Kan de afdøde komme i kontakt med os og omvendt?
Kan man møde Jesus i en 'ud af kroppen oplevelse'?

Af diakon Eskild Skov Særkjær

Lidt om Baggrunden for bogen: Lys bag døden.
Kan de afdøde kontakte os og omvendt?
I kollisionskurs med Guds ord!
Er det Jesus, som åbenbarer sig?
Jesu selvportræt!
Budskabet fra ’Jesus’
Ud af kroppen’ oplevelse – kemi eller ånd?
Hvordan bedømmer man hvad der er ægte?

Jeg var en af de mange, som i 70’erne læste de mange bøger og artikler af f.eks. Dr. Raymond Moody og psykolog Elisabeth Kübler Ross, som handler om ’ud af kroppen’ oplevelser og hvad det vil sige at dø. Kübler Ross beskriver det f.eks. således:

"De fleste mennesker betragter ikke døden som en afslutning, snarere som begyndelsen til noget nyt, og jeg har gang på gang hørt døende tale om det smukke lys, sagte musik, en skøn følelse af lykke og fred – og synet af afdøde slægtninge og venner, der stod og ligesom ville hjælpe dem over på den anden side…"

Disse bøger blev fremlagt for at bevise, at da alle ’afdøde’ beretter om, hvor godt de har det, så er der ingen grund er til at være bange for døden. Og mange beretter desuden om et ’kærlighedens lysvæsen’, som står ved dødens port og er klar til at tage imod alle mennesker. Ofte åbenbarer dette åndsvæsen sig som Jesus, som giver garanti om evig fred og lykke for alle. Der hævdes, at denne forskning er videnskab om ’livet bag livet’, men er i virkeligheden en okkult (dæmonisk) og løgnagtig ignorering af den bibelens sandhed om fortabelsens realitet for alle, som ikke tror på Jesus Kristus.

I de 20 år, der er gået siden, er der mange kristne, som i stigende grad og i mangel på bibelsk undervisning og åndelig bedømmelse ikke kan se, at der er noget galt i at beskæftige sig med ’afdøde’ og lytte til det ’lysvæsen’, som i syner eller ’ud af kroppen’ oplevelser åbenbarer sig som Jesus.

Lidt om Baggrunden for bogen: Lys bag døden.

En ’kristen’ bog, som har været med til at markedsføre dette syn ind i kristne kredse, og som har været med til at tilsløre vranglæren indenfor den katolske kirke, er bogen ’Lys bag døden’, som første gang udkom for 10 år siden og som er skrevet af Kirsten Mørch-Nielsen (KMN). Heri beskriver hun, hvordan hun ved en operation fik et hjertestop med en efterfølgende ’ud af kroppen’ op-levelse. Her møder hun også et lysvæsen, og som kristen går hun ud fra, at det må være Jesus. Og hun beretter om, hvordan de ’afdøde’ går i forbøn for mennesker og er nærværende for at hjælpe, trøste og undervise de levende om livet bag døden. En kontakt, som KMN i øvrigt er fortrolig overfor, da hun både før og efter sin nærdødoplevelse beskriver sit samvær og samtaler med de afdøde i familien.

I den sidste tid er bogen igen blevet aktuel (og genoptrykt), da mange kristne ikke længere betragter den katolske kirke som en falsk kirke, men åbner op for fællesskab med dem, og afviser ikke deres kontakt med ’afdøde’ (inkl. Jomfru Maria). Som eksempel kan nævnes, at Udfordringen i stigende grad synes at acceptere det, som den katolske kirke står for, og giver derfor spalteplads og annonceplads for deres synspunkter, og har f.eks. også opfordret læserne til fælles pilgrimsrejser til Medjugorje, hvor ’Jomfru Maria’ åbenbare sig osv. Men kan de afdøde da åbenbare sig, gå i forbøn for os, osv.? Vi skal se på, hvad bibelen siger.

Kan de afdøde kontakte os og omvendt?

I 5. Mos. 18:10-12 står der bl.a. følgende:

"Der må ingen findes hos dig, som lader sin søn eller datter gå igennem ilden, ingen, som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør (stiller) spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er Herren vederstyggelig…".

