Mange helbredelsesprædikanter har i stigende grad fået større og større betydning indenfor kristne kredse, da mange anser div. helbredelsesmøder og foredrag som 'svaret' fra Gud, når sygdom og helbredelse skal forstås. Gang på gang slås det fast, at ligesom Gud vil frelse alle, så vil han også helbrede alle her og nu. Men spørgsmålet er, om de kristne hermed får et sandfærdigt svar fra Gud vedr. dette forhold. Det skal vi se lidt på.
De fleste helbredelsesprædikanter har ligesom trosbevægelsen et dualistisk menneskesyn, som gør, at alle tanker, ord og gerninger enten er ondt eller godt, sort eller hvidt. Det betyder, at mennesket på alle planer enten modtager fra Gud eller fra hans modstander, djævelen. Og da al sygdom og lidelse altid menes at stamme fra den onde, dvs. djævelen, så betyder det, at Gud altid vil helbrede. Derfor har kristne både grund og pligt til at afvise al sygdom, hvis man da vil være rask. Dette gælder i alle forhold og spænder lige fra en simpel forkølelse til en dødelig sygdom. Gang på gang kommer det frem, at Gud vil helbredelse, og store overskrifter slår fast, at en stor tro formår alt. Overskrifter som 'Lad os gøre Bornholm til kræftfri zone' (Udfordringen nr. 4/2002) er derfor ikke ualmindelig. Rigtig mange får det indtryk, at der ikke er plads til de kroniske syge i sådanne forsamlinger, da sådanne trækker ned i den åndelige helbredelsesstatistik Dertil kommer, at der ofte ikke er plads til sjælesorg, da det handler om at være stærk i troen og så i øvrigt ganske enkelt byde over de dæmoniske sygdomsånder. Men er synspunktet bibelsk?
Når man sammenholder det, som de fleste helbredelsesprædikanter siger og
skriver, med Bibelen ord, så bliver konklusionen, at de kun tager det med, som
stemmer med den positive helbredelsesforståelse, og 'glemmer', hvad der 'også
står skrevet', hvorfor de kommer med letkøbte 'bibelske' svar til dem, som har
brug for et ord fra Gud ind i deres situation. Læs f.eks. i Udfordringen (nr.
39/99) om Malene, som døde af leukæmi som 12-årig, selvom Orla Lindskov ifølge
læsebrevet forinden har forsikret om helbredelse, og pigen virkelig troede på
den. Tilbage stod et forældrepar, som ikke havde fået Guds ord og hjælp, så de
bedre kunne forstå, hvorfor Gud tillader sygdom, lidelse og død.
For at bevise, at alle kristne har ret til at være eller blive raske, skriver Orla Lindskov: "Men Jesus kom som repræsentant for den nye pagt, og han helbredte al sygdom... "(Udf. nr. 13/00). Har han ret? Som forkynder burde han vide, at en sådan tolkning ikke holder og derfor bliver udgangspunktet for forkyndelse og udlægning af Skriften forkert, og må nødvendigvis føre til en forkert eller falsk forkyndelse. Div. helbredelsesforkyndere er nok ikke klar over den store skade, som de derved forvolder overfor kristne (jfr. tidl. omtale af Malene). Det er derfor nødvendig at imødegå div. påstande om, at Jesu helbredelser i evangelierne er et tegn på den nye pagts velsignelser til den kristne menighed. For så enkelt kan det ikke stilles op!
Det er vigtigt at bemærke, at da Jesus for 2000 år siden blev født og vandrede rundt i Israel, så var det under den gamle pagts tid - for den nye pagt (testamente) trådte jo først i funktion ved Jesu død på korset. Det er altså først, da Jesus bliver korsfæstet og dør, at den nye pagt bliver oprettet (Matt. 26:28, Hebr. 7:22, 9:12). For:
"Et testamente (eller pagt) bliver først gyldigt ved død, da det aldrig træder i kraft, så længe han (Jesus), der har oprettet det, lever.. (Hebr. 9:17).
Det var altså først, da Jesus døde på korset, at den nye pagt blev til. Bemærk, at dette ikke er skete tidligere. Vi kan derfor ikke tage de tegn og undere, som Jesus udførte i evangelierne, til indtægt for det, som skal ske i hedningernes tidsalder, da den nye pagt som nævnt ikke var trådt i funktion, da den først senere kom til.
