Hvem står bag Alpha-kurserne?
Alpha-kurserne (Alpha) blev fra starten kun brugt
lokalt i den anglikanske kirke Holy Trinity Brompton i England, men bliver nu
markedsført til hele verden som ’et knaldgodt og fornøjeligt
introduktionskursus til kristendommen’. Holy Trinity Brompton er også kendt for
både at tolerere en umoralsk livsførelse og for at have et liberalt bibelsyn.
De har forsvaret homoseksuelles ret til at være præster og accepterer præster,
som tvivler på, at Jesus er opstået fra de døde. Det var også denne kirke, som
i 1995 modtog den falske ’ild’ fra Toronto, som man godtog som Helligånden, men
som var med til at forføre de kristne med bizarre og ikke bibelske
manifestationer, falske åbenbaringer og bibeludlægninger.
Nicky Gumbel (NG), som er en af præsterne i denne
kirke, har udviklet de nuv. Alpha-kurser og har skrevet alle de bøger, manualer
mv. som skal benyttes under disse. NG mener, at det er hans udlægning af
bibelen, som kursisterne har brug for og ønsker derfor ikke, at man bruger for
meget tid på selv at studere bibelen. NG opfordrer derfor til, at man kun
anvender hans egne bøger eller videobånd – og anbefaler, at man altid har nogle
af hans bånd liggende, og oplyser, at de ’kun’ koster 1000 kroner pr stk. Det
er dyrt, men det vil mange gerne give; overskuddet går jo til at markedsføre
Alpha. Javist, men NG er også blevet rig på, at han selv får en vis procentdel
af alt det, der sælges af Alpha produkterne.
At det er vigtigt, at man kun anvender det
godkendte Alpha-materiale, fik jeg et førstehånds indtryk af i 2001, hvor jeg
blev tilbudt at lede et Alpha-kursus. Jeg spurgte, om jeg i så fald ville få
frihed til at f.eks at undlade oplæsningen af Nicky Gumbels bøger, hvor jeg
mente, at bibelen og Helligånden sagde noget andet. Men da svaret var, at det
ville ødelægge Alpha-konceptet, måtte jeg sige nej til at lede dette
Alpha-kursus. På et andet Alpha-kursus i Danmark fik deltagerne tidl. i år at
vide, at ’bibelen må ikke tages med til møde’.
NG opfordrer alle trossamfund til at benytte
kurserne. I 2001 havde 3 mill. været på et Alpha-kursus i 20000 kirker rundt om
i verden, heraf 500 i Danmark. Men for at nå endnu flere, er Alpha udviklet med
stor hensyntagen til, hvad det enkelte trossamfund vil acceptere som sandhed. I
sin iver for, at alle kan være med, er bibelens sunde lære ofte kommet i
baggrunden, og Alpha gør opmærksom på, at:
’undervisningen
indeholder meget lidt om teologiske særstandpunkter, hvorfor alle kristne kirkesamfund
kan bruge materialet’. http://www.alpha.danmark.dk/hvader.htm
Dette gør, at f.eks. ærkebiskop Carey, som bekæmper bibeltro kristendom og den
katolske kirke, som (stadig) er fjende af evangelisk kristendom, begge er nogle
af de varmeste fortalere for Alpha. Alphas totale accept af den katolske kirkes
tro og lære gør, at fremtrædende katolikker ’står i kø for at anbefale kurset…der
er ingen modsætninger (i Alpha) til den katolske tro’, Alpha News, juli/01
Og her er der en alarmklokke, der ringer: Hvis
bibelens budskab om frelse af ufortjent nåde blev forkyndt klart og utvetydigt,
så ville den katolske kirke aldrig godkende eller bruge Alpha. Men i stedet
omtaler NG den katolske kirke som ’moderkirken’, som man både kan have
trosenhed og trosfællesskab med. Det vil føre for vidt at gennemgå den romerske
katolske kirke. Enhver kender til dens syn på skærsilden, helgendyrkelse, aflad
til syndernes forladelse, bøn og tilbedelse af Jomfru Maria som Jesu åndelig
mor og himmelens dronning, som er ’blevet menneskehedens medforløser’. Men det
er bare ikke Jomfru Maria, som de beder til og som åbenbarer sig, for bibelen
siger, at afdøde ikke kan kontakte os og omvendt, hvorfor det er en dæmon, som
står bag og opfordrer verdens kristne til at følge en falsk Jesus.
Dertil kommer, at den katolske kirke siden ’Vatikan
2’ i 1962 i stigende grad viser den sig som arvtageren af den gamle babylonske
religion og spiller hovedrollen i at forene alle kirker og verdensreligioner.
’Den
nuv. pave samlede 130 ledere i 1986 fra verdens 12 største religioner for at
tale om enhed og fred mellem religionerne i fremtiden (men uden Jesus): Der var slange- og ildtilbedere, spiritister,
heksedoktorer, buddhister, muslimer, hinduer, såvel som kristne. Dalai Lama fik
en æresplads i St. Peter Kirken i Rom… ’. Alpha the unofficial guide, s. 11:
Paven lod endda en Shiva
præstinde at tegne det specielle Shivamærke på hans pande…(New-Age leksikon
definerer Shiva som dæmonernes fyrste). Men hvordan kan paven, som kalder sig
for Kristi vikar, tillade sig at bære Shivas mærke på sin pande? Siden har den
katolske kirke hvert år haft mange lignende samlinger med mange religioner,
hvor man bl.a. afstår fra enhver indbyrdes proselytvirksomhed, fordi ingen har
monopol på sandheden?
