Jesu Kristi
åbenbaring som sand Gud, før han blev menneske
Af diakon
Eskild Skov Særkjær
De fleste kristne kender til mange af de vidunderlige profetier
om Jesu Kristi komme i GT – og tror og bekender, at han sammen med Gud Fader og
Helligånd er sand treenig Gud fra evighed til evighed. Men hvad siger skriften
egentlig om Jesus Kristus som almægtig Gud, før han blev menneske. Vi tager
udgangspunkt i bibelens åbenbaring af Kristus fra den tid, som bibelen kalder
’i begyndelsen’.
I begyndelsen
John
1:1-4
’I begyndelsen var Ordet.
Af kapitlet er det tydeligt, at Ordet (Logos) ER Jesus, v. 14, 10. På
grundsproget bliver Ordet personliggjort, f.eks. hele fire gange i v. 2-4.
Derfor omtales Jesus som ’livets ord’ i 1. John 1:1 og i Åb. 19:13 bærer han
navnet ’Guds ord’.
Et andet tekst vidner om det
samme, nemlig i John. 6:66-69, hvor der står, at efter at) mange disciple trak
sig væk fra Jesus, spurgte han ’de tolv’: Vil I også gå bort? Peter svarede
ham: Herre, til hvem skal vi gå hen, du har det evige livs ord!
Det evige livs ord er altså
Kristus. Det er da også dette Ord (Kristus), som igen og igen har åbenbaret sig
i GT (dette ses mest tydeligt i septuaginta), f.eks.:
Salme
119:103 Hvor sødt er dit Ord (eller din Logos) for min gane, sødere end honning
i min mund.
Salme
119:105 ’Dit ord (eller din Logos) er en lygte for min fod, et lys på min sti,
jfr.107:20, 12:7, 4. Mos. 27:14.
Og Ordet var Gud: Jehovas Vidner benægter som bekendt kategorisk, at
Jesus Kristus er Gud, og hævder, at når Theos (Gud) på græsk står uden bestemt
artikel – så betyder det, at ordet kun kan og skal forstås og oversættes som
’en gud’. Men grammatikalsk er det et falsum, som ikke kan skyldes uvidenhed,
men bevidst manipulation.
For det er nemlig kun i
forbindelse med skriftens ord om Jesus som Gud, at Jehovas Vidner tolker ordet
Theos sådan - og gør derfor ingen indsigelser, når der står Theos (uden bestemt
artikel) mange andre steder, f.eks. i John. 3:16.
’Han var i begyndelsen…’, v. 2. I NT åbenbarer Jesus
sig som den, som er ’Alfa og Omega, begyndelsen og enden, den første og
sidste’, Åb. 1:8, 18, 22:13,16. Gud Fader benævnes på samme måde, fordi Faderen
og Sønnen er fuldkommen ét, læs Åb. 21:6, Es. 45:6.
1. Mos. 1:1
’I begyndelsen (ordret: ved
den/det, som eksisterede før alt andet) skabte Gud …’ . Bibelen vidner igen og igen
om, at Gud Fader skabte alt ved Ordet og Ånden, ja, Gud er Ånden, og Ånden er
Gud ligesom Kristus er Gud – fordi der er tale om den samme treenige Gud, jfr.
v. 2-3, John. 4:23. Hebr. 9:14.
Kor. 8:6 ’For os (er der derfor) kun én Gud, fra hvem alt er og til hvem alt er
skabt, og én herre, ved hvem alt er og ved hvem vi er skabt’.., jfr. Ef. 3:9
Og fordi Kristus er Gud, siger
skriften, at han er al skaberværks ophav, ja, ’alt er skabt ved ham og til
ham’, Kol. 1:16-17. Dette bevidnes i Åb. 3:14 for straks efter at nævne, at det
er Gud (fader), som er skaberen, Åb. 4:11, fordi de er fuldkommen ét. Og netop
derfor omtaler skriften Gud som ’os’, f.eks. i 1. Mos. 1:26, 3:22, Es. 6:8,
Hos. 12:5.