Evangelierne bærer tydeligt vidnesbyrd om, at den gamle pagt ikke var ovre, da Jesus vandrede rundt på jorden og forkyndte evangeliet om Guds rige. Når vi læser evangelierne, fremgår dette også tydeligt:
Matt 4:17 Fra da af begyndte Jesus at prædike: 'Omvend jer, thi himmeriget er kommet nær' (på parallelstederne i NT står der 'Guds rige').
Mange mener, at Jesus her 'kun' indbød mennesker ind i sit åndelige rige, men det er en misforståelse. Budskabet om det åndelige rige blev først senere åbenbaret og beskrevet (Ef. 3:1-13, Fil. 3:20), og først efter, at den nye pagt var en realitet. Men i evangelierne omhandler teksten (primært) det konkrete, fysiske Guds rige på jorden for Israel, som alle profeter i GT har vidnet om, hvor Messias skal være konge. Derfor kaldes dette rige også for 'RIGET FOR ISRAEL' (jfr. Ap.g 1:6). Her skal vi bare se på det budskab, som Gabriel forkyndte om Jesus, Luk. 1:31-33:
1 'Han skal hedde Jesus - og kaldes den højestes Søn', dvs.
Guds Søn, Messias. Denne del af profetien omhandler den åndelige frelse, som
John. 3:16 beskriver.
2 'Gud skal give ham Davids trone - Han skal være konge over Jakobs hus
evindelig'.
Denne del af profetien omhandler 'Riget for Israel'. Men hvis jøderne forkastede den åndelige frelse, så forkastede de dermed også det fysiske rige, hvor Jesus Kristus skal være kongen.
I dette lys skal NT læses. Da Jesus vandrede på jorden, var hans undervisning i tråd med profetierne om, at Gud vil oprette sit fysiske rige for Israel. Vi ser da også, at det var til det jødiske folk, at Jesus forkyndte 'evangeliet om Guds rige'. Vi må bemærke, at når miraklerne og tegnene var så rigeligt til stede, så var det dels fordi, at 'Guds (fysiske) rige er kommet nær', og dels fordi, at Jesus som jødernes konge bogstavelig var til stede iblandt dem. Det fremgår klart, at dette 'evangelium om Guds rige' er til jøderne og ikke til hedningerne:
Matt 10:5-7 Jesus sagde til disciplene: "Gå ikke ud på hedningers veje .. Gå hellere til de fortabte får af Israels hus! På jeres vandring skal I prædike og sige: Himmeriget (= Guds rige/ Riget for Israel) er kommet nær'. (Derfor) helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde ånder..."
Matt 15:24 Jesus siger: "Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus".
Desværre er der mange kristne, som overser, at forkyndelsen af Guds rige og de medfølgende tegn har målgruppen 'jøderne i den gamle pagt' og ikke menigheden. Vi ser tydeligt, at ovenstående vers omhandler Guds tilbud til Israel, og kun til Israel. Derfor kan vi heller ikke kun tage den del af teksten, som passer os - og lade dét gælde i 'hedningernes tidsalder' og så i øvrigt ignorere resten. Men det er jo det, som mange trosforkyndere, inkl. Orla Lindskov gør.
Hvis jøderne havde modtaget Jesus som Frelser, Konge og Gud, så ville 'Riget
for Israel' (1000 års-riget) være fremkommet på
jorden dengang, og jøderne ville så havde forkyndt evangeliet om Jesus Kristus
for alle hedninger, som profetierne siger (og det vil de komme til engang, når
de som nation omvender sig). Men Gud, som kender alt, vidste, at jøderne ville
forekaste Jesus, og havde derfor 'før verdens grundlæggelse' lagt en plan, så
hedninger kunne blive medarvinger til livets nådegave. men denne plan/hemmelighed
blev som tidl. nævnt først åbenbaret senere. Derfor har Orla Lindskov således
ikke ret i, at Jesus med sine undergerninger repræsenterer den nye pagt. Men
hvis Jesu mirakler ikke havde til formål at proklamere de 'nye tider' i den nye
pagt, hvorfor står de så i NT?
Vi må forstå, at miraklerne i NT og Jesu undervisning i evangelierne tager sigte på at 'bevise' for jøderne:
1 at Han er den lovede Messias, som profeterne i GT har talt
om,
2 at Han er sand Gud,
3 at Riget for Israel er kommet nær.
4 at åbenbare de bagved liggende vigtige åndelige sandheder, som ikke er ligeså
håndgribelige som de fysiske mirakler.
