Pensacola-vækkelsen
en rapport om dens lære og konsekvenser
af Eskild Skov Særkjær
Hvad har Toronto- og Pensacolavækkelsen medført?
Alle er enige om, at ånden fra disse steder har spredt sig til kristne
menigheder og kirker verden over, og har påvirket de kristne til at have et
andet kristendomssyn end tidligere. Hvis denne ånd er fra Gud, så må man
selvfølgelig forvente, at den vil forårsage en forvandling af hjerterne, både
til en større hellighed og til en større respekt for det skrevne ord. Men allerede
fra starten var linjen trukket klart op: Ånden fortalte nemlig både udenlandske
og danske forkyndere, at vækkelsens formål var, at kristne skulle blive beruset
i ånden, også selvom den fik dem til at opføre sig uværdig og vanhellig som
alle andre berusede.
Indholdsfortegnelse:
Beruselse og kaos
Ånden forhindrer
forkyndelse og bibellæsning!
Kommer vækkelsen fra Gud
eller djævelen?
Steve Hill og John
Kilpatrick
Hvordan et møde typisk er
bygget op
En prædiken af John
Kilpatrick
Hvilken rolle
tillægger man manifestationer?
Fra Gud eller fra hedenske
religioner?
Hvilken rolle tillægger man
bibelen og forkyndelsen?
Over 100.000 frelst
Når det bare sker i Jesu
navn, så...
Helligånden er for alle -
uden de omvender sig
Falske profetier
Bevidst løgn om de faktiske
forhold
Pengefiksering i
Pensacola.
Er danske ledere ved at
besinde sig?
Djævelens største succes
Forfatter og adresse
Dette kom f.eks. til udtryk i
forbindelse med en gudstjeneste i Esbjerg, citeret i artiklen i Udfordringen
nr. 10/95 med overskriften: Helligt kaos i Esbjerg:
"Der var folk, som var så
åndeligt berusede, at de måtte hjælpes ud i bilen. De var ude af stand til at
køre.. En kvinde lå på gulvet i to timer og var ude af stand til at holde
benene nede. Hun lå og fjollede med benene i vejret, men havde til alt held
lange bukser på.".
Enhver bør kunne se, at
ovenstående uværdige og ukontrollabel opførsel ikke har sit udspring i Guds
Helligånd eller hellighed, men pga. en ånd, som ikke kommer fra Gud, og som
derfor skaber vanhellighed. Men pga. den nye ånds indflydelse konkluderede
forstanderen i stedet, at vore møder er virkeligt blevet festlige.
Ordet kaos bliver ofte brugt indenfor vækkelsen,
da dette ord bedst beskriver, hvad den nye ånd har ført med sig, og som er
modsat den orden, som bibelen beskriver, at et møde skal foregå under. John
Kilpatrick (forstander i Pensacola) har flere gange nævnt, at der råder rent
kaos i Pensacola, som endda er sanktioneret af Gud:
"…. det er højtid for kaos blandt baptister, lutheranere, episkopaler og pinsevenner. Må Gud sende os kaos", råbte Kilpatrick ud over samlingen (i Garywood Assembly of God i Hueytown, Alabama 20/1 1997).
Det er i øvrigt interessant at
bemærke, at det ord, som er blevet brugt, som er oversat til kaos er det
engelske ord pandemorium, som ifølge ordbog faktisk betyder vild forvirring
eller vild kaos. Men ordet betyder også de onde ånders bolig eller pladsen for
alle dæmoner. Spørgsmålet er så, om det ikke også er onde ånder, som er årsag til
den vilde kaos i vækkelsen. Det er jeg overbevist om! Vil Gud sanktionere det?
Bestemt ikke!
Der er mange eksempler på, at
samme ånd forhindrer f.eks. forkyndelse og bibellæsning. Fra samme gudstjeneste
i Esbjerg som ovenfor beskrevet står følgende om forstanderen, da han skulle
holde prædiken og læse Guds Ord:
"Da jeg skulle aflevere
prædikenen, kunne jeg ikke se nogen sammenhæng i det, jeg havde forberedt – det
virkede komisk. Jeg kunne ikke læse skriftstederne op, og bad én fra salen om
at hjælpe mig. Han måtte også opgive. Mødet endte i helligt kaos"
Der er en mængde vidnesbyrd om, at
den nye ånd får mennesker til at nedprioritere bibellæsning og til at lægge
afstand til, at Guds ord skal være rettesnor for liv og lære. Angrebet kommer
ofte kamufleret, som f.eks., at: "jeg troede mere på Bibelen end på Gud og
Jesus" (overskrift i Ny Vision nr. 1/99). Artiklen konkluderer, at det er
vigtigere at opleve Gud end at læse om ham i bibelen! Det lyder besnærende, men
i virkeligheden er det uhyre farligt at lave en sådan modsætningsforhold mellem
Gud og hans Ord. For hvis oplevelsen løsrives fra Skriftens grundvold, så er
der stor fare for, at det ikke er bibelens Gud, som åbenbarer sig. Hvis man
alligevel forsøger at adskille Gud og Jesus fra bibelen, og ignorerer dens
mange advarsler mod at fare vild, så vil resultatet uvægerligt blive katastrofalt.
Det betyder ikke, at de kristne i vækkelsen så
ikke læser Bibelen. Men blot, at Guds Ord ikke har samme autoritet i liv og
lære som tidligere. Og så er vejen banet for, at man kan accepterer alt muligt
som kommende fra Gud, det kan være indenfor teologi, manifestationer, profetier
og åbenbaringer. Og derfor er der i dag ingen grænser for, hvad der i
princippet kan blive godtaget som Guds værk.
Med Bibelen lidt ude på en
sidelinje, behøver tilhængerne af Toronto og Pensacola ikke at tænke så meget
på at bedømme det nye efter Skriftens Ord. Men hvordan tager man så et opgør
med det, som ikke kommer fra Gud? De fleste indenfor vækkelsen har desværre
ikke haft lyst eller vilje til at tage det nødvendige opgør, og har, i stedet
for at bedømme den efter Guds Ord, valgt at accepterer den stort set uden
forbehold.. Jørgen Vium Olesen har f.eks. beskrevet i Ny Vision, at han godt
ved, at alt det nye ikke er fra Gud, men forsvarer alligevel, at man skal tage
imod alt, hvad der kommer, og citerer så pastor J. Arnot fra Toronto:
"Selvom kun ti procent af
det som sker er virket af den Hellige Ånd, så ville jeg alligevel gå ind for det.
