme og fjerne syndens herredømme, som netop var kommet ind i verden
ved syndefaldet. Det er nemlig det samme hebraiske ord, som Paulus henviser til
for at bevise, at når skriften taler om ’Abrahams afkom’, så er der tale om én
bestemt person ude i fremtiden. Han skriver:
’Det hedder ikke ’dine afkom’, som om det
gjaldt mange, men ’dit afkom’, som når der tales om én, og det er Kristus’,
Gal. 3:16.
Teksten i Matt. 1:23 fortsætter med at gengive den sidste del af
profetien fra Es. 7:14, hvor der siges, at ’man skal give ham navnet Immanuel’
[Gud med os]. Men, på grundsproget står der faktisk, at hun skal kalde ham
’Immanu El’, altså to ord, som kan oversættes således: ’I ham, er Gud med os’.
Betydningen er, at ’i Jesus’ eller ’ved Jesus’ er Gud levende iblandt os, thi
han er Gud’. Det stemmer med Jesu vidnesbyrd om sig selv i John. 14:7-10a, hvor
han taler med disciplen Filip om hans fuldkomne enhed med Faderen.
’Havde I kendt mig, så havde I også kendt
min Fader, og fra nu af kender I ham og har set ham. Filip siger [derfor] til
ham: vis os Faderen, det er os nok. Jesus siger til ham: Så lang en tid har jeg
været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig,
har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen. Tror du ikke, at jeg
er i Faderen, og Faderen er i mig..?
Filip [og de øvrige disciple] havde ikke forstået, at Jesus
virkelig er et med Faderen. Derfor er det, at Jesus siger: ’Den, som har set
Sønnen, har også set Faderen’. Det er det samme. Vi forstår ikke treenigheden,
men Guds Ånd og Guds Ord vidner om, at Jesus, Guds Søn, er Gud selv. Det er
ikke en nytestamentlig påstand, men det er det, som hele bibelen fortæller os.
Når fx Jehovas Vidner benægter, at Jesus er Gud, så er det fordi
de ikke vil se det, der står skrevet. Tænk bare på de to navne Jesus og
Immanuel [Immanu El], som vi har set på, som begge er skriftmæssige beviser fra
GT på, at Jesus Kristus, Guds Søn, selv er Gud og et med Faderen. Det stemmer
da også fuldstændig med Es. 9:6, hvor denne søn bliver omtalt nærmere:
Thi et barn er født os, en søn er os
givet, på hans skuldre skal herredømmet hvile; og hans navn skal være:
Underfuld-Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste’.
Jesus er sand Gud og sand menneske. Jøderne kunne ikke rigtig
tro, at Jesus kunne være begge dele, men for at bevise dette ud fra skrifterne,
så var det, at Jesus på et tidspunkt stillede dem dette spørgsmål:
’Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?
De svarer ham: Davids’.
Dette vidste alle jøder, for dette er grundig dokumenteret i
skriften. Jesus stiller dem derefter følgende spørgsmål:
’Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham
Herre, når han siger: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd,
til jeg får lagt dine fjender under dine fødder. Når nu David kalder ham ’herre’,
hvorledes kan han så være hans søn?’ [Matt. 22:42-45]
Her vender Jesus det hele 180 grader. For, når de ud fra skriften
anerkender, at Jesus er Davids søn, hvorfor vil de så ikke også anerkende
skriftens vidnesbyrd om, at han også er hans herre? Det er som om, at han med
disse ord siger: Beviser dette ikke, at der er noget galt med jeres konklusion?
Det er i øvrigt den samme salme, som Jesus citerer fra, som
siger, at ’han (deres Messias) skal være præst på Melkizedeks vis’. Når jøderne
derfor anerkender, at salmen taler om Messias, så må de også være nødt til at
anerkende, at den samme salme beskriver, at han ’skal være præst til evig tid’
og på samme måde som Melkizedek. Salmen beskriver i øvrigt også, at han også
skal herske som konge midt iblandt dem:
Fra Zion
udrækker Herren din vældes spir [herskerstav]; hersk midt iblandt dine fjender.
Ifølge Guds ord og lov har intet menneske bemyndigelse til både
at være konge og præst. Det er alene Messias [Jesus], som retsmæssigt kan gøre
krav på begge disse embeder, når han kommer.
Men det skal vi ikke komme nærmere ind på her, hvor det bare skal
fastslås, at Jesus opfylder skriftens mange profetier i sin person. Hvis det
enkelte menneske af et ærligt hjerte ønsker at finde ud, hvem Jesus er, så skal
Gud nok sørge for, at deres øjne åbnes, så de kan se – og komme til tro. Sådan
var det dengang – og sådan er det i dag. Det er dette, som Peter vidner om, når
han siger:
’Om ham [Jesus] vidner alle profeterne, at
enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn’, Ap.g.
10:43.
Hvad er tro? Tro er tillid til, at det, Jesus har sagt, er sandt!
Tror du det? Vi forstår ikke alt det, som vi gerne vil forstå, men det er ikke
et krav for at kunne tro. Men vi tror det, fordi ordet og Ånden vidner om det.
Vi begyndte med at læse ordene: ’Du skal give ham navnet Jesus, thi han skal
frelse sit folk fra dets synder’. Tror du det? Gud ønsker, at vi skal tro ham;
at vi må tro at Jesus, som er Gud og et med Faderen, kom ned til os for at
frelse os fra alle vore synder. Denne sandhed er vidunderlig og forunderlig! Vi
forstår det ikke, men vi tror det, fordi han har fortalt os det i sit ord.
Amen.
Hvis
denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang
til flere artikler