Lad os se på det enkelte ords
betydning i bibelens første vers. Det hebraiske ord, som bliver oversat med
Gud, er Elohim. Elohim er et pluralistisk ord, som betyder (flere)
guder. Hvis de bibelske forfattere ville beskrive én Gud, som ikke er flere
(tre), så ville der i stedet stå El-o’-ha, som er samme ord i ental. Det
er altså bevidst, at flertalsordet Elohim bliver benyttet, og dette navn bliver
benyttet 2249 gange i GT for at beskrive og åbenbare den treenige Gud
for sit folk.
Næste
spor, som peger på den treenige Gud i vers 1, er det hebraiske ord ’bara’,
som er oversat med ’skabte’. Dette ord er i modsætning til ordet Elohim skrevet
i ental og understreger, at selvom Elohim er flere (tre), så er han alligevel
kun én. Verset kunne derfor oversættes således: ’I begyndelsen skabte den
eneste treenige Gud himmelen og jorden’, jfr. 2:4, Es. 45:18.
Næste spor, som peger på den
treenige Gud: På hebraisk står der ’aleph tavh’ efter Elohim for at
beskrive ham nærmere. Aleph Tavh er den første og sidste bogstav på hebraisk og
betyder ’den første og sidste’. Samme to hebraiske bogstaver fremgår fx også i
4. Mos. 22:31, Es. 1:4, 6:1, 7:12-13. Vi ser altså, at det er den treenige Gud
(Elohim), som åbenbares i GT som den første og sidste, begyndelsen og enden.
Vi har tidl. set på, at Jesus
Kristus er den, som er begyndelsen og enden, fordi han er Gud. Dette er
vidnesbyrdet i NT. Og det er vidnesbyrdet i GT. Følgende to skriftsteder er
citeret fra grundteksten:
Zak.
12:10 ’… de skal se op til Mig (er Herren) Aleph Tavh, på ham som de har
gennemstunget’ (er Jesus Kristus).
Habakuk
3:13 ’Du drager ud til frelse for (eller ’med Jesus foran’) dit folk, og det er
med Yahshua aleph tavh Ha Mashiach’, som oversat betyder: ’med Jesus Kristus
(som er) den første og sidste’.
Hvilket vidunderligt vidnesbyrd.
Åbenbaring
af Herren i skikkelse af Herrens engel
1. Mos. 18
I GT åbenbarer Herren Gud sig
gang på gang for folket. Beretningen om Herrens møde med Abraham starter på
denne måde: ’Siden åbenbarede Herren sig for ham (Abraham)’. Når man læser hele
kapitlet er der ingen tvivl om, at det ikke kan være Gud Fader, som åbenbarer
sig, fordi der står om ham, at han ’bor i et lys, ingen kan komme nær, som
intet menneske har set, ej heller kan se’ (fra det jordiske legeme), 1. Tim.
1:16 og 2. Mos. 33:20 (se senere). Altså må det være Jesus Kristus, den 2.
person i treenigheden, som igen og igen åbenbarer sig i GT. Ligesom det
sker i NT.
Derfor
siger Jesus til dine disciple: Den, som har set mig, har set Faderen’, John.
14:9. Dette siger han, fordi han er Guds tolk, Guds Ord, Guds væsens udtrykte
billede, samtidig med, at han er fuldkomment ét med Faderen og hele
guddomsfylden derfor bor i ham, Kol. 2:9.
Skriften
taler altså tydeligt om, at hver gang Herren Gud åbenbarer sig i GT, så må det
være Jesus Kristus, fordi han er fuldkommen ét med Faderen. Men da vi hverken
kan fatte den treenige Guds væsen eller forstå forskellen mellem Gud Fader, Søn
og Helligånd, giver bibelen flere beskrivelser af Jesus Kristus i treenigheden
i hans relation til os, så vi bedre kan fatte lidt af hans evige
guddomsherlighed.
Derfor benytter Gud sig også af
forskellige billeder i GT for at beskrive, hvem der tales om. Herren Jesus
Kristus bliver derfor også nævnt som Herrens (eller Guds) Engel, Arm, Højre,
Åsyn, Søn osv. - for staks efter at slå fast, at han (alligevel
også) er Herren Gud, læs f.eks. Es. 52:10, 53:1.2, 54:8, 59:2, 63:9, 64:2,
62:8, 63:12, Salme 2:7. I Dan. 3:25 bliver Han omtalt som ’Guds Søn’ på
grundsproget.