(Ny Vision nr. 2/1997).
I en artikel i Associated Press
den 6/3 1997 citerede David Briggs en kvinde i Pensacola, som udtrykker tvivl
på følgende måde:
"Jeg ved, at vækkelsen er så
stor, at den må komme fra djævelen eller fra Gud! Men hvis Gud får ære, kan den
vel ikke komme fra djævelen, eller hvad?"
Rodney Howard-Browne, som i flere
år har omtalt sig selv som 'Guds bartender', og som er skaberen af vækkelsens
drukkenskab og af den falske ild, og som er blevet spredt videre (åndsoverført)
fra trosbevægelsen til Toronto og derfra til Holy Trinity Brompton og
Pensacola, er kommet med følgende udtalelse:
"så længe der blot sker
noget, gør det egentlig ikke noget, om det kommer fra Gud eller fra mennesker
eller fra djævelen". Citat
fra en artikel i Personal Freedom Outreach Newsletter, PFO 1994, PO box
Når man læser om Howard-Browne,
bl.a. i de bøger, han selv har skrevet, så er det tydeligt, at hans åndelige
udtryk og metoder mere hører hjemme i okkultismen end under kristendommen. F.eks.
at han ikke ser Jesus som andet end 'en jordisk profet, der efterlod sin
guddommelighed i Himlen', samt at intet af det Jesus gjorde, var fordi han var
Guds Søn" (Touch of God,
s. 13-14). Det kan bevises, at han øser fra
en okkult kilde, så det forskrækker tilsyneladende ikke tilhængerne af vækkelsen.
Og det selvom Bibelen klart advarer om, at Kristus og Beliar intet har tilfælles.
Hvis man har sat sig bare lidt ind i baggrunden
til vækkelsen, så ved man også, at den slet ikke ville være der, hvis den ikke
var blevet født af ånden, som Howard Browne og trosbevægelsen førte frem som
Helligånden. Mange har derfor taget imod denne ånd i tro på, at det var Helligånden.
Men hvis man ransager skrifterne, og ønsker at blive ledt af den sande
Helligånd, som åbenbarer sig ud fra Ordet, så vil man også finde ud af, at der
intet fællesskab er mellem ham og den ånd, som åbenbarer sig i vækkelsen.
Hvorfor går det så galt? For det
handler jo om kristne, som ønsker at tjene Gud! Nok mest fordi man mener, at Rhema
(Guds åbenbarede ord) er vigtigere end Logos (Guds skrevne ord). Det betyder,
at åbenbaringer, tegn og undere får større prioritet end Skriftens Ord. Men
alligevel forsøger man at få vækkelsen til at lyde bibelsk ved at finde
passende skriftsteder, som beviser, at det som nu sker, kommer fra Gud. Men i
virkeligheden manipulerer man ligeså meget med bibelens skriftsteder som
Jehovas Vidner gør det, for at få den til at sige det samme som de nye
'åbenbaringer' og åndelige forståelse.. Og hvis man ikke lige kan finde andre
brugbare skriftsteder, så kan John. 14:12 altid trækkes frem og bevise hvad som
helst. For der står jo, at vi skal udfører større gerninger end Jesus.
For at forstå, at der er en
fremmed ånd, som opererer i og ud fra møderne i Brownsville/Pensacola, må vi se
på personerne bag vækkelsen, og betragte de forskellige forhold, som gør, at
man må betragte læren derfra som en falsk lære, hvor man forkynder et
anderledes evangelium, som jo er uforenelig med al sund kristendom, som hviler
på Guds hellige ord (jfr. 2. Kor. 11:2-4).
Tidligere havde Steve Hill været
en fremgangsrig vækkelses-prædikant. I 1995 kom han til England og modtog ilden
i Holy Trinity Brompton, som er en af de største centre for Toronto-vækkelsen i
Europa. Og fra da af var det som om, at han havde modtaget en fremmed ånd, som
fik ham til at komme med en forkyndelse, som kendetegnes ved, at den afviger
meget fra bibelens forkyndelse. På farsdag, den 18. Juni 1995 blev Steve Hill
inviteret til Brownsville/Pensacola som gæstetaler. Her blev han årsag til, at
den ild, som han havde modtaget i England, blev bragt (åndsoverført) til
Pensacola. Og forstanderen John Kilpatrick oplevede samme aften noget, som han
kaldte Guds herlighedsflod, og han sagde: "Jeg er beruset, mine ben
ryster.. ".
Han beskriver, hvordan en tyngde kom over ham og
han faldt til gulvet – helt lammet. Og der lå han fra kl. 12.30 og kunne ikke
rejse sig fra gulvet før 4 timer senere. Samme aften ville Kilpatrick gå frem
for at præsentere taleren, men kunne ikke bevæge sig. Han sad som i koma på sin
stol på podiet til kl. to eller tre om natten. I de følgende tre uger var han
og hans kone konstant drukken i ånden:
"Jeg var så beruset og Brenda var så beruset, at hun faldt ned af stolen og lå dér i timevis og var helt væk". Han beskriver, og han tre uger efter vækkelsens udbrud ikke kunne passe sit arbejde. Da han forsøgte at gå til sin bil for at køre "kunne jeg ikke gå. Jeg kunne ikke engang holde balancen. Og når jeg endelig kom til kirken, så befandt jeg mig enten på gulvet, på stolen eller andet ..".
Senere oplevede Kilpatrick,
hvordan han en aften havde lagt sig til at sove, da hans skuldre begyndte at røre
sig op og ned og ryste. Da hans hustru spurgte ham, hvad der skete, svarede
han:
"Jeg ved det ikke, men jeg
tror, at det er Gud".
Kilpatrick var overbevist om, at Steve
Hill var den tændstik, som startede ilden i Pensacola, samt, at en virkelig
vækkelse måtte være forbundet med den slags manifestationer (Ny Vision nr.
