PLO er da, i modsætning til fx Hamas, moderat og fredsøgende!
Af Eskild Skov Særkjær
I den sidste tid har vi været så optaget af ISIS, at Hamas og PLO til sammenligning næsten ligner små
børnehavebørn, men de vil stadig Israels udslettelse. Hamas
har aldrig lagt skjul på andet, og PLO har kun tilsyneladende skiftet kurs -
alene fordi de har fundet ud af, at det er bedre at lade som om, de er
fredspartnere, for på den måde at manipulere Vesten til at tro, at de er nogle
stakkels ofre overfor Israels brutalitet. Lad os nu fokusere på PLO og
undersøge, hvad der egentlig sker bag kulisserne:
PLO ynder at sige, at de kun vil have de områder tilbage,
som Israel har okkuperet i 1967. Men det stemmer bare ikke med virkeligheden.
For da PLO blev oprettet i 1964, havde Israel slet ikke disse landområder.
Jordan havde den såkaldte 'Vestbred', mens Egypten havde Gaza. PLO gjorde ingen
indsigelser, og havde tilsyneladende heller ingen interesse i at få disse
landområder. PLO mål var altså ikke disse landområder, men derimod en total
udslettelse af det jødiske folk for at få ’enhver tomme af jødisk jord’, som
det da også fuldstændig klart er formuleret i PLO’s grundlov – og som siden er
gentaget igen og igen i de muslimske medier. Det er altså en
propagandamæssigt trick at tale om, at PLO kun vil tilbage til 1967-grænserne,
når fakta er, at organisationen blev oprettet hele tre år før, Israel under en
forsvarskrig erobrede Gazastriben og ’Vestbredden’
fra netop Ægypten og Jordan.
Man må sige, at denne propaganda har virket. Igen og igen
taler verdens ledere om det rimelige i, at palæstinenserne får de landområder
tilbage, som er okkuperet af Israel. I dag tror de fleste, at dette udsagn er
den rene og skære sandhed, mens virkeligheden er det modsatte. At løgnen har
fået så stor indpas i stort set alle lande, skyldes en anden løgn, som blev fremført
i 1974 af den daværende palæstinensiske leder Yasser
Arafat. Indtil da havde terror stået øverst på PLO's dagsorden, men nu indså
Arafat, at det nok var lettere at få verdens sympati for deres sag ved at lade
som om, at PLO var interesseret i ’fred med Israel’, for til gengæld at få en
del af Israels land. Det kunne nok bedre betale sig end at sprænge fly i
luften.
Men det var dog kun spil for galleriet – eller af taktiske grunde, som først
Arafat, og nu Abbas siger til deres egne. Utallige udtalelser fra disse, og fra
andre PLO-ledere gør det nemlig klart, at de har set nødvendigheden i at
’indtage landet skridt for skridt’, indtil ’Israel er helt besejret’.
Islam
i åndelig krig mod Israel
De fleste her i Vesten har gennem årene blevet overbevist om, at
mellemøstkonflikten kan og skal løses politisk, og derfor forsøger de at vride
armene om på begge parter - mange er dog faldet for propagandaen fra PLO og
retter derfor ensidig deres skyts mod Israel. Sandheden er dog, at kampen om
Israel er af åndelig art. Årsagen til konflikten kan vi læse om i Bibelen, hvor
der står, at Gud har givet det jødiske folk løftet om, at de skal eje landet
Israel til evig tid; også selvom de pga. ulydighed i en længere periode måtte
bort fra deres land. Bibelen fortæller os derfor også, at jøderne igen skal
komme tilbage til deres land, hvorefter det kommer til at spille en hovedrolle
i forbindelse med opfyldelsen af Guds forjættelser til Israel, endetidsbegivenheder, Jesu genkomst og det kommende
fredsrige, hvis velsignelse vil sprede sig fra Israel ud over hele jorden. Men
vi læser også, at Satan gør, hvad han kan for at forhindre Guds løfter til
Israel - for hvis disse slår fejl, så vil Guds forjættelser selvfølgelig heller
ikke gå i opfyldelse. Hvis dette skete, ville det igen betyde, at Gud har tabt
kampen om verdensherredømmet og menneskehedens frelse. Selvom vi ved, at det
aldrig kommer til at ske, så håber (og tror) Satan, at han ved løgn og svig kan
få mennesker til at bekæmpe Gud (og Israel) og vinde. Derfor har han overbevist
muslimer om, at Allah vil vinde over Israel og Israels Gud, og så er det
selvfølgelig en katastrofe, når dette, trods angreb efter angreb, ikke sker. De
tror på løgnen om, at Allah vil mennesker det bedste (og lover fx gerne en
nøgle til paradis, for at en muslim vil dø for sagen), men i virkeligheden
fører han i stedet mennesker mere og mere ind i mørke og fornedrelse, og som
ender med den evige fortabelse. Ifølge muslimsk tro er Israels land islamisk
hellig jord, og derfor vil konflikten mellem muslimer og jøder først forsvinde,
når landet Israel er ophørt med at eksistere, og jøderne er fordrevet2.