Det er chokerende, at NG lukker øjnene for, at
enhed med denne skøgekirke er det samme som at forsøge på at skabe enhed med
djævelen, 2. Kor. 6:17. Men det er denne totale mangel på åndelig bedømmelse,
som går som en sort tråd gennem Alpha.
Alpha skal være sjovt og underholdende.
Når man læser div. bøger, blade, introduktion,
manualer, reklamer, vidnesbyrd m.v.om Alpha, så er det tydeligt, at
kristendommen bliver markedsført som værende sjov, underholdende, spændende,
afslapning og moderne. Og derfor oversætter man ofte kurset til at være et
'Alpha-party', hvor man ’lægger vægt på, hvordan man kan leve kristenlivet på
en positiv måde, praktisk og muntert’. http://www.pinsekirken-aarhus.dk/alpha/docs/
Dette medfører, at man hos Alpha ikke får nogen
særlig indføring i bibelens ’alvorlige temaer’ som syndens alvor, fortabelsens
virkelighed, efterfølgelsens nødvendighed og helligelse, men i stedet får en
moderne, tilpasset og populær kristendom, som både appellerer til ’kødet’ og
til ’verden’. NG citerer sin ’yndlingsbeskrivelse af Jesu karakter’ for at
fastslå, at Jesus også selv stod for et positivt og underholdende evangelium,
fordi han var ’latterens herre’, da han vandrede på jorden og hvor ’folk
(derfor) fulgte med ham for den rene skære fornøjelses skyld’ (’livsvigtige spørgsmål’ s. 31).
Men var det for at have det festligt, fornøjeligt
og sjovt, at mennesker fulgte Jesus? Nej – vi ved fra skriften, at hans
alvorlige, men nødvendige budskab om omvendelse fra synd bestemt ikke gjorde ham
populær, men tværtimod skaffede ham fjender, og at det var pga. hans ’hårde tale’,
at mange af hans disciple trak sig bort fra ham, John. 6:60-66. Men NG
forkynder en anden Jesus, og derfor er det ikke bibelens Jesus, som NG
beskriver.
Alphas bibelsyn
Selvom NG omtaler bibelen positivt, så mener han
også, at den indeholder ’åbenlyse modsigelser’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 63). Læser man Alpha-materialet igennem, er det tydeligt, at
NG har svært ved at skelne mellem lovens og nådens indflydelse i den kristne.
Dette gør, at han i det ene øjeblik f.eks. beskriver bibelen som ’Guds
regelbog’, hvor kristenlivet er opbygget på lovens principper, og hvor det
handler om at have ’selvkontrol’, for i det næste øjeblik at gøre rede for, at
bibelen ikke giver nogen regler for etik og moral (Aktuelle spørgsmål, s. 52).
I stedet for at tale om, at Gud f.eks. er vred på umoralske synder, så henviser
NG blot til ’de mange fordele’ man får ved at rette sig efter det, Gud har sagt
(livsvigtige spørgsmål, s.
148).
Alpha præsenterer sig som ’teologisk
velfunderet’, men når man gennemgår deres ’teologi’, så er det ikke ligefrem
det velfunderede, som man støder på. F.eks. når NG hævder, at ’bibelen ikke
giver regler’ for en bestemt livsførelse, og derfor må den ’rette’ lære altid
vige, hvis den kommer i vejen for ’et kristent samfund, der er forenet i kærlighed’
(Vækkelsens hjerte, s.
148-49). Ifølge NG betyder det korkret, at
det er bedre at være ét i kærlighed til hinanden end at være adskilte pga.
divergerende syn på f.eks. moral. Men er det sandt, at de kristnes ’fællesskab
er mere end (bibelske) regler’? Nej, Den siger tværtimod, at
"I
skal (må) ikke have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er
utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker … udstød det onde menneske af jeres
kreds", 1. Kor. 5:11-13.
Dette alvorlige budskab er
nedskrevet, for at mennesker ikke skal blive ført vild i deres egen menighed.
Hvis nogen påstår at elske Jesus, men ikke elsker det, han har sagt i sit ord,
så elsker han i virkeligheden ikke Jesus, jfr. John. 14:23. Det betyder,
at hvis fællesskabet ikke er opbygget på denne sandhed, så er det en falsk
enhed, man forsøger at opnå.
Alphas forståelse af synd
Ord som synd udelades næsten helt, og der tales
ikke om, at det gælder livet (det evige liv) at få syndernes forladelse. NG
bryder sig ikke meget om ordet synd, og omskriver næsten konsekvent dette ord
til blot at være noget, vi gør forkert overfor hinanden. F.eks. hævder han, at
de forkerte ting, som vi gør, er at bryde Guds regler, så at ’folk kommer til
skade’. Og når mennesker f.eks. ’bedriver hor, bliver deres liv et roderi’ (livsvigtige spørgsmål, s. 67). På den måde bliver synden omskrevet til ’fejl’, som
forårsager andre ondt og som vi derfor skal søge at undgå. Det er tydeligt, at for
NG er løsningen på menneskers ’fejl’ ikke syndsbekendelse eller helligelse, men
at vi (lovmæssigt) skal rette os ind på ’Guds regler’.
Men bibelens omtale af synd er langt alvorligere
og dybtliggende end, at vi har gjort noget galt eller har forårsaget noget
roderi. Bibelen siger udtrykkeligt, at det vi ’gør noget forkert’ mod hinanden,
i virkeligheden er synd, som vi begår mod Gud. Da David f.eks. havde syndet, da
han havde været inde hos Batseba, sagde han ikke: ’Jeg har gjort en fejl’,
eller: ’jeg har forvoldt andre mennesker skade’, eller: ’det er noget roderi’.