2/97, 7/96 og Udf. Nr. 46/96). Og han ønskede, at menigheden måtte få samme
berøring. Allerede første aften råbte han ud over forsamlingen: "Her er
hvad vi har bedt om! Følg med!" Og så begyndte det samme at ske i
menigheden. Nøjagtig det samme, som tidligere kunne opleves under et hvilket
som helst andet Toronto-møde, nu bare under et andet – 'mindre belastet navn'.
De, som kom frem for at få mere kraft, faldt til jorden, ofte med voldsomme
rystelser og krampetrækninger.
Kirker og kristne organisationer over hele verden
har sendt delegerede til Pensacola for at de skal blive smittede af denne
vækkelsens ånd og bringe den tilbage til deres egne forsamlinger. Assosiated
Press reporter, David Briggs, sagde, at dette er "en af de mest
spektakulære vækkelser i moderne tid", samt at "hundredtals pastorer
rejser dertil hver uge i håb om at lære sig hvordan de også kan fylde sine kirker".
Kirkerummet er smukt og kan minde
om en moderne koncertsal med bløde tæpper på gulvene og behagelige stole. Peter
Carlson, en af redaktørerne ved Washington Post, havde den 27/4 1997 denne
øjenvidne-skildring af et vækkelsesmøde i Pensacola:
"Det begynder med en trommeslager langsomt
slår på trommen i flere minutter, det er som et taktfast, ildevarslende
hjerteslag, som man ej kan slippe væk fra. Guitarristen og organisten falder
ind, ligesom et kor af flere dusin sangere. Fra den første tone rejser
mennesker sig op, klapper i takt eller danser med lukkede øjne og løftede
hænder. Længst fremme hopper og springer teenagere op og ned. Hvis det ikke var
for korset og det farvede glas i vinduet bag alteret, skulle man tro, at man
befandt sig på en rock koncert".
Nogle sange er gode evangeliske kor, men man
synger også mange nye lovsange om Gud, som ikke ligefrem får tankerne hen på at
ære Gud. Berlingske Tidende besøgte Pensacola og beskriver bl.a. også nogle af
sangteksterne. En af dem hed slet og ret: 'En lækker Gud' (2/11 1997). Musikledsagelsen
ofte er meget voldsomt og så højt, at eksperter advarer mod varige mod varige
høreskader. Carlson beskriver, hvordan mennesker begyndte at synge i ånden, som
ifølge ham "minder ret meget om Allen Ginsberg sangen: 'Ooom' ved en
antikrigsdemonstration 1968".
Så kommer en forkyndelse, hvor man ofte får det
indtryk, at det er noget som skal overstås. Mange har lagt mærke til, at man
ikke tillægger bibelen stor værdi i forkyndelsen, men at forkynderen er mere
optaget af at fortælle om manifestationer og andre oplevelser, som holder
tilhørerne fangne. Der tales godt nok om synd og omvendelse, men budskabet
minder mere om en moralsk – tagen sig sammen, som også er budskabet Promise
Keepers (Løfteholderne). Der tordnes mod konkrete synder som porno,
homoseksualitet og druk. Man tror eller går tilsyneladende ud fra, at alle
lever i sådanne synder – men nu skal der luges ud. Tilhørerne hører mere om
problemet med sådanne ydre synder, som de skal omvende sig fra, end om den indre
forvandling ved Helligånden, som er den bibelske forudsætning for, at det ikke
skal være kødelige og dermed nyttesløse anstrengelser. Men budskabet lyder igen
og igen til kødet "Tag jer sammen, få synden ud" (Berlingske Tidende,
2/11 1997).
Efter - og til tider også sammen med -
forkyndelsen, så er tiden kommet til, at mødet glider over i de åndelige
oplevelser. En kvinde råbte på flere oliven, flere oliven, fordi hun havde set,
at Jesus kom med mere vin. Og så begyndte der at ske noget.
"Forsamlingen står op, og kun få har begge fødder på gulvet på samme tid. Foran er en koreansk kvinde gået ned med krampetrækninger. Gud kommer ikke stille, konstaterer sidemanden. Medlemmerne lader fysisk, nærmest seksuelt, ånden komme ind i deres krop, og det giver sig udslag i f.eks. de voldsomme kropsbevægelser og tungetaleri, som fra det ene øjeblik til det andet kan forvandle en almindelig udseende sidemand til en bævrende grøntsag" (Berlingske Tidende: Da Gud kom til Pensacola, 2. Nov. 1997).
På et tidspunkt er forsamlingen
klar til næste, men meget vigtige handling. Onde ånder er på spil og skal
drives ud. Dette eksempel er hentet fra Visjon nr. 11/97, hvor der siges til
forsamlingen:
"Find sammen to og tre eller
flere og dan rækker. Vi skal feje kirkerummet for enhver uren ånd som er her.
For her kommer mennesker med alle slags synder og fører dem med sig. Gå til
hver siddeplads, gå til de andre rum, gå til toiletterne. Gå, gå, gå! Små og
større rækker af mennesker fejer gennem bænkerækkerne i salen, på galleri og
platform og gennem alle rum. Hele tiden råbes Jesu navn. Åndsmagter, som kan
hindrer menneskers frelse skal bort".
"Aften efter aften fortæller
vækkelseslederne i stærke vendinger om de mange undere og helbredelser, der
sker ved deres møder, hvor kræftknuder og narkoafhængige personer bliver
helbredte. Men der er ingen lægelige dokumentation for disse påstande. Der er
ingen liste over, hvornår disse helbredelser skulle være sket. News Journal har
talt med flere, som påstår de er blevet helbredte, uden de har noget lægeligt
bevis. Det kan altså ikke efterspores, om beretningerne er sande eller
ikke" (fra The
Pensacola News Journal, nov. 1997).
Så bliver mennesker kaldt frem
for at få et møde med Jesus til frelse eller fornyelse. Der bliver en råben og
skrigen, mens folk maser sig frem for at blive berørt, få mere ild og for at få
sig en carpet-time (tæppetid).