Her ser vi tydeligt, at det er forbudt at prøve at komme i kontakt med afdøde. Grunden hertil er, at det aldrig er de afdøde, som man i så fald kommer i kontakt med, men det er onde åndsmagter, som foregiver at være de afdøde, som mennesker af forskellige grunde håber på at komme i kontakt med. Det er vigtigt at bemærke ordet ’enhver’. Det betyder, at uanset, hvor meget man forsøger at gøre det ’kristent’, så er og bliver denne kontakt med åndeverdenen en vederstyggelighed for Gud.

Eksemplet Saul

Dette ses også med al tydelighed i den tragiske beskrivelse om Saul, hvor Gud ikke ville svare ham pga. hans synd, 1. Sam. kap. 15, 28:6. Men Saul havde des-perat brug for at få et svar fra Gud, og gik så til en kvinde, som kunne fremmane (komme i kontakt med) profeten Samuel. Tidl. havde han på Guds befaling forsøgt at udrydde afgudsdyrkelsen, inkl. ’dødemanerne’ (er dem, som søger at kontakte de afdøde), 1. Sam. 28:9. Kvinden gør det, som Saul bad om, og der så kom der ’en’ frem, som kvinden beskrev for ham, hvorefter Saul ’skønnede’, at det måtte være den afdøde Samuel, 1. Sam. 28:14.

Men var det Samuel? Selvfølgelig ikke. Når Gud har vendt sig fra ham, så vil han da heller ikke tale til ham gennem en metode, som han har forbudt og beskrevet som en vederstyggelighed. For slet ikke at tale om, at de døde ikke kan komme tilbage fra de døde med budskaber fra Gud. Det var altså ikke Samuel, men var i stedet en forførende ånd, som foregav at være ham. Onde åndsmagter er specialister i at tale løgn og kamuflere sig, og man kan let komme til at tro sådanne løgneånder, hvis man ikke ønsker at vandre i sandheden (for enhver pris). I 1. Krøn. 10:13 står der, at Saul døde, ’fordi han havde rådspurgt en ånd for at få et råd’.

Dette er alvorligt og førte til fortabelse for Saul. Den ånd (dæmon), som foregav at være Samuel, vidste dette og sagde derfor til Saul: "I morgen skal du og dine sønner være hos mig", som er dødsriget, 1. Sam. 28:19 (dette ses ikke i den danske oversættelse, som ikke følger grund-sproget her som i King James). Det er ikke noget at sige til, at Saul blev bestyrtet og rædselsslagen over at gå fortabt. Men det var for sent for ham at vende om.

Kontakt med afdøde KAN føre til fortabelse:

Det samme alvorlige advarsel om ikke at kontakte de døde kan vi også læse om i Es. 8:19-20 (også her taget fra den mere nøjagtige King James):

"Når de siger til jer: ’Søg dem, som fremmaner de døde og spiritisterne…’. Skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende? Nej! Til loven (læren) og vidnesbyrdet! Hvis de ikke taler dette ord, får de aldrig set morgenrøden".

Betydningen er, at hvis man ikke holder sig til skrifterne, men begynder at gøre det, som Gud har forbudt, så vil man aldrig komme til at se den herlige, evighedens morgenrøde, som Gud har beredt til alle troende, men vil gå fortabt.

Den rige mand i dødsriget:

Sidste eksempel, som jeg vil tage med her, er hentet fra Luk. 16:27-28. Den rige mand i dødsriget havde et stort ønske: Lad mig vende tilbage til mine (levende) brødre med en advarsel, så de ikke også havner her i dette pinested. Men svaret er nej! Det kan ikke lade sig gøre! Jesus siger, at de har loven og profeterne (vidnesbyrdet fra dem), dem kan de høre! Det betyder, at hvis de ikke vil høre loven og profeterne (de nedskrevne vidnesbyrd i bibelen), så vil de heller ikke høre, selvom der kom en til dem fra de døde! Dette blev bevist ved, at Jesus, som er den eneste, som er kommet tilbage fra de døde, og er den eneste som kan fortælle os sandheden om livet bag døden, ikke bliver troet af de fleste.

I dag er der mange kristne, som hellere vil lytte til budskaber, som kommer til dem i syner, åndelige åbenbaringer og oplevelser, end de vil lytte til sandheden i Guds ord. Og så kan man næsten ikke undgå andet end at blive ført vild, jfr. 2. Tess. 2:9-12, 2. Kor. 11:3-4, Ap.g. 20:29-31, 2. Tim. 4:3-4.