Nej! Det var langt alvorligere. Han vidste, at synd ikke kan omskrives! Han
vidste, at al synd er synd mod Herren, og derfor sagde han til Gud: ’Mod dig
har jeg syndet, mod dig ALENE, og gjort, hvad i dine øjne er ondt…’ (Salme 51:6).
For NG er ’synd’ nærmest reduceret til at være
det, som vi kommer til at gøre mod andre. Derfor mener han ikke, at tanker er
syndige, men kun de udførte handlinger (Aktuelle spørgsmål, s. 52).
Men Jesus siger noget andet. Hvis man f.eks. begærer sin næstes hustru i sit
hjerte, så svarer det til, at man allerede har udført handlingen dér og derfor
er sådanne tanker syndige, Matt.
5:28. Bibelen vidner gang på gang om
menneskets iboende syndighed, Matt.
15:19-20, Jer. 17:9. Og derfor bad David
således:
’Ransag
mig Gud, og kend mit hjerte! Prøv mig og kend mine tanker! Se om jeg er på
fortabelsens vej, og led mig ind på evighedens vej’, Salme 139:23-24, jfr. Salme 90:8.
Davids store ønske var, at Gud må
vise ham den synd, som skjuler sig i hans tanker (også de skjulte synder), for
at han ikke må undskylde dem og dermed gå fortabt. Bibelen siger:
"At
dølge (skjule) sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den,
finder man nåde", ordsp.
28:13.
Må det være sådan, at ingen går
fortabt, fordi man prøver at undskylde og omskrive synden til at være af mindre
betydning end bibelens åbenbaring af den. Må Davids bøn også blive til vores
bøn.
Et vidne fortæller
Pastor Cecil Andrews, der er præst i Belfast,
skriver således i Evangelical Times, nov. 2000:
"Den
25. Sept. 2000 gik jeg for at høre NG og hans Alpha team… I annoncen forlød
det, at her var en lejlighed til at få indsigt i livets mening. Men .. Gumpels
budskab var fokuseret på menneskene og deres problemer… Jesus blev (kun) omtalt
som den, der kan ’tilfredsstille’ folk.. og (der blev talt) om menneskenes
behov for venskab og fællesskab med Gud… Men han berørte ikke den alvorlige
sandhed, at siden Adams fald havde hele menneskeheden været ufrelste syndere,
der var døde i deres overtrædelser. Gumbel viste ofte hen til Guds kærlighed,
men ikke til Guds vrede, når mennesker ikke vil omvende sig…Ordet synd blev
slet ikke nævnt… og han brugte ikke en eneste gang ordet helvede".
Syndefaldet og genoprejsningen
NG skriver:
"Jesu
opgave som den ’sidste Adam’ er at rette op på det, den første Adam gjorde
forkert…" og "Adam var ulydig og fuldførte ikke sin opgave, så Gud
sendte Jesus til at være et eksempel på den sande menneskehed" (Vækkelsens hjerte, s. 106).
Igen ser vi, at NG bagatelliserer
synden til blot at være noget, som Adam gjorde forkert, og derfor var Jesu
opgave på korset ’blot’ at rette op på dét (dvs.: gøre det rigtige). Hans
konklusion er, at ’Jesus tog alt, hvad vi gør forkert, på sig på korset…’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 54). Men hermed giver han udtryk for en total ringeagt for
Jesu dyrebare offer på Golgata.
Derfor bliver syndefaldets alvor og frelsens
storhed da også fortiet som noget, der ikke er relevant i forkyndelsen af
evangeliet. Han beskriver ikke med ét ord det syndige menneskes oprør mod den
hellige Gud, som gør hvert eneste menneske skyldig til evig fortabelse
(helvede). I stedet beskriver NG Jesu død som Guds kærlighedshandling, uden at han
kommer ind på den høje pris, som Gud måtte betale, da Jesu blod måtte udgydes
som sonoffer for alle, for at enhver, som tror (tager imod dét), kan blive
forligt med Gud (frelst). Hvis Jesus ’bare’ kom for at være et eksempel for os –
så det ville betyde, at vi så skulle frelse os selv. Og det ville medføre, at
vi så heller ikke ville have brug for hans forløsning fra synd og evig
fortabelse.
Hvem er frelst?
For NG betyder det at blive frelst, at man ’kommer
til Jesus’ og ’helt personligt anerkender, hvad Jesus har gjort for netop dem’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 54). Men der er bare ingen, der bliver frelst ved at
anerkende, hvad Jesus har gjort. Bibelen siger: ’I må fødes på ny’! Dette
indebærer
’at
omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få
syndernes forladelse...', Ap.g.
26:18.
Når NG beskriver dét at blive
(være) frelst, kommer han ikke nærmere ind på, at ’bibelsk frelse’ nødvendigvis
må medføre en indre forvandling i hjertet. I stedet henviser han næsten
konsekvent til loven for at anskueliggøre, hvad det vil sige at være kristen.
For ham er bibelen derfor ’Guds regelbog’ lig med en bog med regler, som skal
holdes, fordi den
"fortæller
os, hvad der er ’in’ og hvad der er ’out’ - hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke
må gøre. Hvis vi spiller inden for reglerne, er der frihed og glæde… Jo mere vi
lærer om hans vilje og at leve efter den, jo mere frie vil vi blive.." (Livsvigtige spørgsmål, s. 67).
Selvom NG taler om frihed, så har
han ikke forstået, at efterfølgelse af Guds krav i GT om at leve ret aldrig har
kunnet føre nogen til frihed og frelse. Men den sande kristendom starter med
Jesus, som forvandler hjerterne, så vi får lyst til at leve efter hans ord.
