Udvikling eller
skabelse – del 1:
Universets og dets begyndelse [før livet kom til]
Af
Når
vi kommer ind på et emne som ’udvikling eller skabelse’, så vil de fleste kristne
nok svare: Vi tror på, at Gud har skabt verden, som han har sagt det i sit ord.
For ved Gud Ånd, som bor i os, ved vi, at dette er sandt. Vi behøver ikke at
have beviser for at tro. Men alligevel er det trosstyrkende at blive bekræftet
i troen. Dertil kommer, at Gud opfordrer os til altid at forsvare og ’stride
for den tro, der en gang er blevet overgivet de hellige’ [Jud. 3]. Videre skriver apostlen Peter i sit første
brev:
Herren
Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for
enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.., 1. Pet. 3:15.
Men
der er også kristne, som er i tvivl og stiller spørgsmålet: Kan vi stadig tro
på det, der står i bibelen, når udviklingslæren hævder, at det er bevist, at
det ikke kan være sket på den måde? Hvad skal vi svare dem, som er blevet
fanget ind af sådanne argumenter, og som her finder en anstødssten for at kunne
tro? I denne første del skal vi se nærmere på, om darwinismen har lidt ret i
deres argumenter, eller, om der videnskabelig set, er beviser for eller
indicier på, at alt er blevet til, som der står skrevet i Bibelen?
Darwinismen:
En krigserklæring mod Gud som skaber
Der
er ingen tvivl om, at darwinismen, som også bliver omtalt som evolutionslæren eller
udviklingslæren, i realiteten er en krigserklæring mod Gud som skaberen og
opretholderen af alt det skabte i himlen og på jorden. En af darwinismens
største tilhængere, Julian Huxley, som var Charles Darwins tro væbner, har fx
sagt det på denne måde:
Darwinismen
er en erstatning for Gud, darwinismen har udslettet gudsbilledet
fra folkets bevidsthed, og fjernet hele ideen om Gud1.
Der
er mange lignende citater fra udviklingslærens tilhængere. Charles Darwins
teori om altings tilfældighed er blevet modtaget af mange som et kærkomment
redskab til at gøre oprør mod Gud, og, som der står i Salme 2:3, ’sprænge deres
bånd og kaste rebene af os’. Udviklingslæren er med andre ord et forsøg på at
få verden til at kassere troen på Gud. Selvom udviklingslæren bliver
præsenteret som ’en videnskab, hvor alt er bevist’, så er det ikke tilfældet.
Indenfor al sand videnskab skal enhver en ny teori nemlig kunne efterprøves,
før at den kan blive betragtet som et bevis – eller i det mindste at kunne
godtgøre, at teorien er sandsynlig. Men hvis dette ikke er muligt, bliver
teorien kasseret. Til oplysning kan nævnes, at, til dato har darwinismen ikke
kommet med et eneste bevis eller indicium på, at de er på rette spor. Årsagen
er nemlig, at udviklingslæren ikke er en videnskab, men er en tro, som gemmer
sig bag ord som naturvidenskab eller udviklingsfilosofi. Dette afsløres fx også
i forordet til den engelske udgave af Darwins bog: Arternes oprindelse [1972],
hvor der står:
Evolutionen..
er grundlagt på en ubevist teori – er den så en videnskab eller en tro? Tro på
evolutionsteorien er altså en nøjagtig parallel til tro på en særskilt skabelse
– begge er opfattelser, som de troende ved, er sande, men indtil i dag har
ingen af parterne været i stand til at fremlægge beviser’2.
Der
er altså tale om to slags tro, som står overfor hinanden. På den ene side en
tro på, at alt er skabt af Gud, som det er beskrevet i bibelen, på den anden
side en ateistisk tro på, at alt er tilfældigt, og som følge deraf skal
mennesket ikke stå til ansvar overfor Gud for de handlinger, det begår. Men
inden vi skal se nærmere på udviklingslærens teori om, at alting begyndte
tilfældigt med Big Bang, en kæmpeeksplosion i verdensrummet for 15-20
milliarder år siden, skal vi først se lidt på bibelens omtale af det
fantastiske univers, som bibelen siger, at Gud har skabt, og hvis storhed
bliver bevidnet af kosmologien [= læren om kosmos/universet, dets struktur og
udvikling].
Beskrivelsen
af Gud, som ’i begyndelsen’ skabte himlen og jorden
Vi
begynder med det første vers i bibelen, hvor der står: ’I begyndelsen skabte
Gud himlen og jorden’. Dette bliver fastslået som en kendsgerning gennem hele
bibelen, hvor Gud bliver omtalt som ’din skaber’, fx Es. 54:5 og 51:13, eller
som ’himmelens og jordens skaber’, fx i Salme 121:2, hvor salmisten på
spørgsmålet om, hvorfra han kan få hjælp, selv svarer på dette og udbryder:
’Fra Herren kommer min hjælp, fra himlens og jordens skaber’.
Bibelen
kommer ikke nærmere ind på, hvornår Gud skabte himlen og jorden. Nogle mener,
at det gjorde Gud samtidig med, at han skabte mennesket og af alt liv på jorden
for ca. 6000 år siden. Andre mener, at det sagtens kan havde været meget
tidligere. For ordene ’i begyndelsen’ kan nemlig godt referere til det, som
fandt sted - i den samme begyndelse, som Johannes beskriver det i sit
evangelium.
’I
begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i
begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved Ham, og uden ham blev intet til at
det, som er, John. 1:1-3.
Denne
betydning kommer da også frem på hebraisk i 1. Mos. 1:1, hvor ordet ’bereschit’, som er oversat til ’begyndelsen’, ikke direkte
henviser til skabelsen – men derimod til Gud, som var i begyndelsen – og som
derfor også er den eneste, der kunne skabe himlen og jorden. Det første vers i
bibelen kunne derfor mere korrekt være oversat således: ’Gud, der eksisterede
før alt andet, skabte himlen og jorden’. Ud fra disse to vers fra henholdsvis
John. 1 og fra 1. Mos. 1 kan vi konkludere følgende:
1.