Fra vers 1-12 kan vi læse om helbredelsen af den lamme mand, hvor Jesus flytter tyngdepunktet fra selve helbredelsen over til det, der er vigtigere, nemlig syndernes forladelse. I stedet for øjeblikkelig at helbrede mand- en, tilsiger Jesus ham først syndernes forladelse (v.5). Tilhørerne var udmærket klar over, at han dermed erklærede sig for at være Gud (v.7). Derefter helbredte Jesus manden som et ydre tegn/ bevis på, at Han som Gud har al magt til at tilgive synder (v.10).
Hverken Marta eller Marie kunne forestå, at Lazarus skulle dø. De var begge troende, de havde set Jesus gøre mirakler og derfor udbryder de begge: 'Herre, havde du været her, var min broder ikke død' (v. 21, 32). De vidste ikke, at Guds søn derved skulle herliggøres (v. 4, 44-45). Men så under- viste Jesus om de bagved liggende åndelige sandheder. Jesus sige til Marta:
"Din broder skal opstå" (v. 23). Marta svarer: "Jeg ved, at han skal opstå på den yderste dag". Derpå siger (underviser) Jesus hende om, at Han er Gud, som har al magt (v.25):
1 'JEG ER' (Det græske ord, som her bliver brugt er 'Ego Eimi', er Guds navn 'JEG ER, som også er det navn, som Gud
åbenbarer sig med overfor Moses i 2. Mos. 3:14. Dvs. Jesus proklamere,
at han er den Almægtige Gud.
2 'Opstandelsen og livet'. Som sand Gud har han magt over livet og døden, og
det er i øvrigt det, som han konkret beviser ved at opvække Lazarus fra døden
(jfr. Åb. 1:18).
3 'Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør'. Det er nødvendigt at tro
på Jesus for at blive frelst. Og Marta svarer ham: "Ja, Herre, jeg tror, at
du er Kristus, Guds Søn".
Jesu undervisning om sig selv som Gud, der har al magt, kulminerer med, at
Lazarus opvækkes fra de døde som et tegn/bevis på, at Jesus Kristus er den, Han
siger, at Han er. Kom folk så til tro? Ja, mange kom til tro (v. 45), men mange
forblev vantro, fordi de ikke ville acceptere Jesu lære, hvor Jesus erklære- de
sig for at være ét med Gud, ja, Gud selv. Og derfor ville de heller ikke tro,
at Jesu undere var et ydre synlig tegn på, at Han er
det (jfr. John. 10:31-33).
Men da tegn/beviser ikke får mennesker til at tro, hvis de har bestemt sig for ikke at tro, så ville Jesus ikke give disse noget andet tegn end Jonas' tegn, som netop viser hen til Jesu død og opstandelse. Og det er det samme tegn, som vi har i dag. Det er ved 'ordet om korset', at mennesker bliver frelst, og hvor vi fuldt ud forstår, at Han er verdens frelser og Gud. Derfor er det ikke sandt, at mirakler er Guds bevis for evangeliets sandhed, selvom kristne ustandselig bliver bombarderet med sådanne udsagn (f.eks. Udfordringen nr. 24/01).
John. 20:31 "Disse (mirakler) er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have livet i Hans navn."
Nu er NT nedskrevet, og tegnene har
ifølge teksten opfyldt sit hovedformål. Bemærk, at der ikke står: "Disse
er nedskrevet, for at I skal tro, at miraklerne stadig skal ske iblandt jer.
Men miraklerne i NT skal få os til at tro på Jesus Kristus, for at vi skal have
livet i Ham.
Da jøderne forkastede deres Messias, så forkastede de som nævnt også det fysiske rige - og 'Riget for Israel' blev udskudt (men ikke på ubestemt tid). Da dette skete, blev undergerningerne efterhånden færre. Der står, at "Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus' hænder" (Ap.g. 19:11). Man skulle tro, at hans breve så ville være fulde af eksempler af nogle af disse mægtige undere som bevis for, at miraklerne stadig skete/skulle ske i ligeså stort omfang overfor hedningerne, som da Jesus gik på jorden. Men hverken i undervisning eller i eksempler bliver der fokuseret meget på de fysiske undere. Hvis vi ignorerer dette, så bliver udgangspunktet til at forstå Guds vilje vedr. 'sygdom og helbredelse' i hedningernes tidsalder forkert. De såkaldte troshelbredere som f.eks. Orla Lindskov hævder konsekvent, at 'sygdom og lidelser kommer ikke fra Gud', men at 'Gud altid vil helbrede'. Vil han da det? Vi skal se nogle eksempler fra NT, som viser, at han ikke har ret:
Luk. 1:20 Gabriel siger til Zakarias: "Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker".
