Hebr. kap. 11:1
Tro
er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser
Kan også korrekt oversættes således:
'Troen giver sikkerhed (pant) for det som håbes’
Det betyder, at da det er Helligånden, som er vores sikkerhed eller pant i vores hjerter, så er det ham, som giver os den tro og overbevisning, som verset taler om. Fast tillid til det, man håber. Hvad er vores håb. Bibelen gør det klart, at troens mål (vort håb) er himlen, evigheden hjemme hos Gud, jfr. Hebr. 6:18.
At tro betyder, at jeg enkelt, enfoldigt og tillidsfuldt tror på Guds Frelse, samt at jeg tilhører ham om jeg lever eller dør, jfr. John. 11:25-26. At vokse i troen betyder, at han må vokse (i mig), jeg blive mindre (John. 3:30). Bibelens undervisning om tro er aldrig fokuseret på: hvor meget tror jeg? - eller på et eller andet ukendt, som måske, måske ikke er sandt. Sand tro er ALDRIG en trospræstation, for det er altid Jesus, som er troens centrum og som giver os troen (hvis vi VIL modtage den), Hebr. 12:2. Sand tro er at komme til Jesus og stole på Ham, også selvom det går stik imod vore egne ønsker, tanker og meninger, Dan.3:15-18.
I Matt. 17:20 taler Jesus om at tro som et sennepskorn. Mange udlægger verset til at betyde, at nu må jeg tage mig sammen og tro noget mere for at få alt det, som er muligt. Men kan det virkelig passe, at det er dét, Jesus underviser om? Nej tværtimod! Se på kornet: Hvis det har livet i sig, og det kommer i jorden og får vand og næring, så vil det vokse. Men anstrenger det sig for at vokse? Nej, man kan sige, at det bare skal lade sig bruge. Og sådan er det også med troen.
Der kommer til stadighed en mængde nye bøger, og
der bliver afholdt utallige kurser om, hvordan man kan få kristne til at tro
endnu mere, så at ’VI KAN FÅ’ endnu mere. Der er især to argumenter, som man
mener er nødvendigt at tro på:
1 Magten i den positive bekendelse.
2 Der er en åndelig lov, som styrer alle fysiske love.
Mange underviser om, at tungens bekendelse er en åndelig lov, som altid går ind og virker i den fysiske verden. Hvis vi udtrykker tro, så vil Gud altid (blive nødt til at) gribe ind, men hvis vi giver udtryk for sygdom eller lidelse, så er det udtryk for negativ bekendelse (vantro) og det vil hindre Gud i at gribe ind (eller virke). Budskabet er, at 'Du får det, du bekender! Det er kun os selv, som sætter grænserne. Og man henviser gerne til f.eks. Mark. 11:24, hvor der står: "Tro, at I har fået det, og I skal få det".
Yonggi Cho, som er en betydningsfuld person, fordi han ved 'tro' har en fremgangsteologisk menighed i Sydkorea på 7-800.000 skriver f.eks. (i bogen 'Den fjerde dimension'):
· Jesus er bundet til det DU siger, s. 76.
· Proklamer og tal vishedens ord, for DINE ORD går bogstavelig talt ud og skaber.., s. 35.
Bemærk, at det ikke er Gud, men 'os', som er kommet i centrum.
Derfor støder man ofte ind i troende, som lyver om sin tilstand. De kan have lungebetændelse og 39 i feber, men, alligevel påstå at være sund og rask.
· En tragisk eksempel kan man læse om i 'Korsets Evangelium' (marts 2002) beretningen om Lene, som var 19 år, da hende mor døde af kræft. Der står om moderen, at hun "var en stærkt troende kvinde, men bønnerne og troen på Gud kunne ikke stoppe kræftens fremmarch". Også Lene havde denne tro: "Indtil det sidste skulle hun holde fast i troen på, at Gud ville helbrede moderen. I dag er det værste ikke tabet, men alle spørgsmålene - og så den smerte, at hun ikke fik sagt ordentligt farvel". Hun fik ikke sagt farvel! Det er en tragisk men nødvendig konsekvens af den trosforkyndelse, som flere og flere ivrigt forsvarer, og med mange tragiske skæbner i 'troens' kølvand'. For når det vigtigste for at blive helbredt er at udtrykke fastholde sin 'tro' på helbredelse, så bliver man f.eks. også nødt til at bekæmpe dødens realitet. Derfor fik Lene selvfølgelig ikke sagt 'farvel'. Men det værste er, at den enkle tro på Guds nåde og vilje bliver slået i stykker, og man lider skibbrud på troen. Der står om Lene, at hun i dag 'har taget afstand fra livet med Gud...'