I begyndelsen var/er
Gud. Det betyder, at han eksisterede forud for alt andet.
2.
Gud skabte himlen og
jorden, og alt på den, som det er beskrevet i bibelen.
Det
er troen på disse to udsagn, som darwinismen af al magt har forsøgt at
tilintetgøre nu i 150 år. Som jeg nævnte det før, så kan udviklingslærens
grundsætninger betragtes som en krigserklæring mod Gud og hans skaberværk. Det
er nemlig kun ved at miskreditere/ringeagte troen på Gud og hans skaberværk,
som har givet darwinismen den gennemslagskraft, som tilfældet er. Men før, vi
skal se nærmere på, og imødegå udviklingslærens mange påstande – skal vi først
se lidt mere på, hvad der står i bibelen om Gud som himlen og jordens skaber og
opretholder.
På
mange sprog kan ordet ’himlen’ referere til den blå himmel, som vi ser over os.
Den kan også være en beskrivelse af det sted, hvor Gud er, nemlig dér, hvor
Jesus har lovet at gøre en plads rede til os, hvorefter han kommer igen for at
hente os hjem til sig, John. 14:2. Men himlen kan også være en beskrivelse af
det gigantiske univers, og det er i sidstnævnte betydning, som ligger bag ordet
i eksempelvis 1. Mos. 1:1. Det er også denne betydning, som ligger i ordene fra
Es. 40:26, hvor Gud siger:
Løft
jeres blik til himlen og se: Hvo skabte disse [stjernerne]? Han mønstrer deres
hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at
ikke én eneste mangler.
Det
kan være svært for os mennesker at fatte noget så stort. For Gud erklærer jo
her, at han har skabt alle stjerner i universet og givet dem navne. Måske
henviser ’stjernernes hær’, som vi læste det, til galakserne? Vi skal et
øjeblik lytte til kosmologiens verden for at forstå universets storhed.
Enorme
tal og en uhyre orden såvel som præcision i universet
I
2003 gættede man indenfor kosmologien på, at der er mindst 70 trillioner
stjerner derude. Det svarer til 70.000 milliarder [et 7-tal, efterfulgt af 16
nuller]. Det er mange! Men i dag ved forskerne, at der er mindst 4 millioner
trillioner stjerner [et 4-tal, efterfulgt af 22 nuller], altså 60 gange så
mange stjerner som for 8 år siden. Og hvad mon de siger, når der er gået 8 år
mere? Disse stjerner er igen fordelt på 200 milliarder galakser. Det er så
ufattelig mange, at nogle milliarder fra eller til ikke siger os så meget.
Desuden
oplyser astronomien os om, at de for øjeblikket kan ’se’ galakser og stjerner
så langt ude som 2000 millioner lysår borte. Et enkelt lysår er som bekendt den
tid, som det tager at komme frem, hvis man rejser med lysets hastighed, som er
300.000 km/sek. Med den fart tager det kun et sekund om at nå til månen, og
otte min. at nå til solen. Forestil dig så, hvor mange km. man kan nå ud i
universet på et år, som er det samme som et lysår. Jeg har regnet på tallene og
kommet frem til, at man så er kommet så langt ud som 9,4 trillioner km. Men
dette var kun på et år/lysår. Hvis der er nogen, som har lyst, så skal I bare
gange 9,4 trillioner km. med 2000 millioner, så har vi afstanden til det sted i
universet, hvor forskerne kan se til lige nu – og dér ser de stadig stjerner og
galakser. Så stor er Gud, at han har skabt alt dette. Hvordan kan mennesker dog
tro, at alt dette er kommet ved en tilfældighed?
Alle
detaljer i dette store verdensrum vidner om Gud som skaber og formgiver. Dens
milliarder af stjerner/planeter bevæger sig alle i hver sin bane med en
fantastisk præcision og uden nogen form for uorden, og den taler til os om en
alvis og almægtig Skaber; han, som ikke bare skabte universet, men som også
holder den i gang. Alt i universet er så præcist, at det bliver beskrevet som
det mest præcise, der findes. Fx er det en kendt sag, at jorden roterer om
solen år efter år i en nøje fastlagt bane, som tager nøjagtig 365 dage, 5
timer, 48 min. og 48 sek., efterfulgt af nogle brøker, som kun kan måles præcis
med et atomur. Universets og planeternes præcision er blevet omtalt som den
mest fuldkomne maskine, som findes, og vidner for os om en almægtig Gud og
Skaber. Det er ham, som har sat planeterne i bevægelse, hver i sin bane og i
hver deres præcision. Og det er også ham, som fortsat holder alt dette i
bevægelse. En sådan nøjagtighed og præcision kunne umulig blive til ved nogle
helt tilfældige processer, som darwinister påstår3. Det er utroligt,
at de hellere vil tro på blinde tilfældigheder end at tro på Gud som Skaberen.
Hvad
er der på den anden side, dér, hvor universet ender?
Kosmologiens
forskning fortæller os, at der fortsat er galakser og stjerner, så langt de kan
måle det [foreløbig 2000 millioner lysår]. Men, siger de, måske fortsætter
universet i al evighed. Her kommer vi til et stort menneskeligt problem. Vi kan
kun begribe det, som har en begyndelse og en ende. Vores tankeverden kan ikke
rumme, at der ikke har været en begyndelse, og vi kan ikke fatte, at universet
kan være uendeligt. Vores begrebsverden fortæller os, at det må da ende et
sted! Men hvis universet virkelig er uendelig, og det er der meget, der tyder
på – så er også dette et mægtigt vidnesbyrd om den uendelige og ufattelige
evighed, som den evige og almægtige Gud og skaber vil give enhver, som tror på
ham.