Ap.g 9:8 "Og Saulus rejste sig op .. (efter mødet med Jesus), men da han åbnede sine øjne, kunne han ikke se..."
Ap.g 13:11 "Se, nu kommer Herrens hånd over dig, og du skal blive blind og til en tid ikke se solen".
1 Kor 11:29-30 "Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen.."
2 Kor 12:7 Her siger Paulus, at der blev givet ham 'en torn i kødet', for at han ikke skulle hovmode sig. De fleste mener, at det var et meget dårligt syn, hvad flere af hans breve synes at bekræfte. men pointen her er, at Gud benytter/bruger menneskelig svaghed eller sygdom til et bestemt formål. Derfor kunne Paulus ikke blive fri.
I dag skal vi også passe på, at vi ikke kommer i en situation, hvor vi ikke vil
tillade eller tro, at Gud kan/vil benytte sig af menneskelig svaghed og sygdom
for at fremme hans sag. Hvem har f.eks. ikke hørt om kristne, som pga. deres
sygdom har kunnet bringe evangeliet til nogle, som er i den samme situation,
men som aldrig vil blive nået uden, at der var et redskab, som ville være
villig til at blive bøjet og brugt.
I Fil. 2:26-27 omtales Epafroditus' sygdom, som har været af længere varighed. Filipperne havde tidligere fået en melding om, at han var blevet syg. Nu tilføjer Paulus, at han endda (siden) har været døden nær, men at Gud har forbarmet sig over ham. Det er vigtigt at bemærke, at hvis Paulus vidste, at det altid ville være Guds vilje at helbrede alle, så ville det fremgå af teksten. Men han skriver, at 'Gud forbarmede sig over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulle have sorg på sorg'. Det betyder, at Paulus ikke vidste, om Gud ville helbrede Epafroditus, eller om han måske ville dø.
I 1. Tim. 5:23 giver Paulus følgende råd til Timotius: "Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder".
Betydningen af dette vers er ofte blevet bagatelliseret og ringeagtet af div.
trosforkyndere, fordi det ifølge dem hverken er 'trosstyrkende' eller svarer
til deres teologi, hvor 'vedvarende' svagheder eller sygdomme ikke passer ind i
facitlisten, hvor alle skal blive helbredt. Men skal vi tage verset, som det
står, så er rådet fra Paulus klar nok: Timoteus skal
ikke regne med at blive guddommeligt helbredt for 'de hyppige svagheder', men
bruge lidt vin som en vedvarende kur.
I 2. Tim. 4:20 fortæller Paulus, at "Trofimus lod jeg blive i Milet, da han var syg".
Hvis det altid er Guds vilje, at ingen skal være syg, som det er moderne at påstå, hvorfor blev denne medarbejder så ikke rask, så han kunne tage med Paulus ud og evangelisere?
I Matt. 25:36 siger Jesus: "Jeg var syg, og I så til mig (jfr. v. 43: 'I så ikke til mig').
Af sammenhængen kan vi se, at Jesus her referere til 'mine mindste brødre', som er syge. Vi må bemærke, at der ikke står, at disse skal blive helbredt. Heller ikke, at de skal blive udfriet fra de lidelser, som også omtales, men Jesus giver ros og ris efter, hvordan omsorgen (sjælesorgen, hjælpen) overfor 'disse små' har været.
Også i dag er der kristne, som er syge, men som er blevet brugt af Gud på trods af - eller måske mere korrekt, på grund af. - deres sygdom. Af sangskrivere kan nævnes navne som Lina Sandell, Fanny Crosby og Charlotte Elliot (sidstnævnte skrev bl.a. sangen 'Just som jeg er').
Eller hvem kender ikke 'Joni', som brækkede nakken, men som er blevet brugt af Gud som et redskab til at nå mange handicappede med evangeliet, og som giver et mægtigt vidnesbyrd om, at Gud holder fast, uanset prøvelser og menneskelig skrøbelighed. Hvem tør sige, at det ikke er Guds vilje, at hun skal være handicappet? Hvem tør sige, at hun bare skal bede om helbredelse, fordi sygdommen ikke ærer Gud? For mig ser det tværtimod ud til, at hun med sit handicap er i Guds vilje med sit liv og ærer Ham derved.