Desværre er ovenstående ikke et enkeltstående eksempel. I disse år er der en tiltagende fokusering på troen. Trosundervisningen går ud på, at det ER GUDS VILJE at helbrede lige så sikkert som han vil frelse. Og er helbredelse altid Guds vilje, så er det ikke tilladt at tale om sygdom, og der bliver meget lidt plads til sjælesorg og hjælp til den, som er i krise. Ofte er budskabet til den syge, at 'du må tro noget mere'. Det samme gælder fattigdom, trængsel, lidelser osv. Man bestemmer selv. For ca. 10 år siden underviste kredse indenfor trosbevægelsen om, at de fængslede i de kommunistiske lande selv var skyld i, at de ikke var fri, fordi de ikke udtrykte en stærk tro på deres befrielsen..
Konsekvensen af undervisning om, at alle fysiske love styres af den åndelige lov om mundens bekendelse, som automatisk virker for at skabe resultater, betyder, at man er mere er optaget af denne lov (eller trosnøgle, som den også kaldes) end af Gud og hans ord. Til tider hører man, at Gud selv også var/er afhængig og underlagt denne lov for at kunne skabe. Det betyder, at den åndelige lov er større end Gud! Men så er Gud jo ikke længere Gud.
Pga. denne lov underviser Yonggi Cho i bogen 'Den fjerde dimensjon' om, at:
o DU har al kraft og alle ressourcer boende i dig, og de venter bare på at blive tappet, s 160
o Ved en ufravigelig lov er disse ting (penge) nødt til at komme TIL DIG, fordi disse ting (fx penge) er DIN lovmæssige ejendom’, 32-33.
o Jeg hævder at JEG KAN bygge en menighed med mere end 10000 medlemmer uden vanskelighed i USA, eller i Tyskland, eller i Tokyo, s. 35.
I forbindelse med udgivelsen af Jabets bøn i år er bogen blevet anmeldt som
o en åndelig lov til at opnå åndelige velsignelser.
I dag bliver troen benyttet som redskab til at få alt. Det er DIN tro eller vantro, som afgør, hvad du får fra den åndelige verden. Også selvom man i tro går direkte imod bibelens lære.
Aril Edvardsen i bogen: 'Verdensindhøstningen på vei mot oss' (s. 33-35), at det er bibelforfalskning at tale om en endetidsfrafald, fordi
· frafald i Guds Menighed er forbi og
· nu pågår genoprettelsen af Guds menighed, s. 60
· Gud vil vækkelse og derfor er det en misforståelse at tro, at vejen til himlen er smal.
Overalt tales der om, at 'Gud vil vækkelse'. Dette skriver Lars Hyldgård Jensen om (vineyard menighed). Han nævner også den faktor, som modarbejder vækkelsen. Det er dem, som bedømmer den nye lære som falsk og som derfor modarbejder 'det, som Gud gør over hele jorden'. Citat:
"Vi må slippe parti- og
fejlfinderånden og stå imod Djævelens snigløb. Hver gang vi tager afstand fra
andre kristne, fordi vi har taget parti, eller fordi vi kan finde fejl på dem,
vinder Djævelen en sejr. Men hvis vi omvender os fra enhver ånd af fejlfinding
og partiskhed ... så er der udsigter til vækkelse og gennembrud i Danmark! Gud
vil vækkelse". (Udfordringen 5. juli 2001).
Sådanne udtalelser er typiske. Det, som ligger bag er enhed for enhver
pris - og derfor bliver al bibelsk bedømmelse stemplet som farisæisk,
partiskhed og dømmesyge, som går djævelens ærinde. Men virkeligheden er, at den
sande og sunde tro på Gud og hans ord i så fald er dømt til at blive ødelagt.