Ligeså
stort et problem er det for den menneskelige tanke, hvis nogen siger, at
universet må ophører [fordi det andet er for ufatteligt]. For så kommer
spørgsmålet næsten helt automatisk: Hvad er der så på den anden side? Andre
forestiller sig, at universet muligvis afløses af et tomrum et eller andet sted
derude. Men så vil selv dette tomrum vidne om, at universet fortsætter. Andre
har spurgt, vel nærmest for at beskrive det ufattelige: Stopper det hele med en
slags mur? Sikkert ikke! Men hvis det var tilfældet, så ville næste spørgsmål
være: Hvad er der så på den anden side af muren? Universet kan da ikke bare
holde op! Der må være et eller andet, som afløser stjernerne og galakserne.
Måske er det Guds himmel, som ligger dér, hinsides tid og rum, der, hvor han
bor fra evighed til evighed?
Gud
skabte alle stjerner og gav dem meningsfyldte navne
Vi
læste før i Es. 40:26, at Gud har givet alle stjerner navne. Jeg har hørt nogle
påstå, at det ville være umuligt. Men, hvis vi virkelig tror på en almægtig
Gud, som har skabt alt, så er det vel ikke så svært at tro, at han så ikke også
skulle være i stand til at give alle stjerner navne. Selvfølgelig kunne Gud
gøre dette – og vi ved, at han også gjorde det, fordi han har sagt det til os.
Gud har selvfølgelig ikke navngivet disse stjerner tilfældigt, men fordi, at de
på forskellig måde skulle være et evigt vidnesbyrd om hans storhed og almagt. I
salme 19:1 lovpriser David det Gud har skabt, og siger: ’Himlen forkynder Guds
ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk’. Det betyder konkret, at Himlen,
såvel som alle dens stjerner, som vi kan se, skal forkynde/vidne om Gud evige
frelsesplan.
Ældgammel
persisk og arabisk astronomi, skabelsesberetninger og historie vidner nemlig
om, at Gud fra begyndelse har givet Adam og dermed menneskeheden kendskab til
mange af stjernernes og stjernebilleders navne, og denne viden blev givet
videre fra slægtled til slægtled gennem vismænd, som forstod sig på tiderne og
som kunne gøre rede for ’Guds tale’, i stjernerne. De blev meget tidligt i
menneskets historie kaldt for astronomer [Astron+nomos
= stjerne+lov]. Mange tror, at alt det med stjerner
og stjernebilleder er et hedensk påfund. Her er det vigtigt at skelne mellem
astronomi, som har en gudsgiven oprindelse, og astrologi, som er en forvansket
og fordrejet efterligning. Astrologien bliver beskrevet som ’at være læren om
stjernernes og himmellegemers betydning for det enkelte menneskes skæbne og
livsløb’. Ifølge bibelen er astrologien forbudt, fordi den fører til frafald
fra Gud, jfr. Es. 47:12-15.
Udlægningen af Job 38:31-32, hvor
Gud omtaler stjernenavne og stjernebilleder
Jeg
har gennem mange år været interesseret i stjernernes navne og deres gudgivne
betydning, som er overleveret os fra ældgammel tid, fx fra de ældgamle
’Denderah dokumenter’, som er optegnet 2000 år før Kr. og som nok er de ældste,
bevarede astronomiske optegnelser. Disse er tilgængelige den dag i dag, idet
der er udgivet mange bøger, som beskriver stjernernes oprindelige navne
indgående4. Her vil jeg dog nøjes med, bl.a. ud fra disse kilder, at
citere og kommentere de to vers i Job 38:31-32, hvor Gud henviser til
forskellige stjerner og stjernebilleder, idet han udfordrer Job og spørger ham,
om han kan gøre det, som Gud har gjort:
Knytter
du Syvstjernens bånd, kan du løse Orions lænker? Lader du Aftenstjernen gå op i
tide, leder du Bjørnen med unger?
Det
sidste vers er ikke gengivet helt korrekt fra grundsproget, for her bliver
’dyrekredsens stjernebilleder’ også omtalt. Jeg citere derfor vers 32 igen, som
det står i den hebraiske grundtekst:
Kan
du føre dyrekredsens stjernebilleder frem i rette tid? Eller kan du lede
Store Bjørn med sine unger?
Alle
disse stjerner og stjernebilleder kan stadig ses på nattehimlen, og er
selvfølgelig kun en lille del af de utallige stjerner og stjernebilleder, som
er synlige på nattehimlen. De fleste kender nok de syv stjerner i Karlsvognen,
men, hvad de fleste måske ikke ved, er, at disse stjerner også er en del af
stjernebilledet Store Bjørn, som Gud omtaler i Job. 38. Og en af dens unger er
’Lille Bjørn’, som vi finder på himlen i umiddelbar nærhed af Store Bjørn.
’Orions bælte’ er et andet kendt stjernebillede. Det samme er tilfældet med ’Syvstjernen
bånd’, som dannes af et stjernehob. Dertil kan nævnes
vigtige stjerner og stjernebilleder som Sydkorset og Slangen. Tilsammen
fortæller de på forskellig og enestående måde evangeliet om Jesus Kristus.
Dengang Job levede, var disse stjernenavne kendte, og der er grund til at
formode, at Job selvfølgelig også kendte til disse stjerner og deres navne,
eftersom vi af kap. 9:8-10 ser, at det faktisk var Job selv, som i en
beskrivelse af Guds almagt først bragte disse – og andre stjerner og deres
navne, på bane.
Vi
skal nu se på nogle af disse stjerner og stjernebilledernes navne, som bliver
omtalt i bibelen, og deres oprindelige betydning. Stjernebilledet Orion vises
på himlen som en jæger med et bælte om lænden, og han har sin venstre fod på
sin fjende. Orions bælte betyder på hebraisk: ’Han kommer frem som et lys’.