Vi skal se nogle flere
eksempler, som viser, at Herrens engel er identisk med Herren Gud.
1.
Mos.32:24-30
Disse vers handler bl.a. om, at
der kommer ’en’ til Jakob om natten og ’brødes med ham til morgengry’. Af vers
28 fremgår det, at han havde kæmpet med Gud selv. Og i vers 30 siger Jakob:
’Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og (alligevel) reddet mit liv’. Men da
intet menneske som tidl. nævnt kan se Gud (Fader) og leve, må det være Kristus,
som også her åbenbarer sig. Hos.12:4-6 omtaler i øvrigt samme begivenhed, men i
stedet for at nævne Gud (Fader), bliver en (Herrens) engel omtalt (Jesus
Kristus), og slår straks fast, at hans navn er ’Herren, Hærskarers Gud, Herren
er hans navn’.
2.
Mos.23:20-23
Gud (Fader) siger til Moses: ’Se
jeg sender en engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det
sted, jeg har beredt’, jfr. 2. Mos. 32:34. Denne engel, der tales om, er også
her Jesus Kristus. I 1. Kor.10:4 omtales han som den åndelige klippe, som
fulgte med dem.
Af næste vers kan vi se, at
’denne engel’ har myndighed til at tilgive synder, ’efterdi mit (Gud Faders)
navn er i ham’, jfr. Mark. 2:10, John. 17:11-12. Når der tales om, at han
ikke vil tilgive overtrædelser, så er grunden, at de trods åbenbaringen af ham
(som frelser og Gud) vælger at være genstridig, læs Es. 63:9.
Dom.
6
Her kan vi læse beretningen om,
at Herrens engel åbenbarer sig for Gideon, v. 11. Men i de næste vers er det
tydeligt, at denne engel er identisk med Herren Gud, 14, 20-23.
Dom.
13
I kapitlet læser vi bl.a. om en
Guds mand, som er Herrens engel, som åbenbarer sig for Samsons forældre, v. 6,
15-17. Denne engel åbenbarer sit navn som ’Underfuld’, jfr. Es. 9:6, hvor Jesus
Kristus kaldes ’Underfuld Rådgiver’. Senere bliver de begge klar over, at
Herrens engel er identisk med Gud selv, v. 21-23.
Jesus
Kristus er ’Herren’, men også Herrens ’åsyn’.
Vi har set eksempler på, at
Jesus Kristus er Gud Herren, men samtidig hermed også åbenbares som Guds engel,
tolk, åbenbaring, billede, åsyn osv., for at vi bedre kan forstå den treenige
Guds enhed, men også forskellen mellem dem. Dette kommer f.eks. også tydeligt
frem i følgende eksempel fra:
2. Mos. kap. 33.
I vers 11 står der, at ’så talte
Herren med Moses ansigt til ansigt, som når den ene mand taler med den
anden…’. Vi har set på, at når Gud (Fader) bor i et lys, som intet menneske kan
se, så må det betyde, at det er Jesus Kristus, den anden person i guddommen,
som er Guds åbenbaring og talsmand (sendebud). Og dette er vidnesbyrdet i GT
såvel som NT. For det er Jesus Kristus, som altid har været med sit folk.
Og derfor står der i v. 14 (efter grundteksten): ’Mit åsyn (Herren Jesus
Kristus) skal gå med jer, og jeg skal føre dig til målet’. I modsætning til
vers 11, hvor Herren er identisk med Jesus Kristus, som talte (på den treenige
Guds vegne), så handler vers 14 tydeligvis om Gud (Fader), som taler til Moses.
Teksten åbenbarer altså, at
Herren både er Jesus Kristus (som er ét med Faderen), men også Gud Fader selv.
På samme måde, som når skriften igen og igen vidner om, at også Herrens engel
f.eks. både er Jesus Kristus og samtidig ét med og identisk med Gud Fader.