Efter at mødet er slut, går mange rundt udenfor
bygningen og er beruset. Deres fulde gang, trækninger og andre ukontrollerede
bevægelser, viser tydeligt, at de er påvirket af noget åndeligt. Men er det af
Gud? Nej, det må skyldes dæmon-aktivitet.
Berlingske Tidende finder en mand i sin bil på
p-pladsen. Han bliver spurgt, hvorfor han sidder der?
"Vi havde hørt så meget om Pensacola og kom hertil af nysgerrighed. Vi var til gudstjenesten i kirken i aften, og der måtte jeg gå. Det frastødte mig".
Den
7/6 2000 afholdt John Kilpatrick et møde i The National Church/ Washington. En af tilhørerne Shawn Poul Sauve, som har skrevet
følgende vidnesbyrd med den ovenfornævnte titel, kom til mødet med et åbent
sind, da han regnede med, at kritikerne havde uret
"og havde overdrevet faren
ved at gå til disse møder, hvor Kilpatrick opfordrer folk til at være med i
disse bizarre manifestationer".
"Med største ubehag så jeg et ægtepar bære
et nyfødt barn på højst en måned gammel frem foran i kirken. Jeg bad for deres
sikkerhed, fordi det let kunne skades af folk, der var uden deres fornufts
kontrol. Da Kilpatrick bad for dem, overgav de barnet til fremmede, og
forældrene faldt rystende til gulvet. Jeg så, hvorledes barnet passerede gennem
skaren og tænkte undrende: Hvorledes kan forældrene lade dette ske og beskytte
det så uansvarlig? Som selv en nybagt fader kunne jeg ikke fatte det. Efter en
tid fik forældrene deres baby igen, men måtte atter give det til andre, da de
ikke var i stand til at tage hånd om det".
Fra samme artikel af Sauve står
der bl.a. følgende om den prædiken, som Kilpatrick kom med under samme møde:.
"Da første del af mødet var
forbi (jfr. tidl. beskrivelse af hvordan et møde er bygget op), introducerede
mødelederen Kilpatrick for menigheden og udtalte sin forventning til
manifestationerne". Og så følger en beskrivelse af prædikenen, som bestod
mest af diverse historier og udokumenterede oplevelser. Og så følger en
gennemgang af alt det, som Kilpatrick havde på hjerte, bl.a. af en
"uhyggelig" oplevelse, hvor "en del engle besøgte gruppen",
som "faldt til jorden og lå bevidstløse til den følgende morgen ..
Efterhånden, som Kilpatrick talte, rejste der sig et væld af spørgsmål i mig.
Hvis han vidste, at der var ufrelste mennesker i hans menighed, hvorfor bragte
han dem så ikke evangeliet om frelsen ved tro? Hvis de var bundne, hvorfor fik
de så ikke at høre, at Jesus kunne udfri dem? Jeg sad undrende og hørte på. Men
i stedet fortalte han bl.a. en historie fra Brownsville om, at han kastede op,
og der (også) kom nogle kundskabsord op..
Efter dette gik tingene til det værre. Kilpatrick
talte i tunger i lang tid, uden at et ord blev oversat. For os lød det, som det
blot var lyde og ikke et egentligt sprog. Og denne forestilling varede i ca. 20
minutter. Brenda (hans hustru) var den første, der fik manifestationer efter
dette ordlalleri. Hendes hænder bevægede sig rytmisk fra side til side, og
hendes hoved rykkede frem og tilbage igen og igen folk rystede og havde
ukontrollerede rykninger i arme eller ben, og der lød hanegal og vild latter.
Jeg tænkte ved mig selv: jeg er ikke længere i, hvad man kan kalde en kirke.
Skønt jeg kendte nogle af korene fra min egen kirke, kunne jeg ikke føle mig
fri, så jeg kunne synge med og tilbede Gud. Det havde jeg gjort tidligere på
aftenen. Jeg måtte virkelig være åndelig årvågen".
De fleste af de engelske tekster er som denne oversat til
danske artikler af Holger Særkjær.
Da vækkelsen brød ud, blev
Kilpatrick først overrasket og chokeret over manifestationerne. F.eks. dét, at
børnene
"blev helt væk i
ånden", hvor deres "øjne vendte det hvide udefter og hvor de ikke
kunne røre en muskel i fire timer .." og "på gulvet lå børnene med
deres mødre og fædre".
Men trods dette chok varede det
ikke længe, før han fuldt ud accepterede sådanne manifestationer som Guds værk.
F.eks. skete der noget under et møde den 18/8 1995, 2 måneder efter vækkelsens
start, som bliver betragtet som et afgørende øjeblik i menighedens historie. Da
trådte den 19-årige Alison Ward frem for at aflægge sit 8 min. lange vidnesbyrd
(som vises på Pensacolas
udsendte pr-video). Mens hun talte, så
rystede hun så meget, at jeg tænkte: Det ser ud til, at hun lider af
parkinsonisme eller cerebral paretiske kramper, for ellers kan det kun skyldes
onde åndsmagters indflydelse.
Hvad var det hun fortalte om? Hun fortalte,
hvordan Gud længes efter os og ønsker at vi skal overgive os, så vi kan få
samme berøring af 'gud', som hun selv havde fået. I samme øjeblik faldt
hun til gulvet. Men er det Gud, som står bag? Bestemt nej! Hvordan i alverden
kan kristne overhovedet kunne forlige sig med tanken om, at Gud vil vride
lemmer og led på sine børn, så at det kommer til at se ud som om at de led af
epilepsi, cerebrale paretiske lammelser og rykninger eller parkinsonisme? Eller
at hans børn skal ligge i kramper på gulvet i timevis, som man ellers kun ser
hos visse patienter på psykiatriske afdelinger eller hos besatte? Hvis vi
sammenholder de manifestationer, som Alison Ward påstår, kommer fra Gud, med
bibelen ord, så kommer man ikke uden om, at den beskriver sådanne
manifestationer som dæmonaktivitet. Men i stedet for bliver hændelsen benyttet
som bevis på, at Gud er i menigheden.