Flere stjernenavne i dette stjernebillede fortæller, at ’han, som kommer fra
kvisten’ og ’han, som er såret i hælen’. Alle stjerner fortæller på forskellig
måde om Jesu sejr over fjenden.
Store
Bjørn og Lille Bjørn, som tydeligt kan ses fra den nordlige halvkugle,
fortæller at, ligesom bjørnen våger over sine unger, således våger ’den store
hyrde’, som en af stjernerne hedder, over sin hjord. Det hebraiske ord for
’Store Bjørn’ betyder ’Den store flok’, og dens stjernenavne henviser til
hyrdens får som ’det, som er talt’, som en dens stjerner hedder. Andre
stjernenavne beskriver ’det, som er købt’ og ’fåreflokken, som er udvalgt’, for
bare at nævne 2 navne. Lille Bjørn betyder indhegningen / sikkerhed. Dens
stjernenavne fortæller om at ’vente på ham, som kommer’ og ’den forløstes
forsamling’. Hvilken fantastisk Gud vi har, som har skabt dette vidnesbyrd om
sig selv på himlen.
En
kort beskrivelse af en del af dyrekredsens stjernebilleder:
Guds
information i ’dyrekredsens stjernebilleder’ er spændende ’læsning’. Det vil
føre for vidt at beskrive alt det, som han i sin visdom har beskrevet her om
Jesus Kristus, for det ville fylde en hel bog. Når de nævnte vers fortæller, at
Gud fører de omtalte stjerner og stjernebilleder frem, så betyder det konkret,
at det er ham, som er historiens Gud og at det derfor også er ham, som lader
alt ske, som han har sagt det – vel og mærke i den tid, som han forud har
bestemt. Man kan sige, at himlens stjerner fortæller en fremadskridende
historisk beretning, eftersom stjernernes position på himlen skiftes i forhold
til jorden og andre stjerner, både i løbet af året, hvor solen bevæger sig
rundt og gennem de 12 mest kendte stjernebilleder [huse], men også i løbet af
2000 år, hvor man nu ser et nyt stjernebillede fra den samme jordiske position.
Det betyder, at der nu er helt andre stjerner, som er kommet mere i centrum, og
som man derfor har mere fokus på end tidligere. Det er fordi, at Gud ’i rette
tid’ vil fortælle og beskrive sin frelseshistorie,
billede for billede, som når man bladrer i en bog. Dvs., at de enkelte
stjernebilleder fortæller hver sin del af evangeliet. Og denne fortælling
aktualiseres ved, at enkelte stjerner, som kaldes vandrestjerner, passerer
gennem forskellige stjernebilleder for at fortælle, at det er nu, at det, som
Gud har sagt, skal ske. Efter min vurdering er det sandsynligvis dette forhold,
som fik de vise mænd til at tage på en 2 år lang rejse til Jerusalem, idet de
sagde: Vi har set hans stjerne i Østen, og er kommet for at tilbede Israels
konge.
Som
jeg nævnte, så vil det føre for vidt at beskrive den fantastiske beretning, som
på en måde er skrevet på himlen som en bibel, alle kan læse: Derfor vil jeg
nøjes med her kun at gengive en lille del fra et enkelt af de 12 mest kendte
stjernebillede, og det bliver så ’Jomfruens stjernebillede’.
Jomfruen
skal føde en søn, som er Gud og menneske
Stjernebilledet
Jomfruen har med julens budskab at gøre. Stjernebilledet består af 110 stjerner.
På hebraisk kaldes dette stjernebillede for Bethulah
[jomfruen], og på græsk Parthenos [pigen med
jomfruelig renhed], og på arabisk Adarah [den rene
jomfru]. Alle traditioner forbinder da også stjernebilledet med en jomfru. I
alle gamle beskrivelser af dette stjernebillede fortæller, at jomfruen skal
føde en søn. Denne søn beskrives nærmere i jomfruens stjernebillede, hvor der
bl.a. er 43 stjerner, som danner stjernekonstellationen Coma, som direkte
oversat betyder ’Den ønskede’ eller ’den, man længtes efter’. Coma blev
tidligere altid afbildet som et barn, som jomfruen havde i sit skød [i fx de
førnævnte Denderah-dokumenter fra
I
det samme stjernebillede fremtræder Jomfruen med en kvist med blade og rod (rodskud)
i højre hånd og et net med nogle hvedeaks i venstre hånd. På græsk hedder
jomfruen ’Ceres’, og det er herfra, at ølfabrikanten
Ceres har deres navn, og de bruger, eller har i alle fald til for nylig brugt
dette stjernebilledets ’hvedeaks’ og dets ’kviste med blade og rod’ på højre og
venstre side af dets navn som firmaets officielle logo. Disse to symboler i
stjernerne beskriver to sider af den søn, som Jomfruen skal føde. Han er et nyt
skud på en gammel stamme, men er samtidig hermed også den fuldmodne frugt. Og,
som vi skal se om et øjeblik, så fortæller dette stjernebillede også om denne
søns menneskelige og guddommelige side.
1.
Rodskuddet i
jomfruens højre hånd hedder Netsær, og dette ord
leder selvfølgelig tanken hen på de bibelske profetier om Jesus, hvor nævnte
rodskud på hebraisk er netop det samme, fx i. Es. 11:1. Her er han det friske
skud, som skyder frem fra den gamle rod. Ordet ’nazaræer’ stammer fra dette
ord. På græsk hedder stjernen da også ’Naz-eir-ere’,
på dansk nazaræeren. En af stjernerne i rodskuddet hedder på arabisk ’Al Murredin’, som betyder: ’Den, som kommer ned’ eller ’den,
som skal herske’. På kaldæisk hedder stjernen Vindermiatrix, og kan både betyde ’Sønnen’ og ’Rodskuddet,
som kommer’.