Sværere bliver det, når Herren i
vers 20 siger til Moses, at ’du kan ikke skue mit åsyn, thi intet
menneske kan se mig og leve’. Siger Herren ikke det modsatte af vers 11, hvor
der stod, at Moses talte med Herren ansigt til ansigt. Det er nemlig samme
ord, som bliver brugt i begge vers på grundsproget. Men hvad menes der? Er
der ikke en modsigelse mellem disse to vers? Nej! Vi ved, at når noget
ikke er helt forståeligt, så er det vigtigt, at vi altid lader ’skrift tolke
skrift’. Og det er så det, vi må gøre, også med denne tekst.
Vers 20 skal nemlig ses i relation
til vers 18, hvor Moses beder Herren om at skue hans herlighed. Hvilken
herlighed? Det er den herlighed, som med samme ord f.eks. benyttes følgende
steder:
for
at beskrive Herrens herlighed, som (engang) skal fylde hele jorden, 4. Mos.
14:21.
for
at beskrive Herrens herligheds fylde ved templets indvielse, som gjorde, at
præsterne ikke kunne udføre deres tjeneste, 1. Kong. 8:11.
Moses ville altså gerne se Herren, den almægtige Guds strålende
herlighed, som intet menneske kan se (endnu). Alt efter om det er Guds
eller Herren Jesu herlighed, eller måske dem begge på samme tid, så synes det
at være klart, at vers 20 kun kan og bør forstås på en af følgende to måder:
1: ’Du kan ikke se mig (Jesus
Kristus) i min guddomsherlighed’, dvs. at ’du kan ikke se mig i skikkelse som
Gud den almægtige, når jeg viser mig for dig. Derfor vil Herren dække sin
guddomsherlighed med sin hånd, v. 23.
2: Du kan ikke se mig (Gud
Faders) fulde herligheds åbenbaring i Jesus Kristus, og derfor må jeg dække dig
med min hånd.
Herrens åsyn handler her først
og fremmest om, at intet menneske kan Guds herlighed og leve (overleve). Denne
herlighed tilhører selvfølgelig også Jesus Kristus, men for at kunne åbenbare
sig for mennesker, har han for en tid ’dækket’ sin guddomsherlighed for os. For
der står skrevet, at ’over alt, hvad herligt er, skal der være et dække’, Es.
4:5, jfr. Matt. 17:2, 2. Mos. 34:29, 1. Kong. 8:11. Derfor: Selvom Moses skuede
Herrens åsyn (Jesus Kristus), så var det alligevel under et dække, fordi han
ikke kan åbenbare Guds herligheds fylde for os, mens vi er i dette legeme. Guds
herlighed er nemlig skjult hos Faderen i himmelen – og bliver derfor kun
delvist åbenbaret for os gennem Jesus Kristus og Helligånden.
Det kan være svært at forstå, at selvom Guds treenighed åbenbarer sig på
hver sin måde (generelt som Gud som Fader, Herren som Guds Søn, Jesus
Kristus og Helligånden), så er de alligevel så ét, at når én åbenbarer sig
(som her), så er det på samme tid alle tre, som gør det. Jfr. John. 3:13,
som er udeladt i de fleste oversættelser, fordi tolkningen blev baseret på den
bibelkritiske metode, hvor man satte spørgsmålstegn ved alt det, som ikke
umiddelbart kan forstås eller efterprøves.
Jesus
Kristus er Herren
Vi har set på, at Herrens engel
er identisk med Gud Herren (på hebraisk Guds navn YHWH eller Jahveh). Dette
navn bliver nævnt 5521 gange i GT, og det sker for at vise Jesus Kristus
som Herre og for at åbenbare sig selv til mennesket. Som tidl. nævnt, er det
altid Jesus Kristus, som beskrives, når GT omtaler Herren Gud, der går foran
for at bane vejen. For det er ham, som er Israels konge og Herre:
Mika
2:13 ’En vejbryder (Jesus, se Hebr. 12:2) går foran dem; de bryder gennem
porten og går ud. Foran dem skrider deres konge og Herren i spidsen for dem’.
Es.
52:12 ’Foran eder går Herren (Jesus), eders tog slutter Israels Gud’.