Under overskriften
"Øjenvidner advarer om forholdene i Pensacola" beskriver Philippe P
først en drøm, hvor Jesus advarer hende mod, at slangens ånd skal komme ind i
hende. Men alligevel tog hun af sted til møde, hvor hun oplever følgende:
"nogle minutter efter
begyndte mine hænder at ryste, og snart rystede mit legeme ret voldsomt. Og
hundredvis af mennesker følte åndens manifestation. På trods af min drøm..
kunne jeg ikke forstå eller tro, at slangens ånd havde taget bo i mig. Jeg
havde jo ikke inviteret ham.. Efter at slangens ånd var kommet ind i mig, tog
den kontrol over mig hver gang, jeg ville bede, og lidt efter lidt over hele
mit liv. Manifestationerne blev så stærke, at jeg tænkte, at jeg muligvis blev
en krøbling. Liggende på gulvet havde nogle hellig latter, nogle udstødte
mærkelige lyde, andre igen rystede som løv eller lå stive som døde. Ånden i mig
fik mig til at danse og synge. Og på et tidspunkt blev jeg kastet tilbage i
sædet, og mit hoved stødte kraftig imod ryglænet".
"En tanke kom op i mig om, at jeg skulle
prøve ånderne, hvorvidt de var af Gud (1. John. 4:1). Jeg valgte at spille en
rigtig lovsang, medens jeg faldt på knæ. Men snart sprang jeg op og skiftede
sangen ud med en verdslig sang med danserytmer. Ånden i mig blev glad og fik
mig til at danse på en meget udfordrende måde. . Nu var jeg ikke i tvivl. Jeg
forstod at det var antikrists ånd, der drev mig som forudsagt i 2. Tess. 2:9-12:
"Han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere
derfor sender Gud over dem en vildførelsens ånd, så de tror løgnen alle de, der
ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden".
"At vide, at jeg havde modtaget en ond
ånd i en kirke, var en ting, men at komme af med den, var en hel anden sag.
Hvorledes skulle jeg kunne bede andre kristne om at hjælpe mig, når de troede,
det var Guds Ånd?" Så jeg stod alene imod disse dæmoniske kræfter med et
kundskab om, at mange kirker var blevet løbet over ende af dem. Mit håb stod
alene til Kristus, jeg var sikker på, at han ville hjælpe mig"
Og så beskriver hun, hvordan hun
tre dage senere blev udfriet, og artiklen slutter således:
"Siden da er
manifestationerne af ånden eller ånderne ved Guds nåde ophørt".
Det kan påvises, at de
manifestationer, som sker i Pensacola, også sker hos dem, som udøver
heksekraft, satanisme, spiritisme, new-age, voodoo og mange naturreligioner,
hvor dæmoner har en fremtrædende plads. Hvis man accepterer, at det, som sker i
Pensacola kommer fra Gud, selvom der ikke findes nogen bibelsk grund til det,
så er det også logisk at antage, at de manifestationer i de nævnte religioner
så også kommer fra Gud? Og det er der også ret mange, der mener. Jeg vil her
f.eks. henvise til min artikel med overskriften "Yonggi Cho, Pensacola og
den fjerde dimension", hvor jeg beviser, at Cho mener, at Helligåndens
kraft er den samme kraft, som er i de hedenske religioner. Han hævder, at
"Du kan ganske enkelt ikke
afskrive disse ting (i de hedenske religioner) som djævelens
manifestationer"
fra bogen 'Den fjerde dimension',
side 40.
Den åndskraft, som i århundrede
har virket i de hedenske religioner, er nu overført til, og virker i og ud fra
Pensacola. Og Yonggi Cho Cho var stærkt medvirkende til åbne døren op for, at
dette kunne ske.
Ved den evangeliske 2. Lausannekonferense i
Manilla 1989, forudsagde Vineyardbevægelsens grundlægger John Wimber, at
radikale forandringer med nye manifestationer af tegn og undere skulle ske mod
slutningen af århundredet. På konferensen vidnede Wimber og flere andre
karismatikere om påståede mirakuløse tegn, undere og helbredelser, som er sket
i Kristi navn. Under en pressekonference modsagde en indisk journalist Wimbers
påstand om, at de nye former for tegn og undere kommer fra Gud. Han sagde, at de
er identisk med de hedenske religioner i Indien.
Christianity Today (17/6 1997) indeholder en
artikel med titlen : Voodooens greb er urokkeligt. Artiklen nævner bl.a. at
"Haitiske protestanter finder det svært at hjælpe en del nye kristne at se forskellen mellem at være fyldt af Helligånden og så at være besat af en voodoo-ånd".
Der kunne føres mange andre
eksempler frem på ligheden og identiteten mellem det, som opleves i henholdsvis
Pensacola og hedenske religioner. Desværre kan de fleste indenfor vækkelsen
enten ikke se dette, eller måske 'bare' er ligeglade, bare der sker noget.
Når man ser forskellige klip fra
møderne fra f.eks. Pensacola, og lægger mærke til de mange forskellig artede
kramper og rykninger, og sammenholder disse med Bibelens beretninger, så kommer
man ikke udenom, at den beskriver sådanne manifestationer som dæmoniske - og
det uanset, om man aldrig så mange gange påberåber, at det er Gud som virker. Det
er det ikke!!! Men forførelsen skyldes at man har valgt at tro løgnen (jfr. 2.
Tess. 2:10-12). Og dette er nok grunden til, at man har lavet om på Guds Ord og
om på den kristne opfattelse af, hvem der er besat:
Jeg vil trække et eksempel frem fra bogen Toronto
vækkelsen, som er skrevet til forsvar for den (af Dave Roberts og udgivet på
forlaget Schadinavia). På side 124 står der f.eks. under afsnittet dyrelyde følgende:
"Inden for tidens karismatiske kredse ville sådanne lyde normalt afføde en udfrielsesseance, da det blev antaget, at det var en dæmon, der lå bag det". Og senere: "Den normale tommelfingerregel ville (dengang) være, at han havde brug for en dæmonuddrivelse".
Men nu har de fået en anden
åbenbaring fra ånden, som går ud på, at det, man tidligere troede var forkert!