Rolf Karlsson er en anden, som er blevet brugt af Gud og været et redskab til manges helbredelser. Men selv er han blind og kan ikke selv blive rask. Der siges følgende om ham:
"Samtidig som mørket rent fysisk tiltog, foregik der en anden udvikling i ham - en udvikling mod åndelig lys. Gud havde en plan med ham..."
Hvem tør sige om ham, at han er udenfor Guds plan, fordi han er syg? Hvem tør sige, at sygdommen ikke har været til en velsignelse for ham og gennem ham til andre?
Der er meget, som vi ikke ved vedr. sygdom og guddommelig helbredelse. Derfor er det ikke en sund bibelsk forkyndelse, når man underviser om, at der nærmest findes en færdig facitliste, en åndelig lov, som altid fungerer, og hvor man ignorerer de eksempler, som omhandler lidelse og sygdom. Orla Lindskov skriver endda, at hvis en kristen mener, at det
"ikke er Guds vilje at helbrede... så forplumrer vi billedet af Gud som den kærlige far" (Udf. nr. 15-16/2000).
Det er farligt at bygge billeder op af Gud, som ikke stemmer med Bibelens åbenbaring af ham, selvom vi ikke mener, at det stemmer med vores tanker og meninger. Når vigtige bibelske sandheder ignoreres, så bliver resultatet en falsk forkyndelse. Dette sker, når OL ikke underviser om:
Bibelen siger gang på gang, at Gud tillader det, som sker, for at det skal
tjene et bestemt formål. Det er nemlig ikke altid det vigtigste at få det, som
vi tror, vi har mest brug for. Selvom vi altså ikke altid kan se det, så
forvandler Gud situationen til det bedste for os. Men Gud lader sig ikke
manipulere af vores tanker, vilje eller tro. For troen er ikke en egenpræstation, men skænkes os af Ham, som er troens
begynder og fuldender (Hebr. 12:2). Derfor er det
unyttigt at forsøge at regne ud, hvad Gud vil gøre, men når vi beder om, at
Hans vilje må ske, så kan vi være trygge. Så vil han give os visdom og den tro,
som er nødvendig for at vandre i Hans vilje. Når der f.eks. er to, som beder
til Gud om ledelse og om at blive brugt af Ham, så bliver den ene måske
helbredt, mens den anden er lænket til en sygdom. Men Gud vil, at de begge skal
tjene Ham fra hver deres position.
Vi tror måske, at vi ved, hvad der er det bedste for os. Vi forstår
derfor ikke altid Guds handlemåde, og kan måske hverken se fornuften eller
planen med den. Men vi ved, at vi ikke kan kræve Gud til regnskab for, hvorfor
han danner det ene kar til ære og det andet til vanære (Rom 9:20-21). Det er jo
Gud, som har skabt os, som kender os, og som bedst ved, hvad der tjener os
bedst. Vi ved, at der ikke er noget menneske, som kan sige sig fri fra synden,
døden og djævelens indflydelse, selvom Jesus har overvundet den på Golgata.
Alle kristne er ramt af denne indflydelse, uanset hvor hellig man er.
Skal vi så ikke regne med, at Gud gør mirakler i dag? Jo,
for Han er miraklernes Gud, også selvom de fysiske mirakler ikke nødvendigvis
har den prioritet, som vi synes, de burde have. Men gang på gang har jeg
oplevet, hørt om og været vidne til, at Gud har grebet ind, også med fysiske
helbredelser. Nogle steder i verden griber Gud ind, så der endda sker
usædvanlige undergerninger! Men alligevel hverken kan eller skal vi sammenligne
de undere (eller mangel på dem) med den gang, da Jesus vandrede midt iblandt
sit folk. Vi laver en bommert i vores tolkning af skriften, hvis vi søger at
tilrive os de velsignelser, som hørte 'Riget for Israel' til, eller hvis vi
negligerer de forskelle, der er mellem det fysiske rige, som blev tilbudt
jøderne i evangelierne og så det åndelige rige, som tilbydes os alle i brevene.
Bibelen siger, at vi må have det samme sindelag, som er i Jesus Kristus (Fil. 2:5). Derfor skal Jesus være vores forbillede og lære af ham, også når det drejer sig om at forstå, hvordan vi skal forholde os til lidelse, sygdom og død. Jeg vil tage et enkelt eksempel frem:
Matt 26:42 Jesus vidste, at Ham måtte tage verdens synd på sig og overgives til døden. Han havde/har alt magt, men alligevel bad han i sit livs sværeste stund til Faderen: 'Min fader, HVIS denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje'. Hvis nogen skulle blive bønhørt, så måtte det da være Jesus, som i tæt fællesskab med Faderen kun gjorde Hans vilje. Gang på gang læser vi om, at Han blev bønhørt (John. 11:42). Alt, hvad han bad om, skete.