Det handler altså aldeles ikke om at få et stykke land i det nuværende Israel,
men om hele Israels udslettelse. Hverken mere eller mindre. Det er denne
åndelige kamp, alle mennesker i verden også er engageret i, for eller imod
Israel og Israels Gud, uanset om det ved det eller ej. Faktisk tager de parti
for løgn og propagandaen mod Israel, hver gang de lukker øjnene for de faktiske
forhold bag mellemøstkonflikten.
Glorificeringen
af terrorismen i det palæstinensiske samfund:
- Et palæstinensisk
barn kan fx gå til skolen på en vej, som er opkaldt efter terroristen Abu
Jihad, [som var] hjernen bag en buskapring med 37
dræbte; [derefter] tilbringe sin skoledag i en bygning, som har fået sit navn
efter Ahmad Yassin, som er grundlæggeren af Hamas; deltage i en fodboldturnering om eftermiddagen, som
er opkaldt efter selvmordsterroristen Abd Al Baset Odeh, som [ved denne
aktion] har 31 døde på sin samvittighed; og afslutte sin dag på en ungdomsgård
[fritidshjem], som er opkaldt efter terroristen Ybu Lyad, som dræbte 11 idrætsmænd i München [som tidligere
omtalt].
· En ung kvinde kan
være medlem i Dalals Systrar,
en universitetsklub, som er opkaldt efte dalal Mughrabi; gå på en ugelang kursus på Al-Quds-universitet,
som er [oprettet] til minde om selvmordsbombekonstuktøren
Yahya Ayyash, og deltage i
universitets-stormøder, opkaldt efter talrige terrorister. Hædersbetegnelser
for terrorister præger det pet palæstinensiske samfund og spille en vigtig
rolle i deres selvforståelse…
- Dalal Mughrabi, hvis buskapring dræbte flere israeler end nogen anden
palæstinensisk terroraktion, er blevet udødeliggjort ved, at utallige pladser
og evenemang [begivenheder] er blevet opkaldt efter
hende, bl.a. to grundskoler, et daghjem, et datacentrum, sommerlejre,
fodboldturneringer, et forsamlingslokale, et idrætshold, et offentligt torv, en
vej, et kursus for valgarbejdere, et uddannelseskursus for voksne, en
universitetsforening, en dansegruppe, et militæranlæg, en sovesal på en
ungdomsgård, en Tv-serie, et hold i en spørgeprogram
på Tv, og en eksamensceremoni. Og Mughrabi er kun et
eksempel af mange…
- Da den
palæstinensiske myndigheds præsident Mahmoud Abbas indviede et datacenter
opkaldt efter Mughrabi, viste han det palæstinensiske
samfund, at mordet på Rebecca Hochman, hendes søn Roi (6 år) og Ilan (3) år, samt
34 andre civile ved en buskapring, ikke bare var
acceptabel, men var også en ærefuld handling… At hædre en morder er [nemlig]
ensbetydende med at opfordre til mord5.
Den 26. september 2009 sagde den ’moderate’ PLO-leder Mahmoud Abbas fx, at
’enten vælger Israel at trække sig tilbage fra Palæstina (hvad nu dette kan
indebære), fra Golanhøjderne og fra libanesisk
territorium, eller - hvis disse krav ikke opfyldes - terrorisme, spændinger og
vold’. Her siges det igen ligefrem, at Israel kun vil få fred, hvis
palæstinensernes krav bliver opfyldt. Og det inkluderer, at staten Israel til
sidst helt ophører med at eksistere. Men her i Vesten vælger de fleste at tro,
at PLO er moderat og fredselskende, og ignorerer derfor PLO's klare udsagn om, at
de aldrig vil anerkende, at jøderne ejer så meget som én tomme jord af ’det
hellige land’. Faktisk berømmer han, ligesom Hamas
altid har gjort, dem, der dør i nedslagtningen af jøder i hele verden.