Skriftens vidnesbyrd er, at det
er Herren, som er Messias. Når han kommer, skal han derfor kaldes ’Herren vor
retfærdighed’, fordi han er Gud, som retfærdiggør enhver, som tror på ham og
hans forløsning, Jer. 23:5-6, Rom. 3:21-26. GT nævner utallige gange, at det er
Messias, Herren, som skal komme til jord for altid at være hos sit folk. Der
kan ikke herske tvivl om, at når man læser profetierne om Jesu Kristi komme, så
kommer han både som Messias og som Herren, den almægtige Gud. Læs f.eks. disse
vidunderlige vers i Zakarias om Herren Jesu Kristi synlige komme til jord.
Zak.
2:4 ’Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg (Messias) kommer og fæster bo
i din midte, lyder det fra Herren… ’
Zak.
8:3 ’Så siger Herren: jeg vender (igen) tilbage til Zion og fæster bo i Jerusalem …’
Zak.
9:9-10,16 ’Råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge (Messias) kommer til
dig. Retfærdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende på et æsel… Hans ord stifter
fred mellem folkene, han hersker fra hav til hav… Herren deres Gud skal på
denne dag frelse dem som sit folks hjord…. ’
Zak.
15:4-5. ’På hin dag står hans fødder på Oliebjerget…..’. Jøder og kristne er
enige om, at dette vers (også) handler om Messias, som kommer og skal være
konge og Herre på hele jorden. Men er han også Herren? Ja! For efterfølgende
vers nævner, at han er ’Herren, min Gud (som) kommer og alle de hellige med
ham’.
Og fordi Jesus er Herren, som er
den evige og almægtige Gud, er han med os for at hjælpe os og sørger for os,
når vi beder ham om det. Det gælder for de troende i den gamle såvel som den
nye pagt:
Salme
55:23 ’Kast din byrde på Herren (YHWH = Gud/Jesus), så sørger han for dig’.
Salme
56:12 ’Med Guds hjælp skal jeg prise hans ord, med Herrens (Yhwh) hjælp skal
jeg prise hans ord’.
Jesus er
Herren – vidnesbyrd fra NT
Når vi læser NT er det endnu
mere tydeligt, at Jesus er Herren. Ikke en tilfældig herre, men som identisk
med den Herre (Yhwh) Gud, som har åbenbaret sig i GT. Følgende citater om
Herren er f.eks. hentet fra GT, og benyttet om Jesus Kristus i NT:
Matt.
3:3 'Der er en røst (Johannes Døber), som råber
i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier
jævne'
Rom. 11:11 ’Thi der står skrevet: ’Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig
skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud’.
Rom.15:11
Og: ’lov Herren, alle hedninger, og alle folk skal prise ham’.
Fordi Jesus er Herren, kalder NT
ham derfor konsekvent Jesus for Herre (687 gange). Et par eksempler:
Luk.
2:10-11. ’Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus,
Herren’.
2.
Kor. 4:5. ’Thi det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som
Herre..’.
Se videre under ’Den treenige
Gud åbenbarer sig i NT’.
Jesus
Kristus er ’Jeg ER’
2.
Mos.3
Kapitlet begynder med, at
Herrens engel viser sig for ham i en ildslue, v. 2. Men også her viser følgende
tekst hurtigt, at Herrens engel er identisk med Herren Gud, som siger til ham,
at han er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, v. 6. I vers 12 åbenbarer Gud sit
store navn ’Eheyeh Asher Eheye’ for Moses, og som oversat betyder noget i
retning af ’Jeg ER den jeg ER’. På græsk blev det til ’Ego Eimi’ og på dansk
’Jeg Er’ i betydningen: ’Jeg er den Gud, som ER den evig eksisterende’.
Det er i øvrigt med henvisning
til Guds navn ’Jeg Er’, at Jesus slår fast, at de dødes opstandelse er en
realitet, fordi Gud (stadig) ER Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Matt. 22:32.
Jeg
har tidligere påvist, at Herrens Engel er identisk med Herren Jesus Kristus.