Derfor siger Jesus: "Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være
virkelig frie", John.
8:36.
Alpha er ikke opbygget på forsoningens grundvold
med omvendelse fra sine synder, men er, så vidt jeg kan se, i stedet opbygget
på følelsesmæssige erfaringer af Guds kærlighed, hvor det væsentlige er, at
deltagerne sjæleligt og legemlig skal føle sig godt tilpas, så at de føler sig
elsket, frelst og tilgivet.
Fællesskab og enhed
Alpha lægger stor vægt på at have enhed med alle
troende, og er blevet vigtigere at fastholde end den (forkerte) lære, som
adskiller. NG skriver, at ’selvfølgelig burde denne enhed ikke opnås på
bekostning af sandheden’, men forklarer, at det er en nødvendig konsekvens,
hvis målet for enhed kan blive en realitet (livsvigtige spørgsmål, s. 188-189). Men er det bibelens lære? Nej! Den underviser om, at man
f.eks. ikke kan være ét med ’kristne’, der lever i synd eller ikke tror på
syndernes forladelse og tilsidesætter omvendelse og hellighed, jfr. 1. Kor. 6:9-10. Sande kristne kan derfor ikke have fællesskab med nogle,
som foretrækker løgnen på bekostning af sandheden.
NG siger, at man bliver Guds børn, når man kommer
til tro på Jesus, og derfor har alle Gud til far og alle kristne er søskende.
Og det er jo sandt nok, hvis man da har modtaget Jesus som beskrevet i bibelen
og derfor deler samme tro! Men der er mange, som ’er troende’ uden at de er
kommet ind på livets vej, og har derfor heller ikke Himmelens Gud til far. Der
var f.eks. mange jøder, som ’kom til tro’ på Jesus, da han vandrede midt
iblandt dem. Hvis de var gået på et Alpha-kursus, ville de helt sikkert være
blevet talt med som kristne. Men Jesus sagde i stedet, at de havde djævelen til
far, John. 8:31,44. Det er alvorlige ord, og er en understregning af, at det
ikke er enhver, som tror på Jesus, som dermed er frelst – for spørgsmålet er,
hvad det er, de tror om ham. Som det var dengang, er der også mange i dag, som
mange betragter som kristne, uden at de dermed er det. Derfor er det, at
bibelen så nøje beskriver, hvem der er vores ’åndelige søskende’. Hvis man
derfor prøver at skabe fællesskab og enhed på bekostning af den bibelske
sandhed, så handler det ikke om samme tro. .
Hvad med dem, der aldrig har hørt om Jesus?
NG stiller følgende spørgsmål: ’Hvis vi kun kan
blive frelst gennem Jesus, er så alle andre fordømt?’. Og Han svarer, at
bibelen ’ikke svarer direkte’ på spørgsmålet’ (aktuelle spørgsmål, s. 36).
Men bibelens svar er ikke til at misforstå: F.eks. når Jesus siger:
"Ingen
kommer til Faderen uden ved mig", John. 14:6,
"Der er ikke
frelse i nogen anden", Ap.g.
4:12,
"Enhver, som tog
imod ham, gav han magt til at blive Guds børn" (og ikke andre), John. 1:12.
Men NG konkluderer alligevel, at
"det
er muligt at blive frelst ved nåde gennem tro, selv for dem, som ikke har hørt
om Jesus’.
Til støtte for denne tanke påstår
han, at jøderne i GT heller ikke troede på Jesus, men blev frelst alligevel.
Når man kender sin Bibel, så ved man, at det
bestemt ikke forholder sig sådan. Den siger, at profeterne i GT godt kendte til
frelsen i Jesus, og vidnede (fortalte) om den til sin samtid, jfr. Ap.g. 3:18, 21, 24. Der står endda, at
’ALLE
profeter vidner om, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse
ved hans navn’, Ap.g. 10:43.
Bemærk, at verset handler om ’enhver’,
som tror i den gamle såvel som i den nye pagt. Det betyder, at de dengang blev
frelst på samme måde som vi. Derfor siger Paulus:
"Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved
Herren Jesu nåde ganske på samme måde som de" Ap.g. 15:11.
De så selvfølgelig ikke frelsens vidunderlige
nåde ligeså klart som os, men de blev frelst ved den samme tro på Jesus som vi,
jfr. 1. Pet.1:10-12.
Hvad så med dem, som aldrig har hørt evangeliet?
Hvis man skal forsøge at give et svar, er det vigtigt, at skrift tolker skrift,
så svaret ikke kolliderer med bibelens tydelige udsagn om, hvordan og hvem der
bliver frelst. Bibelen siger, at ’enhver, som påkalder ham vil blive frelst’, Jer. 29:12-13. Og der er mange vidnesbyrd om, at hedninger som begyndte
at søge efter sandheden, også fandt ham, som er vejen, sandheden og livet, jfr.
Rom. 1:19-20. Endnu værre bliver det, når NG påstår, at bibelen
’synes
.. at forsikre om, at der er mange flere mennesker, der vil blive frelst, end der
vil gå fortabt, fordi Kristi frelsesgerning er mere succesrig end Adams
ødelæggelsesgerning…" (samme,
s. 38).
I sine bøger kommer NG flere
gange ind på, at han mener, at mennesker kan blive frelst uden at høre
evangeliet om Jesus. Det ses også i det efterfølgende, hvor han stiller
spørgsmålet: "Hvorfor skal vi så overhovedet have besvær med at fortælle
andre om Jesus"? Og han kommer med flere svar, men ikke ét af dem handler
om vigtigheden af at komme til personlig tro på Jesus. Et af svarene lyder
således:
’Hvis
ingen kendte til Jesus, ville ingen have vished om deres tilgivelse og det liv
i overflod, som han tilbyder i dette liv og i det kommende’.