'Lys bag døden' - i kollisionskurs med Guds ord!

Som udgangspunkt og i sammenligning med Guds ord er det derfor meget klart, at når KMN beskriver, hvordan hun ofte har kontakt, samtale, hjælp og rådgivning fra afdøde, så tillader hun noget i sit liv, som Gud klart har forbudt at beskæftige sig med. Og endnu værre er det, at hun er med til at sprede denne lære ind i de kristne kirker, for på den måde er med til at sprede frafald fra Herren. Når man læser bogen ’Lys bag døden’, så kan man ikke undgå at lægge mærke til, at intet vedr. de afdøde stemmer med bibelen. Nogle eksempler:

De afdøde i aktiv tjeneste?

Det ser ud til, at KMN mener, at de afdøde har nået det evige mål, og er da også iklædt et evigt åndelige legeme. Gang på gang hævder hun derfor, at de afdøde allerede nu er i tjeneste for Gud, s. 72, 77. Men dette stemmer ikke med bibelen, som fortæller os, at de afdøde venter på opstandelsen fra de døde.

I Åb. 6:10-12 står f.eks., at Johannes i et syn ser de afdøde, hvis sjæle ’hviler’ under alteret, og som spørger: ’Hvor længe.. vil du tøve med at dømme…’? Og der bliver ’sagt til dem, at de skal hvile endnu en liden stund, indtil tallet blev fuldt…’. Her får vi at vide, at de afdødes sjæle, som altså er mennesker uden legemer, må ’hvile lidt endnu’, nemlig indtil den dag, hvor de helliges legemer skal opstå og iklædes ukrænkelighed, læs John. 5:28-29, 1. Tess. 4:16-17, 1. Kor. 15:44. Det betyder kon-kret, at de afdøde ikke kan gå ud af deres ’venteposition’ for at henvende sig til os. Og de kan heller ikke iklæde sig noget legeme, som det fremgår i bogen ’Lys bag døden’.

Det er tydeligt, at det er onde ånder, som forsøger at bedrage de kristne ved at foregive at være ’deres’ kære afdøde. Men det er KMN ikke opmærksom på, men går ud fra, at når hun kan genkende de ’afdøde’ så nøjagtig, og beskrive deres udseende og alder indtil mindste detalje, så må det selvfølgelig betyde, at de derfor også må være dem, som de udgiver sig for at være, s. 70, 76. På s. 73 beskriver hun f.eks. hendes afdøde barn således:

"Min lille dreng .. havde nu en tyk, lys manke. Stadig havde han håret ned i en spids i panden. Han havde tydeligt min lange næse i rundbuestil, min mands lige øjenbryn og fine hovedform og det samme lille knæk på ørebrusken som min far….".

KMN opdager altså ikke bedraget, fordi hun enten har glemt eller ignoreret bibelens undervisning om, at de afdøde ikke har noget legeme før opstandelsesdagen, og heller ikke har mulighed for at kontakte os. Det er trist, at KMN lægger større vægt på sin egen oplevelse og åndelig åbenbaring end på, hvad Guds ord siger.

Har katolikkerne ret?

Men det er sådanne nøjagtige åbenbaringer af de ’afdøde’ fra den anden side, som får mennesker til at tro, at der så ’må være noget om det’. Som følge af disse åbenbaringer er KMN også blevet overbevist om, at de ’afdødes’ forbønner fra det hinsidige ’er virksom’ og stiller spørgsmålet, om katolikkerne måske har ret, ’når de beder helgener gå i forbøn for dem’, s. 107. Men jeg gentager: Efter Guds ord er det ikke de afdøde, som de (eller KMN) kommer i kontakt med, uanset om det hævdes at være Jomfru Maria, fromme helgener gennem tiden eller kære afdøde familiemedlemmer. Men i stedet er det onde åndsmagter, som er eksperter i den slags bedrag. Men hvad formår sandheden overfor dem, som vil bedrages?

Er det Jesus, som åbenbarer sig?