2.
I venstre hånd ses
som nævnt et net med nogle hvedeaks. I bibelen omtaler Jesus sig selv som
hvedekornet: ’Hvis hvedekornet ikke falder til jorden og dør, bliver det kun
dette ene korn, men hvis det dør, bærer det mange fold’ [John.12:24]. En af
stjernerne i det himmelske neg skiller sig ud ved at være meget klar, og er
derfor den, man automatisk fokuserer mest på. På arabisk hedder denne stjerne
’Al Zimmach’ [spire, gren], på hebraisk Tsemach [fordansket til Zemak]. Zemak bliver i GT brugt som
et selvstændigt navn på Messias, fx i Zak. 3:8, 6:12.
Der er
altså især to navne, som specielt gør sig bemærket, og det er ’Netzer’,
rodskuddet og Zemak, spiren – og peger frem på den samme frelser, der ’skyder
frem’. Men alligevel er der stor forskel på disse to skud, som spirer frem. I
bibelen beskriver rodskuddet ’Netzer nemlig Jesus som et menneske, der skyder
frem fra Isajs rod [på hebraisk rodskud], mens Zemak
beskriver hans guddommelige natur og oprindelse, og som derfor spirer frem fra
sin egen rod, Zak. 3:8, Jer. 23:5-6, Es. 9:6.
Jeg
håber, at denne gennemgang af himlens stjerner og deres navne ikke har været en
alt for stor en mundfuld at få på en gang. Men hvis det bare kan få en og anden
til at tænke nærmere over Guds storhed og visdom i sit skaberværk, er det godt
nok. Så vidt jeg kan se, så er det er med tanke på dette, at Paulus kommer med
denne konklusion i sit brev til romerne:
Det,
som kan erkendes om Gud, ligger [nemlig] åbent for dem; Gud har jo åbenbaret
det for dem [han har bl.a. fortalt det til dem i stjernerne]. Thi hans usynlige
væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens
skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.
Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres
tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod,
at de var vise, blev de dårer, Rom. 1:19-22.
Og
her er vi så ovre ved darwinismen, som i deres dårskab har kasseret Guds
vidnesbyrd om sig selv - og de påstår derfor, at Gud ikke har efterladt sig
noget vidnesbyrd, men at alt har udviklet sig tilfældigt. De hævder som
tidligere nævnt, at det hele derimod begyndte med en stor eksplosion i
verdensrummet, der bliver omtalt som Big Bang. Evolutionslæren omfatter nemlig
ikke kun nogle teorier om livets udvikling, men om altings udvikling. En
tilhænger af udviklingslæren [Theo Dobzhansky] har
sagt beskrevet det på denne måde:
Evolution
omfatter alle stadier af universets udvikling: Kosmisk, biologisk, menneskelig
og kulturelt. Forsøg på at begrænse forestillingen om evolution til biologi er
meningsløs. Liv er et produkt af evolution i den uorganiske natur. Mennesket er
et produkt af evolution af liv6.
Læg
mærke til, hvad der hævdes. Livet er et produkt af udvikling i den uorganiske
natur, dvs. livet er ifølge udviklingsteorien kommet ud af noget dødt materie,
som fx rumstøv. Selvom dette er vanskeligere at tro,
end at tro på Guds ord om, hvordan verden blev til, så mener de ikke, at det
kommer sagen ved – for tilhængerne af udviklingslæren siger jo netop: ’Der er
ingen Gud’! Men selvom de igen og igen argumenterer for, at udviklingslæren er
bevist, så indrømmer de alligevel også fra tid til anden, at der reelt ikke
findes et eneste bevis for deres tro på udvikling. Årsagen til, at de alligevel
forsvarer udviklingslæren, er altså ikke, at de kan bevise, at de har ret, men
derimod, at der efter deres mening ikke er andre alternativer, for Gud og den
bibelske skabelsesberetning har de jo kasseret. Vi skal se på et par eksempler
på denne påstand. I indledningen til Darwins bog: ’Arternes oprindelse’, står
der bl.a. dette i den engelske udgave:
’Evolutionsteorien
er ikke bevist og kan ikke bevises. Vi tror på den, fordi det eneste alternativ
er en speciel skabelse, hvilket er utænkeligt’7.
En anden biolog skriver:
’Udviklingslæren
er godtaget af zoologerne, ikke pga. at man har kunnet iagttage, at udviklingen
har fundet sted, eller, at det kan godtgøres ved logiske sammenhængende beviser
på, at den er sand [for der er ingen beviser], men [udviklingslæren anerkendes]
fordi den eneste anden mulighed, speciel skabelse, er absolut utrolig’8.
Udviklingslæren
er altså ikke bevist, og det kommer heller aldrig til at ske, fordi det ikke er
sket på den måde, som darwinisterne hævder. Deres udviklingsteorier er altså
med andre ord udelukkende opbygget på nogle teorier, som aldrig bliver mere
eller andet end - netop teorier. Men alligevel bliver teorien fremlagt som
’beviset!’ Og det er da også grunden til, at Big Bang-teorien konsekvens bliver
omtalt som ’en sand og underbygget videnskab’, hvilket den altså ikke er. Men
alligevel er der flere kirkeorganisationer, som har meldt ud, at de nu tror på
og accepterer udviklingslærens teorier, måske fordi de tror, at den er bevist
og at der derfor ikke er nogen vej udenom.