Faktisk bryder man sig mindre og mindre om Guds ord. Kilpatrick, som er forstander for Pensacola-forsamlingen hævdede under et møde (den 20/1 1997), at det endda er prædiken, som støder mennesker fra sig. Han siger videre:
· "Denne
vækkelse fra Gud handler ikke om at prædike.. Det er ikke Guds ord, som fører
mennesker til Kristus, men (derimod) tegn og undere...! Vi har hørt så mange
prædikener og læst så meget i Guds ord, at vi er blevet fede... så derfor føles
det aldeles ikke forkert at komme her og lade være med at give en fantastisk
prædiken".
I de sidste år er der kommet en større angreb på at tro på Guds ord som
eneste rettesnor for liv og lære. At læse i Guds ord bliver derfor gjort til
noget negativt. Som man kunne i et vidnesbyrd med følgende overskrift i Ny
vision nr. 1/99:
"En bibeldyrkers bekendelse: Jeg troede mere på Bibelen end på Gud og Jesus".
Guds ord bliver faktisk oftere og oftere betragtet som et problem for det
moderne menneske, som gerne vil tro på Jesus/Gud – hvis de bare kan slippe for
bibelens negative’ krav. Og derfor prøver man at adskille Jesus fra hans ord,
som i ovenstående eksempel. Det er hovedgrunden til, at man ofte forsøger at
adskille oplevelsen af Jesus (Rhema) fra Guds Ord i Bibelen (Logos) – men den
går ikke, læs John. 14:23-26.
Adskillelsen af Jesus fra hans ord har medført, at alle mulige lærdomme har vundet indpas og er blevet godkendt som være fra Gud for "når noget virker, så må det vel være fra Gud"? Også når det f.eks. handler om div. mirakler i den katolske kirke. I Udfordringen nr. 11/02 bliver rosenkransens hyldest til jomfru Maria og helgenens forbøn omtalt som noget positivt.
I stedet for Guds ord er det mirakler som skal til. I en overskrift i Udfordringen nr. 24/01 står, at "Mirakler er Guds bevis for evangeliets sandhed". Men er det sandt? Står der ikke i bibelen, at Satan også kan gøre tegn og undere? Og ville mennesker så tro, hvis de fik beviser? Nej! Og hvis de fik beviser, ville det så stadig være tale om tro? Nej! Udtalelsen kommer fra en besøgende nigeriansk forkynder Victor Emenike efter en helbredelseskampagne i Kolding. Det hen heller ikke tror på ordets forkyndelse, men budskabet er at mennesker vil strømme til, når de ser mirakler. Hans argument er, at "Jesus sagde at de skulle tro for gerningernes skyld".
Men påstanden stemmer ikke, for det var ikke Jesu
gerninger, som forargede, men hans forkyndelse, jfr. John. 10:32.
Jøderne spurgte Jesus: "Hvilke tegn gør du så, for at vi kan se det og tro
dig"? Hvad gjorde Jesus? Han kunne vel have udført et mirakel for at de
skulle tro? Nej! Det gør han aldrig! Han henviste til 'mannaen i ørkenen' som
tegn på, at Han er livets brød, og at enhver, som tror på ham, skal have evigt
liv, John. 6:30-40
Bibelen taler helt enkelt om at
tro, og at have troens mål for øje:
"Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig (eller for alt andet, som er
forgængelig), men for den mad, som varer til evigt liv, den som Menneskesønnen
vil give jer... Da sagde de til ham: "Hvad skal vi gøre for at udføre Guds
gerninger?" Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds gerning,
at I tror på den, han har sendt", John. 5: 28-29.
Disse ord handler om at tro på Jesus. Og den tro
er ikke fokuseret på det, som forgår, men på Guds rige og det evige liv.
Det er djævelen, som ønsker at aflede troende mennesker fra at tro enfoldigt og
enkelt på Guds nåde ved Jesus Kristus. Må det dog være sådan, at du, kære
læser, at får mod til at tage kampen op mod al den falskhed, som har indsneget
sig alle vegne, og bede om, at vi alle må forkynde Guds ord ret. Gud velsigne
dig til at gøre dette.
I Jesu navn...!
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang
til flere artikler