KMN beskriver indgående et længere møde med en skikkelse, klædt i lys, og er overbevist om, at "den kærlige skikkelse.. ikke kan være andre end…Jesus…", s. 119. Men er det ham? Eller kan det tænkes, at hun blev bedraget ligesom Saul, som gik ud fra, at det måtte være Samuel, som viste sig for ham. Men hvor det i stedet var en ånd, som foregav at være den ønskede person fra den åndelige verden? Djævelen er ekspert i at bedrage og give ’skin af at være lysets engel’, 2. Kor. 11:14. Kan det tænkes, at det er ham, som har åbenbaret sig for KMN som en falsk Jesus?

Den ’Jesus’, som KMN beskriver, er meget lig det lysvæsen, som åbenbarer sig for buddhister, hinduister, muslimer, nyreligiøse, ateister osv. Endnu mere mistænkeligt bliver det, når denne ’Jesus’ taler meget om nåde og kærlighed, men han hverken fremviser sig som den korsfæstede, eller nævner korsets og blodets betydning med et eneste ord.

Jesu selvportræt!

På omslaget af bogen er der et billede af den Jesus som har åbenbaret sig for KMN. Hun beskriver, at hun gerne ville male et billede af det hun så, men at Jesus forbød det. Men hun plagede ham så meget, at han gik med til det ’på den betingelse, at han selv førte penselen’, s. 131, dvs. at det er Jesus selv, som ifølge KMN har malet billedet ’med ført hånd’, som derfor hedder ’Jesu selvportræt’.

Når et menneske lader sig bruge som et redskab på den måde som beskrevet af en åndsmagt, så kaldes det for automatskrift. Men Gud har ALDRIG ladet noget menneske udføre automatskrift, heller ikke dengang, da hellige Guds mænd fik befaling om at skrive det ned, som Gud sagde til dem. Automatskrift er derimod meget udbredt som åndelig meddelelsesmiddel indenfor okkulte bevægelser, spiritismen og New Age. Derfor er det ikke Jesus, som har malet ’Jesu selvportræt’, men er måske i virkeligheden dæmoners karikatur af ham, hvis det da ikke er hende selv, som alligevel har trodset billedforbudet?

Når jeg ser på billedet, så er det ikke den hellige Frelser, jeg ser. Man siger, at øjnene er sjælens spejl, men det er ikke Jesu øjne, som afspejles på maleriet. I stedet ser jeg ind i et par øjne, som for mig lyser af en underlig uægthed, som bestemt ikke vidner om noget himmelsk. Det er i alle fald sikkert, at maleriet er et falsum, da Jesus aldrig vil benytte sig af okkulte metoder for at male sig selv. Og jeg kan derfor slet ikke forstå, at nogle vil have et sådant maleri hængende.

Budskabet fra ’Jesus’

I alle slags syner, drømme, åbenbaringer og nærdødoplevelser er det vigtigt at ’tjekke’ budskabet i bibelens lys, fordi djævelen markedsfører mange falske Kristus’er, som kendetegnes ved, at de ikke siger hele sandheden. Det er bogen ’lys bag døden’ et tydeligt eksempel på. Som nævnt fortæller denne ’Jesus’ intet om korsets og blodets betydning, og derfor heller intet om synd og genoprejsningen. Men som i New Age fortæller ’Jesus’ om, at alt lyst og godt på den anden side; der er ingen grund til at være bange for døden. I sin fremstilling skelner KMN ikke mellem de troende og ikke-troende, som er døde. Derfor kan man ikke undgå at få det indtryk, at hun ikke mener, at nogen har grund til at være bange for døden, selvom bibelen siger, at døden er indgangen til den evige død (helvede) for alle, som ikke tror.

Alles frelse?

KMN skriver, at det vigtigste i livet i livet er, ’at vi uden ophør skal bruge vort liv positivt’, som hun har skrevet med stort, s. 100. Gennem bogen nævner hun ikke med ét eneste ord vigtigheden af at være et vidne for Jesus, så mennesker kan blive frelst. I stedet antyder hun, at når så mange er ’gået om ad de alternatives ruter (er det måske) en del af den vej, de skal gå, som ikke er så heldige at være vokset op med troen på Jesus Kristus…’ s. 130.