Da Abu Daoud, hjernen bag massakren under olympiaden
i München i 1972, døde den 3. juli 2010, holdt Abbas efterfølgende en tale,
hvor han lovpriste ham, og i denne sagde han bl.a. dette: 'Vi savner.. vor
broder. Han gav sit liv i sin modstand og oprigtige arbejde som fysiske
opofrelser for sit folks retfærdige sag’. Den afdøde Abu Daoud
havde for nogle år tidligere sagt, at det var Abbas, som havde finansieret
massakren i München6.
For eller
imod sandheden - og Gud?
Er al kritik af Israel forkert? Det mener jeg
ikke, for selvfølgelig gør Israel gør ikke altid det rette. Det er kun den
kritik, der som lukker øjnene for de faktiske forhold bag mellemøstkonflikten,
og på den måde tager dømmer Israel ud fra en forkert
virkelighed. Det er således uretfærdig, når Israel
igen og igen får skyld for noget, som eksempelvis PLO eller Hamas
har fremprovokeret eller er årsag til, som fx den nylige overstået krig i Gaza.
Hvad ville vi fx sige, gøre og kræve, hvis det var os i Danmark, som var udsat
for en stadig terrortrussel fra vore nærmeste naboer? Vi tager det som en selvfølge,
at vi kan leve i fred, og så er der alligevel kommen nogle muslimer til
Danmark, som er begyndt at skræmme os. Men det er dog ingenting, set i forhold
til Israel, som hver eneste dag bliver nødt til at forholde sig til de mange
ekstreme islamiske organisationer, som kun er ude på at dræbe jøderne og
udslette landet. Som jeg nævnte tidligere, så skal baggrunden til muslimernes
had og kamp mod Israel i virkeligheden findes i Satans had mod Gud og alle hans
løfter til fx Israel, såvel som hans frelsesplan til
alle mennesker - som selvfølgelig også inkluderer alle muslimer. Spørgsmålet
er: Hvor står vi i denne kamp? Hvor står du? Er du for Gud og for sandheden –
eller tror du på den løgn, som Satan ønsker, du skal acceptere som sandhed?
Snart kommer den dag, hvor dette ord går
i opfyldelse:
’Se, jeg gør
Jerusalem til et berusende bæger for alle folkeslag trindt om.. På hin dag gør
jeg Jerusalem til et løftesten for alle folkeslag -
enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle jordens konger skal salme
sig imod det. På hin dag, lyder det fra Herren, slår jeg heste med angst og
ryttere med vanvid; Judas hus åbner jeg øjnene på, men alle folkeslagene slår
jeg med blindhed..', Zak. 12:2-4.
Denne profeti er allerede nu så småt ved at gå i opfyldelse. Jerusalem er et
’berusende bæger’ for muslimerne og for alle nationer. De tror, at de kan løse
mellemøstkonflikten ved at tvinge Israel til at dele Jerusalem, og afgive
løfternes land til palæstinenserne. Men sådanne løfter er tomme og uden
indhold. For ’enhver, som løfter den, skal rive sig på den’, siger Gud. Det
betyder, at enhver, som prøver at tvinge Israel til at acceptere deres planer,
i virkeligheden går imod Gud, og skader dermed sig selv. I deres blindhed skal
’alle jordens konger’ [dvs., nationer] samle sig imod Israel og mod Israels
folk. De tror, at det skal lykkes, men på den dag vil Gud slå alle folkeslag
med blindhed. For Guds løfter til Israel står nemlig fast, uanset hvor mange
der lukker øjnene for de faktiske forhold og fordømmer Israel. Men, uanset hvor
mange nationer og folk går imod Israel, så står det ikke alene. Gud har nemlig
utvetydigt sagt dette om landet Israel og det jødiske folk:
’Thi se, dage skal
komme, lyder det fra Herren, da jeg vender mit folk Israels og Judas skæbne,
siger Herren, og fører dem hjem til det land, jeg gav deres fædre, og de skal
tage det i eje’, Jer. 30:3.
- - - - - - - -
-
Kildemateriale:
1. Se videoklippet på: http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=157&doc_id=3900. Se også: http://www.palwatch.org/pages/allmaps.aspx
2. http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=435
3.
Maan News, 17. april 2010.
4. http://www.imra.org.il/story.php3?id=47898.
5. Se også, hvordan PLO motiverer børn til at blive martyrer: http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=559&page=2
6. http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=157&doc_id=2531
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang til flere artikler