For
ca. tre år siden erklærede den nuværende pave Benedikt
fx officielt, at han og den romersk katolske kirke nu anerkender, at verden er
blevet til, som darwinismen argumenterer for: Heri kommer han bl.a. med dette
postulat: ’Der er ingen konflikt mellem troens forståelse af skabelsen og den
empiriske videnskabs beviser’9. Midt i september, samme år [2008]
kunne man i en online mail fra den engelske kirke læse følgende:
’Den
engelske kirke vil i morgen officielt give Charles Darwin en undskyldning for
at have misforstået hans evolutionsteori. Og som noget lidt specielt vil kirken
rette undskyldningen direkte til Charles Darwin på trods af det faktum, at
manden har været død i 126 år’10.
Sådanne
udsagn er med til at føre kristne, som måske ikke er rodfæstede i deres tro, på
vildspor. En af disse har for nylig sagt det på denne måde:
Det
kan da godt være, at Gud har skabt verden på den måde, som de siger. Jeg tror,
at Big Bang teorien godt kan gå hånd i hånd med det, der står i bibelen?
Kan
de gå hånd i hånd? Nej – ligeså lidt, som Beliar og
Kristus kan dette, jfr. 2. Kor. 6:14-16. Som vi har været inde på, så har
darwinismen nemlig i princippet afskaffet troen på Gud som den historiske og
skabende Gud. Og, som vi har set det, bliver det da også indrømmet af mange af
dens tilhængere. Efter min mening er det simpelthen ikke andet end en hån mod
Gud at kalde hans underfulde skaberværk for en tilfældighed.
Big
Bang teorien, kort fortalt
Kort
vil jeg beskrive, hvad Big Bang teorien egentlig på ud på. Teorien siger, at
for 15-20 milliarder af år siden var der intet. Ingen materie, ingen Gud, intet
liv. Men så skete der pludselig noget: Som et lyn fra en klar himmel kom der en
voldsom eksplosion i verdensrummet [selvom der ikke eksisterede noget, som
kunne skabe denne eksplosion]. Og det var så ud fra denne eksplosion, at
universets milliarder af galakser, stjerner og planeter begyndte at udvikle sig
– og med dét også universets og livets byggestene, som eksempelvis atomer,
neutroner, molekyler, såvel som alle mulige kemiske forbindelser og
sammensætninger. Og det var så ud af denne døde masse, at den første spæde
start af livet begyndte, milliarder af år senere. Big Bang teorien hævder
altså, at ’universet eksploderede sig til eksistens’, som det hedder i en af
deres forklaringer - altså det stik modsatte af, hvad der ellers normalt sker
ved en eksplosion, hvor det eksisterende altid bliver ødelagt.
I
dag er de fleste tilhængere af Big Bang dog inde på, at der var noget i
universet inden Big Bang. Årsagen er, efter egne udsagn, at ’det lyder for
usandsynligt’, at noget kunne komme fra absolut intet. De siger nu, at alt i
universet og på jorden er blevet til af et ’lille æg’, som dog ikke er et
almindeligt æg, men millioner gange mindre. Det er så lille, at man kun kan se
det i en elektron-mikroskop. Men alligevel havde dette lille æg alt det i sig,
som har kunnet udvikle universet og alt liv og muligheder for livet. I
tidsskriftet Astronomy har astronomen Timothy Ferris givet udtryk for, at ’til at begynde med var
universet mindre end en proton’11.
Til
oplysning kan det nævnes, at en proton er kernen i et atom, og er derfor mindre
end verdens mindste byggesten, atomet. [1000 atomer fylder mindre end et hår].
Men nu belæres vi altså om, at for nogle milliarder år siden var alt det, som
der nu eksisterer i universet, samlet og koncentreret i et ’æg’ på størrelsen
med en proton. Dette æg skulle så ifølge teorien indeholde al materie og al den
energi, som eksisterer den dag i dag. Men HVIS dette var sandt, så kommer
spørgsmålet: Hvor kom dette æg fra? Hvem har planlagt og produceret det, siden
det indeholder alt det, der var brug for til opbygning af universet, og alle
muligheder for, at der kunne frembringe liv på jorden? Det principielle svar
er, at det har ingen gjort! Og så er vi lige vidt. En Marylon
Savant, som opnåede den sjældne ære at komme i Guiness rekordbog for sin høje intelligenskvotient, blev
spurgt om sin mening angående Big Bang, og hun gav dette meget sigende svar:
’Jeg
tror nok, at hvis det havde været en religion, som først havde hævdet denne
opfattelse, så ville videnskabsmændene begynde at le af ideen’12.
Darwinismen:
et eventyr for voksne
Det
har hun nok ret i. Mange forskere fra alle mulige videnskabelige grene giver
udtryk for det samme, blot med andre ord. Lewis Bournoure,
som er direktør for Zoologisk museum og Fransk Nationalt Center for
videnskabelig forskning har fx sagt, at ’evolution er en eventyrfortælling for
voksne’13. Vi husker, at evolutionslæren bliver betragtet som en
naturlig og tilfældig udvikling af alt og alting efter Big Bang. Og det må da
siges at være et eventyr, en historiefortælling for voksne. Men alligevel
bliver selv børn fodret med, at ’dette er sandheden’. Men det er den
ikke! Den modsiges da også af utallige biologer, zoologer, kosmologer
osv. Det kommer måske som en overraskende for mange at høre, at der for hvert
år er flere og flere forskere, som ikke tror på udviklingslæren mere. En af
disse, en dr. Wilder Smith fastslår følgende:
’Det
er en fejltagelse, når darwinister og nydarwinister påstår – som de ofte gør,
at alle kompetente og velunderrettede personer er enige med dem i deres teorier
om livets oprindelse.. Faktum.. er, at flere og flere fysikere, matematikere og
endda biologer er ved at blive urolige over hele idegrundlaget for darwinismen
og nydarwinismen’14.
Af
de mere kendte videnskabsmænd, som har modsagt udviklingslæren, er fysikere som
Niels Bohr og Albert Einstein. Sidstnævnte, som bl.a. blev verdenskendt pga.
sin relativitetsteorier, har eksempelvis sagt dette om universet:
Videnskabens
religiøse følelser er henrykt over naturlovenes harmoni. Deres
orden/hensigtsmæssighed er et mirakel, som bliver styrket, når kundskaben øges15.