Når KMN konkluderer, at ’Kristus er nær hos mig som hos alle’ (troende såvel som ikke troende), s. 119, så ser det ud som om, at hun taler om alles frelse. I alle fald giver bogen ingen antydning af fortabelsens mulighed. Der bliver i stedet lagt vægt på, at ’Jesus er kærlighed’, og hun skriver, at det er denne kærlighedsperson, som skal dømme os, s. 131. Og da ’Jesus’ kun er kærlig, kommer hun derfor ikke ind på bibelens klare tale om, at Jesus på dommens dag er den, som i sin vrede vil dømme jorden, jfr. Matt. 3:12, 13:40, John. 3:36, Ef. 5:6, 1. Tess. 1:9.

Gode eller dårlige gerninger!

Den ’Jesus’, som har åbenbaret sig for KMN giver sig god til at vise hende hendes liv i detaljer. Regnskabet skal gøres op, skriver hun, og fortæller om noget, som er ’en tung belastning for mit regnskab’, som hvis man f.eks. undlader at gøre noget af frygt for at blive misforstået eller ved generthed. Dette, hævder hun, ’er ligeså mørkt, som hvis man aktivt har gjort noget forkert’, s. 99. Men denne lære stammer ikke fra bibelen, som fortæller os, at Gud ser på hjerterne, og dømmer efter de skjulte motiver

Alt bliver taget frem og vurderet godt eller dårligt. Men beskrivelsen af dommen er ikke bibelsk, men er en ynke-lig karikatur. F.eks. når ’Jesus’ underviser hende om, at

"alt det, som er den kærlige del af mig, bevidst eller ubevidst, kommer på den lyse side; og alle de tilfælde hvor jeg var egoistisk eller tankeløs… kommer på den mørke side. Så enkelt er det", s. 93.

Og derefter bliver der opremses mange sider med eksempler, som på forskellig måde er hovedrystende:

F.eks. som når hun hævder, at Jesus har vist hende, hvordan ubevidst omsorg for dyr og planter ’fylder smukt på den lyse side’. Men da hun f.eks. som ung hældte en kop terpentin ud på græsset, efter at hun havde malet et billede og renset sine pensler, var denne handling ’utilgivelig sort’, fordi hun vidste, at ’terpentin ville dræbe mikrober og planter’. Al dom bliver vurderet ud positive eller negative kærlighedshandlinger til en eller anden handling her på jorden, s. 93. Ud fra ’Jesu’ undervisning konkluderer hun derfor:

’kærlighedsudtryk jeg ikke har foretaget, er negative, også når det drejer sig om kærlighed til noget fagligt, en opgave i naturlære eller litteratur…", s. 99.

KMN kommer ikke ind på, at gode og dårlige gerninger skal ses i relation til, hvad man har gjort for Jesus og i kærlighed til Gud, som det f.eks. fremgår i Matt. 10:42

"Og den, som giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi han er en discipel, sandelig siger jeg eder: Han skal ingenlunde gå glip af sin løn".

Er den sande glæde ikke glæden i Gud?

KMN kommer heller ikke ind på, at den sande glæde handler om at være frelst ved Jesu død og tilhøre den levende Gud, jfr. John. 15:11, 1. John. 1:4. Tværtimod underviser den falske Jesus om, at den sande glæde kun kan opnås ved konstant at give ’livsglæde fra sig’, s. 120. Det betyder f.eks., at ’glæden over livet’ er mere positivt og værdifuld for ’Jesus’ end ’syndige laster’. KMN forklarer:

"Det undrer mig, at ’syndige laster’ ikke tæller ret meget med. Ungdommens erotiske udskejelser bliver ikke sat helt over i den mørke skammekrog. Kun når jeg har såret et andet menneske, er den del af mit liv mørkt, men de ægte glade stunder er ganske lyse…", s. 94.

Det betyder konkret, at sålænge man ikke sårer hinanden, så kan ’Jesus’ godt acceptere ’syndige laster’. Men hvor er det dog løsrevet fra Guds ord, som netop underviser om, at den sande glæde handler om at være frelst ved Jesu død og tilgivet fra al synd, salme 85:7, John. 15:11, 1. John. 1:4, 1. Pet. 1:8-9.

Når bare man ikke sårer andre!