Bemærk, at NG faktisk siger, at
selvom de ikke kender Jesus, så er de frelst og tilgivet alligevel, selvom det
ikke ved det.
Jesu navn
Ligesom der hos Alpha ikke er meget plads til
bibelens ord om synd, omvendelse, hellighed osv., er der heller ikke meget
plads til Jesus. F.eks. har jeg i en tilfældig ’Alpha News’ (nr. 26/01) optalt, hvor mange gange ’Alpha’ og ’Jesus’ bliver brugt i div.
artikler og vidnesbyrd, og det blev til henholdsvis 560 gange mod kun 20 gange
på de 32 sider. Den samme nedtoning af Jesus sker også på Alpha-kurserne, hvor
deltagerne ikke ’fanger’, at evangeliet handler om livet i Jesus Kristus. På de
forskellige Alpha-videoer, hvor deltagerne fortæller om, hvad Alpha har gjort
for dem, er det da også Helligånden, der lægges mest vægt på, og på et af
båndene blev Jesus ikke nævnt en eneste gang.
Liv eller livsstil?
Det virker som om, at NG forveksler det indre liv
i Kristus med en ydre ’kristen livsstil’, hvor man bestemmer sig for at leve
som kristen. At det er sådan, bliver f.eks. sagt på følgende måde:
"Alpha
er ganske enkelt en livsstilsforandrer, ikke et evangelisk budskab. Som vi
fremlagde for syv år siden, tager Alpha mennesker gennem en serie
intellektuelle og følelsesmæssige trin for at nå frem til en samlet slutsum af
forståelse", Alpha News,
nov. 2001.
Det er vigtigt at bemærke, hvad
NG siger. Alpha er et redskab til, at mennesker intellektuelt og
følelsesmæssigt kan forstå kristendommen, og derfor er det, at Alpha IKKE giver
et evangelisk budskab.
Det samme ses med al tydelighed i bogen ’Faktor
10’, ’der følger undervisningen på Alpha op’, som der stod i pressemeddelelsen
tidl. i år. Forfatteren Lars Due-Christensen er præst i pinsekirken og har
arbejdet med Alpha i flere år og er koordinator for disse kurser i frikirkerne.
Med overskriften ’smør dig ind i Faktor 10’ anmelder han bogen således:
"Jeg
sad og smurte mig ind i solcreme og fik pludselig tanken: En kristen må ’smøre
sig ind’ i den livsstil, der beskytter mod det, som vil ødelægge vores forhold
til Jesus.." (KE, nr.
3/02).
Det er vigtigt at lægge mærke til
ordvalget. Solcremen som påføres bliver sammenlignet med den kristnes livsstil,
fordi de begge bliver ’smurt på’ udvendig til ydre beskyttelse. Men bibelen
siger, at det er menneskers hjerter, som må forvandles, for at Gud kan
"virke i jer til at ville og at virke, for at hans gode vilje kan
ske", Fil. 2:13.
I sin reklame for Alpha siger NG, at ’kristendommen
giver dig et bedre liv som et alternativ… og at det betyder at have det sjovt’.
Men kristendommen er mere end et bedre liv, og kan ikke sammenlignes med at
have det sjovt. Alpha siger, at kristendommen er værd at prøve, for det koster
intet at være kristen. Men bibelen siger, at det koster alt at være kristen.
Alpha siger, at man altid kan prøve Jesus, men bibelen siger, at ’i dag er
nådens tid’, og hvis man lige skal prøve ham, ligesom man prøver en ny faktor
10 solcreme, så har man slet ikke forstået, hvad evangeliet drejer sig om.
Garanti for tilgivelse og evig frelse
NG skriver, at ’Jesu død sikrer os, at Gud har tilgivet
os’. Men bibelen taler ikke om en sådan automatik. Selvom Jesus døde for hele
verdens synder, må man omvende sig og tage imod ham for at blive renset fra
synd og går over fra mørkets rige til Guds rige. Guds ord siger, at vi til
stadighed synder, og har derfor kontinuerlig brug for at bekende vore synder
for at blive tilgivet, 1.
John. 1:8-2:2. Men alligevel påstår NG modsat
Guds ord, at frafald er umuligt, for
’vort
forhold er altid sikret…’ og ’vi kan være sikre på, at vi aldrig vil blive
fordømt" (Livsvigtige
spørgsmål, s. 55, 188).
NG siger, at ’vort venskab med
Gud kan blive snavset til’ af det, vi gør forkert, men hævder, at det ikke er
muligt at miste ’medlemsskabet’, og vil ikke få nogen konsekvenser for
evigheden.
Når man læser bibelen fremgår det klart, at
risikoen for frafald er reel, læs 2. Kor. 11:3-
Ingen evig fortabelse
NG skriver ikke meget om at få sine synder
udslettet og endnu mindre om konsekvenserne deraf. Dette er sikkert meget
bevidst, da hans udlægning af evangeliet kun må være positivt og muntert –
ellers hører det ikke med i Alpha. Når NG derfor kommer ind på menneskers
fortabelse, så nedtoner han alvoren ved at beskrive den som ’et ødelagt venskab
med Gud’, og er en proces, som er startet nu, og som til sidst medfører ’den
evige adskillelse’
(livsvigtige spørgsmål, s. 34-35, 40). Og så
kan man forsøge at gætte sig til, hvad den handler om.
