Yeshua navn i israelsk synagoge

Af Eskild Skov Særkjær

 

 

I Luk. 19:37-40 læser vi:

      "Da han (Jesus) nu nærmede sig Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren i sin glæde at prise Gud med høj røst for alle de undergerninger, de havde set; de sagde: Velsignet være Kongen, han, som kommer, i Herrens navn! Fred i Himmelen, og ære i det højeste. Men nogle farisæere, som var med i folkeskaren, sagde til ham: Mester! Sæt dine disciple i rette! Da svarede han og sagde til dem: Jeg siger jer: Hvis disse tier, skal stenene råbe".                

 

Utallige gange har stenene vidnet om sandheden; ja, de har endda råbt for at blive hørt. Det sker især indenfor arkæologien, hvor stenene råber og vidner om, at det, bibelkritikerne siger, er løgn. Det skal vi dog ikke se nærmere på her. I stedet skal vi se på et andet slags vidnesbyrd. Et vidnesbyrd til jøderne om, at stenene råber og vidner om Jesus.

 

I Ordet & Israel1 var der en artikel med denne overskrift: "Mystisk 'YESHUA' i gammel synagoge vækker uenighed".

 

Under overskriften er der et billede af en synagoge2, og med denne undertekst:  "Denne imponerende, 1500 år gamle synagoge gemmer en indskrift, der måske er en verdenssensation".

 

Fra 3.-8. årh. blomstrede den jødiske by Susya (Susiya) i Judæa. Byen overlevede muslimernes overtagelse af landet i 600-tallet og bestod helt frem til engang i 800-tallet. En synagoge, der lå på det højeste sted i byen og var synlig fra alle sider, beskrives som 'stor og imponerende flot'.

 

Gulvet var fx dækket af flotte mosaikker med mønstre og figurer. Foran 'det andet podie' var der en særlig flot mosaik med to store syvarmede lysestager. Mosaikgulvene rummer flere indskrifter, som fx 'Fred over Israel! Amen'. Men der er især en indskrift i synagogen, som har vakt opsigt:

 

Ved den nordlige ende af indgangspartiet er der en flot mosaik med et mønster af blade, der snor sig. Over bladene er der en indskrift på aramæisk, der lyder:

      "Husk for det (den) gode Trøsteren Yeshua, Vidnet og Trøsteren, som.. (nogle ord mangler)".

      Th. ses den del af teksten hvor Yeshua navn ses og nævnes3

 

 

Hvem er denne Yeshua? På Jesu tid var det et almindeligt navn, men da det efterhånden blev knyttet til, og identificeret med, Jesus Kristus, begyndte jøderne i stedet at bruge navnevarianten Yoahua eller Yehoshua.

 

Dette forhold gør, at der sandsynligvis ikke er tale om en indbygger i Susya, som har gjort noget stort i forhold til synagogen. Men hvem er det så? De messianske jøder hævder4, at indskriften er et bevis på, at nogle af dem, der kom i synagogen, må have troet på Messias, og hvis indflydelse har været så stor, at menigheden på et tidspunkt har anerkendt ham som 'Den gode Trøster, Vidnet og Trøsteren', og efterfølgende foreviget dette navn i synagogens mosaik. Der er i øvrigt gennem kirkehistorien også mange andre eksempler på, at jøder var kommet til tro på Jesus, selvom de stadig var tro mod den jødiske gudstjeneste i synagogen, og måske også været de toneangivende i forsamlingen?  

 

Det er i den forbindelse tankevækkende, at rabbinerne i århundrede har kaldt Messias for Trøsteren, på linje med det, står om Simeon i Luk 2:25 i templet, hvor det nævnes, at "han ventede Israels trøst". Går vi til ordet 'Vidne', så brugte de første jødekristne ofte dette ord om Jesus, fordi han vidnede om Gud om den himmelske verden. I Åb. 1:5 kaldes han da også for

      "det troværdige vidne, den første fødte af de døde, og den, der hersker over jordens konger".

 

De ortodokse jøder er langtfra enige, at navnet Yeshua henviser til Jesus Kristus, men de har bare ikke et bedre bud. Man forsøger derfor i stedet at fordreje, at der i det hele taget er tale om dette navn. Det kan de selvfølgelig ikke gøre på aramæisk, hvor alle kan se og læse navnet Jesu navn i mosaikken. Men, i den officielle brochure, som alle besøgende får udleveret, og som omtaler indskriften, har man ændret navnet Yeshua til Yeshu. Yeshu er en nedsættende skælsord, der er sammensat af initialerne af den hebraisk sætning: "Må hans navn og minde blive udslettet".

 

Så meget hader mange jøder Jesu navn. Det har altid været jøder til forargelse, og en dårskab for hedninger, jfr. 1. Kor. 1:23. Alene det, at brochuren gengiver Yeshua med Yeshu viser jo, at dens forfattere har opfattet indskriftens Yeshua som Jesus af Nazaret, og hader ham - hvorfor ellers 'forbande' dette navn i omskrivningen?

 

Netop dette har fået nogle til at undre sig. Hvad er de bange for? I den medieomtale, der har været om sagen, har fået nogle jøder til at interessere sig mere for Yeshua, Vidnet og Trøsteren. Således er også denne gamle synagoge med til at sætte spotlyset på Jesu navn. Er han den, som flere og flere jøder siger, de har mødt, og som har forvandlet deres liv, eller er han en bedrager? Jeg har lige læst om Frank Morison5, som har skrevet bogen 'Who Moved the Stone?' (Hvem flyttede stenen), og den opnåede en fantastisk popularitet og indflydelse. Han havde ellers bestemt sig for at skrive en bog, som en gang for alle skulle bevise, at bibelens beretning om Jesu død og opstandelse var et stort bedrag, men han endte med at skrive den med det modsatte standpunkt. Bevismaterialet for bibelens vidnesbyrd var simpelthen alt for tungtvejende, og undervejs mødte han også Jesus Kristus som den levende frelser. Med stor oprigtighed har han derfor kaldt det første kapitel for 'Bogen, der nægtede at blive skrevet'.

 

Således er der mange jøder overalt i verden, som har mødt - og møder Jesus Kristus som den lovede Messias, deres Herre og Frelser.

   

 

 

1.      Ordet & Israel, dec. 2014.

2.      Dette foto er fra https://vimeo.com/10517931

3.      Samme

4.      http://www.yeshuahatorah.com/wordpress/oude-messiaanse-nederzetting-gevonden-in-israel/, jfr. Ordet & Israel, dec. 2014.

5.      Michael Green. Den dag døden døde, s. 9.

 

 

Hvis denne side ikke er fundet via forsiden, så klik venligst her for at få adgang til flere artikler