’Jesu’ undervisning er omfattende, og kommer også ind på emnet ’vittigheder’, som for ham er god, hvis de blot ikke sårer andre, s. 98. Ikke et ord om, at der er mange vittigheder, som måske ikke sårer nogen, men som en kristen bestemt ikke kan grine af og som Jesus bestemt ikke vil stemple som god. Men den ’Jesus’, som åbenbarer sig for KMN hævder alligevel, at en vittighed er en god gerning, som tæller mere i himmelen, end hvis man undlader at komme med den.

Kan man selv bestemme over liv eller død?

Da KMN havde hjertestop, og havde sin ’ud af kroppen’ oplevelse, sagde ’Jesus’ til hende, at hun selv kunne bestemme, hvorvidt hun vil tilbage til livet eller blive hos ham. Men først spørger ’Jesus’ hende, om hun tror, at hun kan klare at vende tilbage. Hun svarer, at ’jeg kan da prøve’. Men Jesus gentager spørgsmålet og siger derefter: ’Valget er dit… skynd dig at vælge, ellers er det for sent’ Dette er skrevet med store bogstaver for at understrege, at ’Jesus’ vil respektere hendes beslutning, s. 112. Modsat hertil siger bibelen: ’Du tager deres ånd, og de dør og vender tilbage til støvet’, Salme104:29. Hvis et menneske skal leve, så er det ikke os, der bestemmer det, men det er vores Herre og Frelser, som har døden og dødsrigets nøgler.

Åndelig indsigt?

Når jeg læser bogen, har jeg svært ved at finde en ydmyg person. Masse af steder gør KMN utilsløret klart, at hun i mødet med Jesus har fået en stor åndelig indsigt, som har gjort, at hun ved mere end de fleste, og gang på gang skriver hun, at hun derfor har fået ’tavshedspligt’ overfor det, som hun har set og hørt i himmelen og derfor må ’lægge låg’ på visdommen, så ’jeg ikke røber den indsigt jeg har fået’, f.eks. s. 116, 130. Men hun må dog godt afsløre sin visdom i jordiske forhold. KMN siger f.eks.:

"Så langt ind i sandhedens rige er jeg nået, at jeg kan se lukt ind i mine kæres sind og tanke", s. 106.

Denne visdommen har medført, at hun nu også har evnen til at kunne udtale sig i detaljer om jordiske forhold og kan synge med på melodier, som hun ikke har hørt før, s. 129-130. KMN hævder, at hun er blevet ydmyg af at møde Jesus, men jeg har nu svært ved at se dette.

'Ud af kroppen'-oplevelse, kemi eller ånd?

Meget tyder på, at nærdødoplevelser og ’ud af kroppen oplevelser’ skyldes et ændret bevidsthedsniveau, som i stor grad bliver benyttet af nyreligiøse bevægelser, således at de når som helst kan opnå denne bevidst-hedstilstand ved bestemte yoga og meditationsformer. Det samme er tilfældet indenfor hinduismen, hvor ’vedaerne’ ligefrem giver anvisning på, hvordan man ved yoga kan komme ud på disse rejser, og opleve den åndelige verden.

Uanset om baggrunden for disse oplevelser skyldes en ændret bevidsthed, en kemisk påvirkning af hjernen eller direkte er åndelige åbenbaringer, så er det vigtigt at efterprøve oplevelsen i lyset af Guds ord. Sker dette ikke, vil man uvægerlig blive ført vild.

Hvordan bedømmer man hvad der er ægte?

En ægte åbenbaring fra Gud kendetegnes altid på, at alt stemmer med Guds ord. F.eks. er der en del vidnesbyrd om, at vantro mennesker er kommet tilbage til livet som kristne, fordi de har mødt den opstandne Jesus, som har undervist dem om de bibelske sandheder. Men hvis de kommer tilbage til livet med et andet budskab end den bibelske, som tilfældet er med KMN, så ved vi, at det er forførende ånder, som er på spil. For bibelen siger klart og tydeligt:

"men om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer – forbandet være han!" Gal. 1:8.

Det betyder helt konkret, at budskabet fra den åndelige verden skal afvises, hvis det inderholder den mindste afvigelse fra Guds ord, ellers er man på vej til at blive bedraget og er på vej væk fra Guds nåde i Jesus Kristus.

 

til toppen af siden

Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang til flere artikler