Når NG beskriver Satan, så omtales han konsekvent
som en total slagen fjende, som kristne ikke behøver at være bange for, fordi
det tværtimod er er ham, som er bange for ’de kristnes aktiviteter’ (Livsvigtige spørgsmål, s. 139). Og det er for så vidt sandt! Men det er dog ikke hele
sandheden. For djævelen formår at forføre enhver, som ikke er på vagt og
angriber den sande tro. Derfor formaner Skriften os til i stadighed at leve
ret, være i lyset og bekende vore synder,
"for
at vi ikke skal overlistes af Satan; thi hvad han har i sinde, det ved
vi", 2. Kor. 2:11.
Peter tilføjer, at djævelen går
rundt og søger, hvem han kan opsluge. Jo! Det gælder virkelig om at stå ham
imod, så at ikke bliver fanget af hans løgne.
Når NG kommer ind på at tale om Helvede, så kan
man godt være i tvivl om, hvorvidt han tror eller benægter dets eksistens. I
alle fald nedtones bibelens omtale af Helvede så meget, at man slet ikke kan
genkende dens undervisning og advarsler mod at ende der. Dette sker f.eks., når
han forklarer sit syn på Helvede ved at citere fra C. S. Lewis’ bog ’Den store
skilsmisse’, hvor en mand ankommer til himmelen og får følgende undervisning om
Helvede:
"Hele
Helvede er mindre end en lille sten i eders jordiske verden. Se på den
sommerfugl dér. Hvis den slugte hele Helvede, ville Helvede ikke være stort nok
til at gøre den nogen skade… Hvis al Helvedes elendighed tilsammen banede sig
vej ind i bevidstheden hos hin lillebitte, gule (sommer)fugl… ville den
forsvinde sporløst…" (Livsvigtige
spørgsmål, s. 140).
Er Helvede da så ubetydelig, at
det ikke kan gøre nogen skade? Ville al Helvedes elendighed være så lille, at
den er mindre end en sommerfugls bevidsthed og derfor ville være uden
betydning? Nej! Bibelen omtaler og advarer alvorligt og klart om, at Helvede er
et frygteligt og evigt pinested, som er beredt djævelen og hans engle. Den
taler tydeligt om, at alle de mennesker, som ikke ER ført over fra mørkets rige
til lysets rige, og som derfor ikke har deres navne indskrevet i livets bog,
vil blive kastet i ildsøen, Åb.
20:15. Derfor er det vigtigt, at ingen gør livets
vej ’bredere’ end bibelen beskriver den, så at mennesker ikke skal forføres til
at tro, at de går på livets vej, når de i virkeligheden går på dødens vej:
"Jeg
tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på, at jeg har forelagt jer
livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet… idet du elsker
Herren din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit
liv…. ’, 5: Mos. 30:19-20
Manifestationer, tegn og
undere
På Alpha-kurserne tales der ikke meget om, at Gud
leder os efter sit ord; men der tales ofte om, at Gud leder os i de tanker og
drømme, som mennesker får. NG tror på læren om ’kongeriget nu’, og mener, at
kristne derfor burde leve i et overflodskristendom, hvor vi kan få (kræve) det,
som vi mener at have brug for, f.eks. rigdom og sundhed. Han erkender dog, at
"ikke
alle, som vi beder for, bliver nødvendigvis helbredt (for) naturligvis kan
ingen mennesker undgå døden". (Livsvigtige spørgsmål, s. 179).
På spørgsmålet om, hvorvidt Gud
helbreder i dag, henviser NG til et møde, hvor John Wimber underviste
forsamlingen om at holde de såkaldte ’workshop’, som Vineyard er kendt for (Livsvigtige spørgsmål, s. 169). Da disse blev introduceret i Danmark, oplevede jeg, at
forkynderen underviste om, at deltagerne skulle ’lære at helbrede, profetere,
tale visdomsord, tale i tunger osv.’ I den ovenfor nævnte bog følger derefter
et eksempel på at have nådegaven til at tale med ’visdomsord’, hvor tilhørernes
hemmeligheder blev afsløret "i meget detaljerede beskrivelser, og hver
eneste ’visdomsord blev besvaret". Men for mig minder eksemplet mere om
dæmoners tilstedeværelse, fordi Gud ganske enkelt ikke giver ’visdomsord’ på
denne måde.
Baggrunden for workshop er troen på, at alle kan
lære at opøve de forskellige nådegaver, alt efter som vi bestemmer os til at
bruge. Men det er ikke bibelens undervisning, hvor nådegaverne er en gave, som
Gud giver den enkelte til fælles gavn, 1. Kor. 12:7-10. Den kan
derfor hverken opøves eller læres. Den er heller ikke tilgængelig for alle. Og
der er heller ingen, som kan bestemme, hvad Gud vil/skal give.
Alpha News
beretter:
"en
dame kom til vor menighed.. kvinden talte, og det forekom, som om hun ikke
havde nogen ide om, hvad hun talte om…Ved slutningen af sin tale, da hun indbød
alle til at komme frem til bøn, lagde hun straks sine hænder på en og sagde; ’Kom
Helligånd!’ .. og de der blev bedt for, oplevede, at de følte sig omsluttet af
et stærkt, hvidt lys og var overbevist om, at de havde mødt Jesus".
Der er rigtig mange, som oplever
Jesus på denne måde, men det er bare ikke Jesus Kristus, som viser sig, for han
har forud sagt til os: Tro det ikke!