Darwinismen
modsiges af universets love og af kosmologien
Darwinismen
bliver altså modsagt af ganske mange forskere fra alle videnskabelige grene.
Dertil kommer, at den også bliver modsagt af den kosmologiske og astronomiske
viden, der er på området, såvel som af alle universets gældende love. Blandt
disse love finder vi ’de termodynamiske love’, som eksempelvis er ligeså
gældende som den lov, som alle mennesker bliver påvirket af hver dag, uden vi
tænker over det. Nogle af disse love være ret svære at forstå, men i min korte
gennemgang af disse vil jeg søge at gøre dem så forståelige som muligt.
1.
Termodynamikkens
1. lov beskriver energiens konstans,
dvs., at energi hverken kan opstå eller tilintetgøres. Den er konstant! Ifølge
denne lov er det umuligt at frembringe en eksplosion som Big Bang, hvis den
samme energi ikke var der i forvejen. Den første sætning om, at energi ikke kan
opstå, udelukker derfor, at universet er opstået af intet, som udviklingslæren
påstår. Det er denne første lov, som kan få selv en skoleelev til at
konkludere, at en maskine kan producere fx 100.000 dåser i timen, så længe den
får tilført energi og råmateriale. Men hvis denne tilførsel går i stå, så vil
produktionen selvfølgelig også gøre det. Denne første lov beviser med andre
ord, at udviklingslæren kun er en filosofi, som videnskabeligt og bevisligt
ikke hænger sammen.
2.
Termodynamikkens
2. lov beskriver ’energiens forfald’. Den
beskriver, at alle ændringer [i fx universet] sker i retning af øget uorden - og
ikke det modsatte, som darwinismen påstår. Det præciseres, at dette forfald af
energien skyldes nødvendige naturprocesser, som bare går en vej, nemlig mod
destruktion af den energi, som paradoksalt nok ikke kan tilintetgøres. Denne 2.
lov eliminerer altså alle muligheder for den udvikling, som udviklingslæren
påstår. Som et eksempel tager vi den samme maskine som før, som kan producere
100.000 dåser i timen ved at få tilført energi og råmateriale. Dette kan vi
uden videre tro, fordi den bygger på den pålidelige og logiske 1. lov. Men 2.
lov er ligeså logisk. Derfor vil vi stejle, hvis direktøren for firmaet fx
sagde, at maskinen selv er blevet til af en dynge metalstumper, der samlede sig
på egen hånd ved, at de havde fået tilstrækkelig tid til det. Alle ville grine
af en sådan forklaring, for det vil selvfølgelig ikke ske, fordi det strider
mod al sund fornuft – og altså også mod termodynamikkens 2. lov, som derimod
taler om maskinens forfald, for at blive i billedet. Det er i denne
forbindelse, at en forsker har skrevet dette i en videnskabelig artikel i ’Wald’:
’den
mest indviklede maskine, [som] mennesket har grublet sig frem til, fx en
computer, er barnemad i sammenligning’.
En kemiker i fysik, J.J. Greber har skrevet om det samme og siger:
’Det er lige så
fornuftstridigt at tro, at universet og livet er opstået ved et rent tilfælde,
som at tro, at man kan få et 12-binds leksikon ud af en eksplosion i et
bogtrykkeri’16.
3.
Vi skal kort se på en
anden universel lov, hvor udviklingslæren modsiges af forskere indenfor
kosmologien og astronomien, og det er vedr. ’loven om bevægelse’. Darwinisterne
påstår fx, at universet eksploderede sig til eksistens ved det, som bliver
omtalt som Big Bang. Som forklaring på, at planeter, stjerner og galakser roterer
rundt om egen akse, hævdes det, at det blev sat i gang i eksplosionsøjeblikket.
Men dette er umuligt pga. følgende:
Hvis
det hele blev slynget ud fra Big Bang pga. en opståede rotationskraft [fx fra
venstre til højre], så ville alle planeter, stjerner og galakser i universet
automatisk roterer omkring sin egen akse på den samme måde. Det ville derfor
være umuligt, at der ville være nogle stjerner, planeter og galakser, som
roterede modsat de andre. Denne umulighed har fysikere illustreret ved, at nogle
børn står på en karrusel og holder fast, mens den får mere og mere fart på17.
Til sidst bliver børnene, en efter en - slynget ud af karrusellen, alt imens de
stadig roterer i luften. Den fysiske lov forklarer, at det selvfølgelig ikke
er tilfældigt, hvordan de roterer. Alle vil rotere ens fx fra venstre til
højre. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at eksempelvis et af børnene
rotere i den modsatte retning, når det blev slynget ud af karrusellen. Hvis
teorien om Big Bang var sand, så ville alle stjerner, planeter og kommende
galakser ifølge denne lov også blive slynget ud, mens de alle roterede den
samme vej. Men dette er ikke tilfældet! Der er faktisk en del planeter,
stjerner og galakser, som roterer modsat de andre [dette kaldes retrograd].
Fx har to planeter i vores solsystem en delvis retrograd; det er Uranus og
Venus18.
4.
Hvis Big Bang teorien
om altings begyndelse stemte med virkeligheden, så ville stjernernes og
galaksernes fart ifølge samme lov være konstant [pga.
det lufttomme rum], eller svagt faldende over tid pga. andre fysiske love, som
jeg ikke vil komme nærmere ind på her. For nogle år siden kom det nemlig frem,
at alt i universet af en eller anden grund udvider sig og får mere og mere fart
på. Denne opdagelse er gjort af tre fysikere fra USA, som i september 2011 har
fået ’årets nobelpris i fysik for denne skelsættende opdagelse19.