For det er nemlig ikke dæmoner, men Gud som virker! Selvom bogen omhandler
Toronto fænomenerne, så er det nøjagtig de samme ånder og de samme
manifestationer, som er på spil i Pensacola, og derfor ser vi også de samme
ytringer ske begge steder.
Jfr. beretningen om den dæmonbesatte mand i Lukas
8:26-36. Denne mand var absolut ikke ved sine sansers fulde brug før Jesus
kastede dæmonerne ud. Men så skete der en afgørende forvandling med ham. For så
sad han ved Jesu fødder og var ved sans og samling. Bemærk, at det modsatte aldrig
er sket i bibelen – men kun blandt dem, som lukker øjnene for Guds Ord for at
forsvare det, som sker i og ud fra 'vækkelsen' i Pensacola.
Carlson beskriver, at der gik 1½ time
med sang, dans og sang i ånden, inden et eneste ord fra en prædiken havde lydt.
Men det er ikke usædvanligt, fordi man ikke tillægger prædiken eller bibelen
den helt store betydning. Denne holdning har Pensacola også arvet fra Toronto,
hvor forstander Arnott dér får følgende nærgående spørgsmål fra Charisma
Magazine. Han svarer, at da han ville
"prædike frelsesbudskabet
til ufrelste" så følte han, at Herren stoppede ham". Arnott
fortæller, at Gud sagde til ham: "Du presser mig. Lad mig kun få elske mit
folk" (Charisma
Magazine, febr. 1995).
Dvs. Ifølge Arnott ønsker Gud
ikke som første prioritet, at der skal prædikes for de ufrelste!
Kilpatrick hævder, at det endda er prædikenen,
som støder mennesker fra sig (den
20/1 1997). For "denne vækkelse fra
Gud handler ikke om at prædike", sagde han. Og han tilføjer, at selvom
han og Steve Hill
"prædiker enkelt og letforståeligt, så er det ikke Guds ord, som fører mennesker til Kristus, men (derimod) tegn og underne!.. Vi har hørt så mange prædikener og læst så meget i Guds Ord, at vi er blevet fede, så derfor føles det aldeles ikke forkert at kommer her og lade være med at give en fantastisk prædiken".
Kan vranglære siges tydeligere? Guds
Ord ringeagtes for det har vi fået for meget af! I stedet er det så tegn og
undere, som skal få mennesker til at begejstres og blive frelst! Her skal vi
bare bemærke, at det kan godt være, at mennesker kommer i god stemning pga. alt
det, som sker, men det er ikke pga. en god stemning eller begejstringen, at
mennesker bliver frelst, men om de bliver født på ny. Bibelen siger:
"Hvorledes skulle de nu
kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de
kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? Og hvorledes skulle de kunne høre,
uden at der er nogen, som prædiker? Så kommer da troen af det, som høres, og
det, som høres, kommer i kraft af Kristi Ord".
Mennesker kan altså kun blive
frelst ved, at de bliver født på ny, så de kan gå over fra mørke til lys. Dette
kan kun ske ved, at ordet om Jesus som korsfæstet bliver forkyndt, så mennesker
må omvende sig fra mørket og tro på evangeliet og vandre i et nyt liv med
Kristus. Det nye liv kommer ikke på andre måder! Desværre lægges der
tilsyneladende ikke større vægt på dette forhold i Pensacola.
I den tidl. omtalte artikel skriver Shawn Poul
Sauve om, hvad der fik ham til at gå til møde i Pensacola. Han ville bevise, at
kritikerne havde uret. Så da en kom til ham og sagde:
"Shawn, kom og oplev det og se, hvad der sker, tænkte jeg: Åh ja, jeg vil komme til at se, hvorledes dette er en prædiken om evangeliet, hellighed og om at lede folk til frelse (men) i hele Kilpatricks prædiken blev der ikke nævnt blot et eneste skriftsted. (Men) bizarre manifestationer fyldte aftenen. Og jeg så igen og igen, at folk faldt til gulvet ude af stand til at kunne kontrollere sig selv".
Det er vel ikke underligt, at han
efter en sådan oplevelse gik grædende hjem.
Udenfor pinsekirken (Brownsville
Assembly of God) i Pensacola står der en søjle, hvor byens borgere, de
besøgende såvel som menighedens medlemmer dagligt kan læse, hvor mange der nu
er blevet frelst i menigheden. Og disse tal bliver brugt til store overskrifter
i kristne aviser og blade for at bevise, at der virkelig er vækkelse i og ud fra
Pensacola. I 1997 var tallet kommet op på 93000, og i dag er det langt over
100000. Og Udfordringen kunne i 1996 berette, at
"når tusind mennesker bliver
frelst på en uge, er det en stærkt bekræftelse på, at dette er fra
Gud""
Men er det sandt, at der er
blevet frelst så mange? Når der tales om frelse, så tænker de fleste nok, at
det selvfølgelig må være ikke-kristne, som er blevet født på ny! Men hvis man
følger lidt med i det, som sker i Pensacola, så er det et faktum, at man i
optællingen ikke gør forskel på ikke-kristne, som søger frelse, og så de
kristne, som søger fornyelsen. Dette kom f.eks. frem i Udfordringen nr. 15/97
under overskriften vækkelsen fortsætter:
"Men med i det store tal er
også de mennesker, der indbydes til at overgive eller genindvie sit liv til
Jesus Kristus".
Det samme kunne man iagttage, da
Steve Hill var i Danmark i år 2000, hvor f.eks. Udfordringen med store
overskrifter begejstret fortalte om, hvor mange som har taget imod Jesus. Men
artiklens tekst afslørede, at tallene også omfatter dem, som er gået frem for
at blive fornyet.
I virkeligheden er der ingen, der aner, hvor mange,
som er blevet frelst i Pensacola. Når dette er et faktum, så er det jo
misvisende (løgn!) at lade som om, at tallene kun omhandler dem, som er blevet
frelst (født på ny). Man kan have mistanke om, at man bevidst har manipuleret
med tallene, dels for at bevise, at Gud velsigner vækkelsen, og dels for at få vækkelsen
til at se større ud, end den faktisk er. Det er i alle fald det, som vækkelsens
forsvarere hele tiden benytter som argument for, at den er fra Gud.