Helligåndsweekender
Som bekendt indgår der ’Helligåndsweekender’ i
Alpha-kurset, som, ikke overraskende handler om ’Helligånden’, hvor temaerne er
’Helligånden og nådegaverne’ og ’nådegavetesten’. Deltagerne får forinden at
vide, at de på denne weekend kan forvente at blive fyldt med Ånden og opleve
tegn og undere. Men som tidl. nævnt kan intet menneske bestemme sig for,
hvornår Guds Ånd skal komme over nogen. Det er alene Gud, der sender sin Ånd
over dem, han vil. Det betyder, at det, som de oplever som Helligånden, og som
de efterfølgende begejstret beretter om, måske slet ikke er det, men kan enten
tilskrives menneskers sjælelige forsøg på at opleve det, som der forventes,
eller kan være et dæmonisk forsøg på at kopiere det, som Gud gør. De
vidnesbyrd, som jeg har hørt fra disse weekends, fortæller om, at deltagerne
ofte bliver opfordret til at åbne sig for alle de manifestationer, som måtte
komme – også de såkaldte ikke bibelske ’Toronto-fænomener’.
’Kvinde
boykotter kirke’
Følgende eksempel er hentet fra The Times:
"En
kvinde gik ud af sin kirke og holdt derefter møder i sit hjem, fordi, som hun
siger, ikke kan få sig selv til at ’grynte som en gris og gø som en hund’ på
Alpha kurser, afholdt af Church of England", (nr. 11/05 1996).
Derefter beskrives, at hun og 14
andre forlod kirken St. Marks i Broadwater Down, Kent.
Det er på disse weekender, at deltagerne bliver
opfordret eller presset til at skulle modtage tungetalen. Selvom bibelen tydelig
siger, at ’alle ikke taler i tunger’, så skriver NG, at ’gaven er tilgængelig
for alle kristne’, fordi ’tungetale-gaven (er) nybegynderens gave’ (Giv det videre, s. 105). Dette ubibelske syn på tungetale er nok årsagen til, at
så mange deltagere føler, at de bliver presset til at modtage tungetalen, selvom
’de er i tvivl om, hvorvidt de er klar’. NG mener, at man bare skal være
frimodig, fordi al tungetale er ægte. Men dette er ikke sandt! Der er masse af
eksempler på falsk tungetale i de kristne forsamlinger. F.eks. hørte jeg selv
en tungetale i 1975, som dog straks blev standset af en kristen leder i
forsamlingen, som kunne bedømme tungetalen som falsk. .
NG beskriver forskellige steder, hvordan man selv
kan lære at tale i tunger. Man skal ’blive ved med at prøve’, indtil det sker:
"Åbn
din mund og lad den første lyd slippe ud og tro på, at det er den ægte
tungetale, hvorfor skulle Gud dog give noget andet?" (livsvigtige spørgsmål, s. 127).
Han beskriver videre, at de
fleste begynder med et begrænset ordforråd, fordi ’det tager lang tid at
udvikle et sprog’, (Giv det
videre, s. 105-107). Men sådan underviser
bibelen ikke om nådegaverne. Alle nådegaver kommer fra Gud, for at Helligånden
skal virke gennem os til andre. Bibelen omtaler derfor aldrig tungetalen som et
sprog, som vi skal lære os, ligesom vi lærer andre sprog, men er et ’Åndens
sprog’, hvor det er Helligånden, som taler gennem os.
Hvor er Alpha på vej hen åndeligt?
Det er tydeligt, at Alphas mål er at ’erobre’
verden med sin tolkning af kristendommen, som er så tilpasset tidsånden, at den
ikke længere kan forarge. Det betyder, at alle dem, som kan tilslutte sig
Alpha, også kan kalde sig kristen, også selvom de ikke har omvendt sig og
aldrig har mødt Jesus – på samme måde, som den katolske kirke tillader f.eks.
djæveldyrkere at blive i deres tro, blot de også dyrker Gud. Er det også
tilladt hos Alpha? Når man læser alt det, som Alpha siger om sig selv, så ser
det ud til, at næsten alt kan accepteres. For Alpha er målet at forkynde ’et
positivt budskab’ – og det er jo meget positivt! Men det betyder, at ’det
negative’ derfor er luget bort. Derfor står der intet om, at frelse også betyder
omvendelse. Eller at det er nødvendigt at forsage djævelen og leve et helligt
liv. Dette åbner op for, at falske lærdomme og ikke bibelske manifestationer
vil trænge sig ind i alle de kirkesamfund, som underviser i Alpha.
Og det er netop dét, som er Alphas problem. I
deres artikler, blade og videobånd osv. kan man derfor støde på ’kristne’
New-Age udtryk for at beskrive kristendommen. NG refererer mindst ét sted til
Jesus som ’a guiding light’, men bibelen omtaler ikke Jesus som et lys, der
leder hen til andre, men han er selve lyset. I ’White Alpha traning manual,
side 46-51 fortælles om ’guideånder’ og om at blive ledt af engle. Det er
tydeligt, at det er falske ånder, som er på spil.
Det samme er tilfældet med visualisering. I de
sidste år bliver visualisering i stigende grad brugt af ’kristne’ som en
teknik, som kan åbne op for åndelig kraft. Men det er en dæmonisk kraft, som
står bag, og som hedenske religioner benytter. Visualisering handler kort sagt
om, at man ved tankens kraft skal forestille sig noget så stærkt, at det kan
blive til virkelighed i den fysiske verden. På nogle Alpha kurser er deltagerne
blevet opfordret til at visualisere ’Jesus’, så at han træder levende frem,
enten fysisk eller i sit indre. Mange fortæller om, at de dermed oplever ’Jesus’
som et stærkt hvidt lys, som også taler med dem, og stadfæster dem i deres tro
på ham. Men det er ikke bibelens ’Jesus’, som de kommer i kontakt med, men er i
virkeligheden onde ånder
Alphas kristendom ikke færdigudviklet
I et interview med Christianity Today siger NG:
"Alpha
kurser er hele tiden på vej til noget større. Hvad Alpha er i dag, er den ikke
i morgen. Alpha er levende. Den er ikke færdigudviklet".