Man skal nok være en ekspert i fysik for at forstå dette - men det er også nok
ganske simpelt at tro, at alt er under Guds planlagte orden, vilje og plan, som
han har sagt det i sit ord.
Afslutning:
Der
kunne nævnes meget mere om universets love, som alle vidner om, at
udviklingslæren har et enormt troværdighedsproblem, men det når vi ikke i denne
omgang. Det, som her er gennemgået, er da også kun ment som at være en
øjenåbner for dem, som ikke helt ved, hvad de skal stille op med den pågående
udviklingslære – og samtidig hermed pege på, at den bibelske beskrivelse af
Guds skaberværk er en troværdig skildring og videnskabelig set det mest
sandsynlige. Derfor bakkes skabelsesberetningen da også op af mange, mange
seriøse forskere indenfor alle videnskabelige grene. En af disse forskere
siger:
’skabelsesdoktrinen
går ikke imod termodynamikkens love, eller nogen anden lov i universet, men er
i harmoni med den’20.
En
af de førende eksperter på sit område er professor Chandre
Wickramasinghe, som siger:
Helt
fra jeg fik min første oplæring som videnskabsmand blev jeg kraftig
hjernevasket til at tro, at videnskab er uforenelig med nogen form for direkte
skabelse. Det har kostet megen lidelse at skille mig af med denne opfattelse.
Jeg bryder mig ikke om den situation og sindstilstand, jeg er kommet ind i, men
jeg ved nu, at der ikke findes nogen anden måde at forstå den nøjagtige orden
af livets kemiske stoffer, end at henvise til en kosmisk skabelse21.
Til
sidst vil jeg også citere en dansk botaniker, Johannes Warming, som er
verdenskendt som grundlægger af den økologiske plantegeografi. Han siger:
Nutidens
standpunkt er dette: Videnskaben kender intet eksempel på, at levende væsener
er opstået forældreløse af det livløse stof. Videnskaben har ikke rokket ved
bibelens første ord: I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden’.
Udviklingslæren er en ubevist og ubeviselig sag, en trossag22.
Dette
er sandt! Videnskaben har ikke rokket ved bibelens beskrivelse af Gud som
Skaber. Og det kommer de heller ikke til, fordi udviklingslæren er ubevist og
er ubeviselig. Som vi så det ovenfor, skrev Chandre Wickramasinghe, at han ’som videnskabsmand blev.. kraftig
hjernevasket’. Og det er et stort problem, fordi vi lever i denne verden og må
hele tiden forholde os til, om det, vi får fortalt, fx om livet og livets
mening, er sandfærdig eller ikke. Selvom bibelen ofte ikke er i høj kurs, så er
det kun der, vi finder det sande svar på, hvor vi kommer fra og hvor vi går
hen. Hvis det var sandt, at vi nedstammer fra aberne, som igen nedstammer fra
en bakterie, som tilfældigt har fået liv fra ikke-organisk materiale, så står
vi selvfølgelig ikke til ansvar overfor Gud. Og så har vi heller ikke brug for
en Frelser. Og så er vi ’uden håb og uden Gud i verden’, som Paulus skriver det
i Ef. 2:12.
Men
dette er da heller ikke sandt! Og derfor er udviklingslærens teori om, at vi
nedstammer fra dyr – og ikke fra Gud, da også en løgn fra helvede. I del 2 skal
vi se nærmere på nogle af de argumenter, som darwinismen ynder at fremføre som
bevis for, at alt liv på jorden har udviklet sig til det, vi ser i dag. Og vi
skal her se på nogle eksempler, som påviser, at udviklingslærens teorier er
opbygget 100% på luftkasteller, som er løgne, som alle
kan se, hvis de da ikke lukker øjnene for sandheden. Gennem disse eksempler er
det trosstyrkende at kunne konkludere, at al sand zoologi, biologi, geologi,
palæontologi osv. igen og igen synes at bevise, at Gud har skabt alt, som han
har sagt det i sit ord.
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang til flere artikler
Kildehenvisninger:
1
Thoralf
Gilbrant: Darwin & endetidens
antikristelige verdensreligion, s. 127.
2
Odd Sæbö: Udviklingslæren, videnskab eller tro? s. 183.
3
Jfr.
Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 77
4
Fx http://www.try-god.com/view_page.asp?id=177
og ’Jesus gjenkomst’, bind 5, af Oskar Edin Indergaard
5
http://www.try-god.com/view_page.asp?id=177
6
Thoralf
Gilbrant: Darwin & endetidens
antikristelige verdensreligion, s. 34.
7
Udvikling
eller skabelse, af H. Enoch, s. 74.
8
Thoralf
Gilbrant: Darwin & endetidens
antikristelige verdensreligion, s. 134.
9
http://tagryggen.dk/newsblog/130.html.
10 http://tagryggen.dk/newsblog/108.html
11 Thoralf Gilbrant:
Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion,
s. 22.
12 Samme, s. 134
13 Samme, side 9
14 Odd Sæbö:
Udviklingslæren, videnskab eller tro? , 168-169.
15 Thoralf Gilbrant:
Darwin & endetidens antikristelige
verdensreligion, s. 77, 149.
16 Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 117.
17 Hørt i ’Videnskabens verden’ forår 2011.
jfr. http://www.matnatverdensklasse.dk/uv-mat/nat-alle/big-bang.pdf
18 Som ovenfor, inkl. studie af flere
hjemmesider vedr. dette emne, fx http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Himmellegemernes_positioner_og_bev%C3%A6gelser/retrograd og http://www.facebook.com/topic.php?uid=112032300204&topic=11558
19 http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/10/04/121440.htm
20 Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 113.
21 Odd Sæbö:
Udviklingslæren, videnskab eller tro? side 142.
22 Thoralf Gilbrant:
Darwin & endetidens antikristelige
verdensreligion, s. 18.