Hvor mange er så blevet frelst? Vi ved jo ikke,
hvad der sker i hjerterne! Men der er mange eksempler på nogle, som kun er gået
frem for at få en god oplevelse, og den har heller ikke fået dem til at leve et
helligt nyt liv. Hvordan skal mennesker også vide, hvad frelse drejer sig om,
når forkyndelsen om Kristus, som døde for vore synder, stort set mangler i
forkyndelsen. For så mangler det bibelske grundlag for at forstå, hvad frelse
er og hvordan de kan modtage den. Der er ikke andre veje til frelse end den,
bibelen foreskriver.
Det betyder ikke, at al forkyndelse dermed er
dårligt og der er da mange taler, hvor der siges meget godt. Og som får
besøgende til at føle sig velsignet. Men man kan ikke komme uden om, at der
sker en dødsensfarlig sammenblandingen af løgn og sandhed i forsamlingen, som
man kan dø af. Som bekendt ikke er det ikke de store mængder forurening (gift),
der skal til, før man bliver nødt til at lukke en boring, som skal give os rent
drikkevand. På samme måde bør kristne rette deres opmærksomhed på det åndelige
vand, som vi indtager, så vi også må være parat til at lukke en boring, hvis
vandet bliver forurenet.
Mange mener, at når det sker i
Jesu navn, så må dét da være fra Gud! Men vil Gud velsigne en forkyndelse og
adfærd, som er i strid med bibelens og Helligåndens vidnesbyrd om Guds
hellighed? Nej!!! Bibelen advarer tydeligt om, at det er ikke enhver, der siger:
Herre, Herre, der skal komme ind i Himmeriget, jfr. Matt. 7:21-23. Optakten til
at forstå, hvorfor Jesus ikke vil kendes ved dem på dommens dag, er, at der –
trods de manifestationer, som jo gøres i Jesu navn - ikke sket en indre
forvandling, som den nye fødsel jo indebærer. Jesus siger derfor også lige
forinden, at man ved at se på frugten (helligheden) hos menighedens profeter
kan finde ud af, om de er falske eller ægte. Derfor står der: "af deres
frugter skal I kende dem. For
"Kan man (f.eks.) plukke
druer af tjørn eller figener af tidsler et hvert træ, der ikke bærer god frugt,
hugges om og kastes i ilden" (Matt. 7:15-19).
Eksempel på et anderledes evangelium
er hentet fra et videoklip fra Pensacola med titlen: 'The false Anointing Pensacola'. Videofilmen er redigeret af
pinsepastor J. Chambers, som løbende gør opmærksom på, hvad man skal lægge
mærke til: Her kan man se, hvordan en ung kvinde fortæller, at hendes legeme
kom ud af kontrol og hun spurgte Gud, hvorfor dette skete. Og han svarer:
"For at drive det onde ud af din krop og rense det". Chambers
standser båndet og siger:
Læg mærke til det falske her.
Rystelser og ukontrollerede bevægelser kan aldrig rense fra synd, Det kan kun
Jesu Kristi blod".
Så kører videoen igen, og den
unge kvinde fortæller videre, at Gud sagde: "Du må renses! Du må renses!",
medens han rev og sled i hende …. Hun mente selv, at hun hele tiden var ved
bevidsthed, men faktisk var hun bevidstløs i 7½ time.
I et andet klip fortæller en
kvinde, hvorledes hun fik ånden med hjem til Pensacola fra et besøg i Toronto,
og ser i et syn Jesus komme med blomster, der skulle rense hende. Sådanne
budskaber og syner bliver modtaget med begejstring som ny kundskab. Men i
virkeligheden er det beviser for åndeligt bedrag, hvor man ikke er indstillet
til at bedømme ånderne. For det er ikke syner, begejstring eller blomster, som
kan rense, men kun Jesu blod.
Kilpatrick har sagt, at han har
været forbavset over det store antal af ufrelste og oprørske unge, herunder misbrugere
og seksuelle afvigere, som er gået frem under møderne og som er faldet i
gulvet, og som er blevet rystet under åndens kraft som alle andre, uden at der
skete en forvandling. Han forklarer det med, at han har indset, at
et menneske ikke behøver at blive
frelst for at få del i åndens manifestationer.
Han påstår, at endda ikke-kristne
kan få del af åndens ytringer og henviser til fortilfælde, nemlig hvor Paulus
mødte Herren på vejen til Damaskus. (Kilde: samme som tidl. nævnt fra Alabama
den 20/1 1997). Og dermed er der givet grønt lys for, at ikke-kristne også er
velkomne til at komme frem for at modtage ånden. Men hvorfor trækker man kun
det frem fra bibelen, som skal bekræfte det, som ånden hævder, er sandhed og så
lader resten af bibelens budskab ligge? For bibelen siger ellers tydeligt nok,
at Helligånden kun bliver udgydt over dem, som har omvendt sig og tror (Læs
Ap.g. 2:38 og 8:14-15).
Vi har set, at påstandene om, at
så og så mange er blevet frelst i Pensacola, ikke holder. Det gør deres teologi
bestemt heller ikke: Der sker kontinuerlig en fordrejning væk fra den sunde
lære. For at underbygge den falske lære, kommer der så en mængde af profetier,
hvoraf mange bevisligt er falske. Ifølge bibelen kan vi dermed vide, at vi så
har med en falsk profet at gøre. Læs. 5. Mos. 18:21-22. Men alligevel forsætter
disse falske profeter med at virke. John Kilpatrick har ved flere lejligheder
forudsagt 'guddommelig domme' over dem, som vover at stille kritiske spørgsmål ved
vækkelsen fra Brownsville, Pensacola.
En af de mest kendte var den profeti, som
Kilpatrick kom med ved et møde den 6/4 1997. Her profeterede han mod kritikeren
Hank Hanegraff (præsident ved the Christian Research institut), og sagde, at
hvis han fortsatte med sin kritik, så
"vil Gud lukke munden på dig og nedlægge dig inden 90 dage. Jeg sagde: Indenfor 90 dage vil Helligånden bryde dig ned. Og jeg taler som en Guds mand..".