Jesus ønskede at blive fri for det, som lå forude - og han kunne blive fri!
Hvis han bad om det, så ville Gud 'med det samme sende ..
mere end 12 legioner engle' (Matt. 26:53). Men Han blev ikke fri, fordi Hans
højeste ønske var at gøre (være i) faderes vilje. Hvad var da Guds vilje? Ville
Gud af kærlighed til Sønnen bønhøre ham og fri ham fra at 'tømme kalken'? Nej,
vi ved, at det måtte ske, for ellers kunne vi ikke blive frelst. Alligevel står
der, at Gud bønhørte ham. Han blev ikke fri for at gå korsets vej, men Gud GAV
HAM NOGET ANDET, som han behøvede for at kunne klare det, som lå foran ham (Hebr. 5:7).
Vi må ligesom Ham også søge Guds vilje i alle ting, så vi ikke beder imod Hans planer med os. Vi forstår ikke, hvorfor nogle bliver raske, mens andre forbliver syge. Gud ønsker, at vi bringer alt frem for Ham i bøn, og måske vil Gud give helbredelse til en, mens det ikke vil ske for en anden. Men vi skal passe på, at vi ikke som OL misbruger Bibelen, for så kan vi få den til at sige hvad som helst.
Jeg har påvist, at trosforkyndere ikke forkynder et helt evangelium. Forkyndelsen af evangeliet om frelsen ved Jesu blod må altid have den højeste prioritet. Sådan var det også dengang. Og derfor forbød Jesus ofte dem, som var blevet helbredt, om at fortælle det videre, fordi mennesker så vil søge ham pga. de helbredelser, som de så eller hørte om. Jesus gjorde aldrig helbredelsen til et mål i sig selv. Men i dag ser man gang på gang forsøg på manipulation af den bibelske tekst, så at helbredelsens nærmest bliver et mål i sig selv og dens sammenhæng med et dybereliggende budskab forsvinder. Vi kan se et eksempel på dette i Udfordringen nr. 13/2000, hvor Orla Lindskov underviser om manden ved Betesda dam, som er blevet helbredt:
"Jesus træffer ham .. og giver ham nogle gode ord til hans liv og helbred. Jesus siger: 'Se nu er du blevet rask. Synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig'" (John. 5:14).
Gang på gang slår Jesus fast, at kernen i evangeliet er 'syndernes forladelse ved Jesu blod' (jfr. Mark. 2:10-11, John 8:11). Og derfor er det vigtigt for Jesus at understrege overfor den helbredte mand, at der er noget, som er endnu værre end sygdom - og det er fortabelsen. Derfor kommer Han med formaningen: "Synd ikke mere!".
Dette er bibelens budskab. Men Orla Lindskov mener, at ordene 'synd ikke mere' har en anden (vigtigere?) betydning. Han giver udtryk for, at det er nødvendig at 'udvide syndsbegrebet' for at forstå disse ord bedre, og kommer derpå med følgende tolkning af verset:
"skift levevis for dit legemes skyld, for at ikke noget værre skal ramme dig".
Af sammenhængen fremgår det klart, at det, der ifølge Orla Lindskov er værre, er, at man ikke fastholder helbredelsen, men tillader sygdommen i at komme tilbage. Han sammenligner dette 'værre' med det menneske, der i Matt. kap 12:43-45 er blevet udfriet fra en ond ånd, men hvor den kommer tilbage med syv ånder, som er 'værre end den selv'. Og OL konkluderer:
"Det forholder sig på nøjagtig samme måde med fysisk såvel som med psykisk sygdom.
Det er intet mindre end en katastrofe, Når Orla Lindskov og andre trosforkyndere på denne eller lignende måde manipulerer med Skriften for at få den til at stemme med end forudfattede meninger, så vil det uvægerligt føre til vranglære. Gud har advaret os mod at følge sådanne. I GT kan vi læse, at Gud var vred på Jobs venner pga. en bestemt årsag:
"Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min tjener Job" (Job 42:7).
Må vi tale rettelig om dig, Herre, og må vi tilbagevise dem, som fremkommer med usandheder om dig og dit ord. Må dit Ord være en lygte for vor fod og et lys på vor sti. Amen
Til toppen af
siden
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så
klik venligst her for at få
adgang til flere artikler