Det betyder også, at Guds store navn (også) tilhører ham. Derfor står der om
ham, at ’Gud har skænket ham navnet over alle navne’, Fil. 2:9. Det
betyder, at intet navn er større end hans navne, fordi han er sammen med Gud
Fader og Gud Helligånd er den sande treenige Gud.
Det var dette navn (Ego Eimi),
som Jesus benyttede om sig selv (137 gange) i NT - og det gjorde jøderne
rasende, fordi han derved gjorde sig selv til Gud, John.10:33. Her skal vi
nøjes med at se tre eksempler (fra grundsproget):
John.
8:58. ’Jesus sagde til dem: Før Abraham var, ER JEG’ (græsk ’Ego Eimi’).
John.
8:24. ’Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke
tror, at jeg er ’Jeg Er’, skal I dø i jeres synder’. Dvs.: hvis I ikke tror, at
Jesus er Gud, skal I dø i jeres synder.
John.
18 handler om Jesu tilfangetagelse. På dansk kan man ikke se, hvad der får dem,
som hører Jesu Ord, til at falde til jorden, v. 6. Men læser vi fra
grundteksten forstår vi det bedre: Jesus siger nemlig til dem: ’Det er mig,
(som er) Jeg Er’. Dette bekræfter Jesus igen i v. 8. Dette navn var så helligt,
at ingen jøde vovede at udtale det af frygt for at vanære det. Men da Jesus
benyttede sig af Guds store og hellige navn, kastede de sig til jorden (i
ærefrygt for dette navn).
Den treenige
Gud åbenbarer sig i NT
Vi skal se på nogle eksempler
fra NT, hvor vi ser, at Gud er den sande treenige Gud, som de sande kristne
tror på og bekender sig til:
Matt.
3:16-17. ’Da Jesus (Guds Søn) var blevet døbt… så de Guds Ånd
komme ned.. og en røst fra himmelen (Gud Fader) sagde…’.
Matt.
28:18-20. ’… idet I døber dem i Faderens, Sønnens og
Helligåndens navn’.
John.
14:18. Jesus siger: ’Jeg vil ikke efterlade jer Faderløse, jeg kommer til
jer’. Verset fortæller at den treenige Gud vil komme til de troende. For
ordene ’jeg kommer’ henviser både til den som taler, men også til Helligånden
som kommer, v. 17. Og ordene ’ikke efterlade jer Faderløse’ henviser til
Faderen, som også vil komme og tage bolig i de troende
John.
16:12-15. ’Når sandhedens Ånd kommer… skal han herliggøre
mig (Jesus), thi han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt det Faderen
(Gud) har, er mit. Derfor sagde jeg, at han skal tage af mit for forkynde jer
det’.
1.
Kor. 12:4-6. Der er forskellige nådegaver, men Ånden
er den samme; der er forskellige tjenester, men Herren (Jesus) er den
samme; der er forskellige kraftige virkninger, men Gud er den samme…’.
2.
Kor. 13:13. Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund
være med jer alle.
Ef.
4:4-6. ’En Ånd… en Herre…en Gud, alles Fader’.
Hebr.
9:14. Hvor meget mere vil da ikke Kristi blod, fordi han i kraft af en evig
Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud (fader).
1.
Pet. 1:2. ’Udvalgte ifølge Gud Faders forudviden, i Åndens
helligelse, til lydighed og bestænkelse med Jesu Kristi blod… ’.
1.
Pet. 1:3. ’Lovet være Gud (fader) og vor Herre Jesu Kristi fader,
som har genfødt os (ved Ånden) til et levende håb….
John.
5:7-8. På grundsproget står der: ”Der er tre, som vidner i himmelen: Faderen,
Ordet (Jesus) og den Hellige Ånd. Og disse tre er ét. Og der er tre,
som vidner på jorden: Ånden, vandet (ordet) og blodet. Og disse tre er ét”.
Desværre har man efterhånden (bevidst) udeladt dette vidunderlige bevis på den
treenige Gud i de fleste bibler.
Må dette vidnesbyrd om Jesus
Kristus, som er sand Gud fra evighed til evighed være til glæde og opmuntring
for alle læsere.
Amen!
Til
toppen af siden
Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik
venligst her for at få adgang til flere artikler