Denne uhyrlige profeti blev
hurtigt verdenskendt – og det var nok også årsagen til, at han trak den tilbage
efter 72 dage og undskyldte. At han indrømmede og undskyldte er prisværdigt.
Men han har aldrig indrømmet, at han var fremkommet med en falsk profeti – og
lederne tillader, at der optræder en falsk profet i deres midte. Kilpatrick har
heller aldrig beklaget, at han ved samme møde f.eks. har omtalt vækkelsens
kritikere som djævle.
Det kan også påvises, at der
lyves bevidst omkring faktiske forhold. Det kan påvises, at der lyves bevidst
omkring faktiske forhold. Jeg vil give nogle eksempler på påstande, som lederne
i Brownsville har fremført, men hvor man efterfølgende har tjekket disse. Og
det må jo være sådan, at man som kristen ikke skjuler noget. Men det gør de!
Bibelsk set må jo være sådan, at man som kristen ikke skjuler noget. Men det
gør de! Aften efter aften fortæller Steve Hill de samme historier om sin fortid
og citerer meget af det, han også har skrevet om i sin bog. Og herhjemme bliver
de samme historier gentaget igen og igen i den kristne presse, og så må det vel
passe? Men faktisk er det en kendsgerning, at det, han fortæller, ikke altid
stemmer med virkeligheden. F.eks. vedr. følgende:
Chambers har desuden hørt, at
Steve Hill har sagt:
Det er en kendt sag, at man kan
lyve så meget, at man til sidst tror (er overbevist om) at løgnen er sandhed.
Dette fremgår f.eks. klart i 2. Tess. kap 2. Årsagen til, at Gud sender en vildførende
magt over dem, så de tror løgnen, er, at de forud ikke tog imod kærlighed til
sandheden (v. 10-11). Dette kan være grunden til, at tilhængerne af vækkelsen ser
ud til at vandrer rundt som i blinde, og heller ikke kan råbes op. Kan det
skyldes, at dette sker, fordi de forinden har fravalgt sandheden?
Ligesom i trosbevægelsen,
Torontovækkelsen og nu Pensacola-vækkelsen er der en usund pengefiksering:
Tidligere sagde lederne for vækkelsen
igen og igen, at "hvis man kritiserer vækkelsen, så kritiserede man
Gud". Årsagen var, at man troede jo (eller ville helst tro), at den var
sendt fra Gud. Men i den sidste tid er tonen blevet mere forsonlig, og Jørgen
Vium Olesen opfordrer ligefrem til at lytte også til kritikerne (som) vi må
betragte som ærlige og oprigtige (Ny Vision (nr. 1/01). I samme nr. var der en
artikel med overskriften 'Karismatisk selvkritik'. Her kunne man læse om den
kritiske konference om den karismatiske fornyelse, som Dialogcentret havde
afholdt i december 2000. Vium Olesen erklærer sig ikke enig, men man kan ønske,
at dette vil være starten på en større selvransagelse – så at der bliver et
større ønske om at tage udgangspunkt i skrifterne, når vækkelsens forkyndelse
og manifestationer skal bedømmes.
Desværre afslørede samme artikel
også, at Vium Olesen ikke tror, at man har taget fejl. Pensacola-vækkelsen er
fra Gud! F.eks. omtaler han Steve Hills møder i København som
en stærk manifestation og nærvær af
Guds Ånd, der var både ægte og overbevisende. Det er mig ubegribeligt, at han
ikke er faldet over den forførelse, som Steve Hill kom med i sin tale, hvis
konklusion er, at 'hvis vi går imod det, som Gud gør, f.eks. ved at vi stritter
imod dét at falde bagover, så betyder det, at vi ikke vil have Guds
velsignelser. Budskabet i talen var klar nok: Hvis man ikke vil begrænse Gud,
så må man også overgive sig til de manifestationer, som der efterfølgende
skulle ske. Hvis man er imod det ’at falde i ånden’, så er man også imod Gud.
Går vi til bibelen, så fremgår det klart, at det kun var Guds fjender, som
faldt bagover på den måde. Samt, at det er kun de dæmonbesatte, som oplever de
manifestationer, som man indenfor ’vækkelsen’ betragter som kommende fra Gud
Desværre ser det ikke ud til, at ’vækkelsens
talsmænd’ herhjemme ønsker et opgør med det, der er imod Guds Ord og som
bevisligt er uægte og falsk. Dette gør, at de både ønsker større samarbejde med
trosbevægelsens forkyndere, og ser ikke nogle problemer i, at 'falske hyrder'
kommer til Danmark med 'et andet evangelium'. Benny Hinn, som også har
haft en stor betydning for vækkelsen i både Toronto og Pensacola, kommer og
holder møder til Danmark i maj måned. Det virker som om, at de kristne ledere,
som har indbudt ham, er ligeglad med, at
Jfr. min tidl.
artikel: Benny Hinn en falsk profet
Tiden vil vise, om den underlige
sammenblanding af sandhed og løgn ophører. Vi ved, at Satan kender Bibelen, og
vil også gerne citere den, hvis han ved hjælp fra den kan føre vild. Men vi
ved, at han er en løgner. Alligevel har han haft stor succes med at lade løgnen
iføre en kristen klædning – ligesom han selv kan forvandle sig i det ydre og
fremtræde som en lysets engel. Det har han måttet gøre, for ellers ville hans
hensigter være for tydelige. Hans største succes overfor kristne har været
* * * * * * * * * * *
Må det være sådan,
Derfor kære læser! Stop et
øjeblik og ransag dit hjerte ind for Guds åsyn og stil dig selv disse enkle
spørgsmål: Sanktionerer jeg i tanker, ord eller gerning noget, som afviger fra
Guds Ord? Eller ønsker jeg, at Guds Ord altid og under alle forhold må lede
mig, så jeg ikke farer vild?
Jeg tager i dag himmelen og
jorden til vidne mod eder på, at jeg har forelagt eder livet og døden,
velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet (5. Mos. 30:19).
Denne rapports citater og
oversættelser er for en stor del samlet sammen fra mange af Holger
Særkjær artikler.
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik
venligst her for at få adgang til flere artikler