Modsat bibelen, som indeholder et
færdigt budskab, er Alpha stadig under udvikling, selvom de påstår, at det
rummer hele evangeliet. Men da Alpha altså ikke er færdigudviklet, kan man
forstå, hvorfor der er et væld af modsigelser i div. Alpha-materiale. Men det
rummer også en udvikling, der gør, at det mere og mere bliver tilpasset alle mulige
holdninger, også selvom de ikke er hentet fra den kristne tro. Det virker som
om, at alt kan forenes med det at være kristen. Et eksempel:
Alphas kristendom: en lap i et kludetæppe
I år 2002 har pinsekirken haft en kampagne for
Alpha over hele landet. Jan Due Kristensen, som er præst i Odense forklarer (til Kristeligt Dagblad, 19/22002), at hvis Alpha skal nå det moderne menneske, så må den
tilpasse budskabet til deres behov og ’efterspørger noget, de kan bruge i deres
liv’ i stedet for bibelen. Han siger derfor:
"Det
postmoderne menneske stykker sit liv sammen som et kludetæppe. Det har ikke
brug for at ’tvære’ kristendommen ud over hele livet. Kristendom er blot en lap
i kludetæppet. Kristentro fungerer fint ved siden af kinesiologi og
naturvidenskab…"
Det kan godt være, at det moderne
menneske mener, at de kan bruge kristendommen, som var det en hobby, som de kan
gøre brug af, som det nu passer sig. Men man bliver bedrøvet over, at Alphas
ledere giver udtryk for at være tilfreds med denne devaluering af kristendommen.
Jesus siger jo til de mennesker, der søger ham, at de ’må fødes på ny’ for at
indgå til et helt nyt liv, som forvandler dem fuldstændigt, og som har
indflydelse i alle livets forhold. Når man kan få sig selv til at sammenligne
dette vidunderlige liv med ’en lap i kludetæppet’, kan man med rette spørge, om
han så ejer det: Jesus sagde:
’Hvis
nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge
mig..’ Matt. 16:24.
Bemærk ordet ’hvis’. Det betyder,
at mennesker må gøre et valg: Ønsker vi – eller ønsker vi ikke at følge ham
helt? Det betyder, at hvis man ikke ønsker at følge Jesus på hans betingelser,
så er man heller ikke en kristen, selvom man tror det. Derfor ser det heller
ikke ud til, at det er den Jesus, som sagde det, som Alpha-deltagerne
præsenteres for. Citatet om at ’tvære’ kristendommen ud over hele livet vidner
netop om, at Alpha som tidl. nævnt i stedet viser dem hen til en livsstils-
kristendom. Men den frelser som bekendt ikke nogen fra synd, dom og djævel.
Henvisningen til, at kristendommen funger fint
sammen med ’kinesiologi og naturvidenskab’ viser blot, at der er noget rivende
galt med den åndelige bedømmelse. Kinesiologi er f.eks. helt klart en New-Age
behandlingsform, som er opbygget på okkulte principper. Og Naturvidenskab er
der intet galt med i sig selv, men der menes nok de teorier om livets opståen
og arternes oprindelse, som strider mod bibelens åbenbaring, men som Alpha godt
vil acceptere.
Alphas Jesus og Bibelens Jesus
Alpha søger tilsyneladende bevidst at gøre
forskellen mellem div. kirkesamfund og verden så lille som muligt, og vil gå
meget langt for at acceptere mange af verdens synspunkter som forenelig med
kristendommen. Men det liv, som Alpha tilbyder, er kun et halvt evangelium, som
ikke har meget med det liv i Kristus at gøre, som bibelen åbenbarer det. Og den
’Jesus’, som Alpha peger på, har heller ikke meget tilfælles med den Jesus, som
bibelen fortæller om:
"Jeg
er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed (list), således skal
også jeres sind fordærves fra den oprigtige troskab mod Kristus. Hvis der
nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I
får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod,
så finder I jer kønt deri", 2. Kor. 11:4.
Alpha er ikke de første, som er
blevet bedraget af djævelens list og forførelse. Og derfor er det, at Gud igen
og igen indtrængende formaner os til at forkaste alt det, som ikke indeholder
hele sandheden. Når man læser NG’s materiale, så er det meste sandt – men man
skal være uhyre opmærksom, at de også indeholder så mange fortielser, halve
sandheder og direkte falske udlægninger, at man næsten ikke kan undgå at blive
ført vild. Det er livsvigtigt, at vi altid har bibelen for øje, og lader os
retlede af den i alt vedr. liv, tro og lære. Hvor alvorligt det er, kan vi se
af følgende citat:
"Men
om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med
det, vi har forkyndt jer – forbandet være han", Gal. 1:8.
- - - - - - ---
I mit forarbejde har jeg gennemgået og bearbejdet
en sådan mængde af Alphas publikationer, at jeg trods størrelsen af det færdige
arbejde har måttet nøjes med et udvalg, både hvad angår direkte citater og hvad
der angår Alphas lære. Derfor vil jeg indtrængende opfordre enhver, om nøje at
undersøge, hvad Alpha siger og IKKE siger om de bibelske sandheder:
Uanset hvem du er: Må Gud
velsigne dig til at kunne se, at Alpha afviger så meget fra Guds ord på de
væsentligste punkter, at det kan være et spørgsmål om liv eller død, om man
finder forskellen mellem dem.
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik
venligst her for at få adgang til flere artikler